Økologi kan blive et guldæg for Danmark


 

Danmark er verdensmester i økologisk landbrug.

Omkring 10 % af de fødevarer, vi køber, er her i 2017 økologiske, og fra at have været et storbyfænomen, er der nu økologiske varer på hylderne overalt i landet. Hele Danmark er med på vognen. Efter mange års slingrekurs er arealet, der dyrkes økologisk markant stigende, og forbruget af Ø-mærkede varer stiger stejlere end nogensinde.

Det er rasende interessant. Det er også interessant, at en ny undersøgelse udført for Danmarks Naturfredningsforening viste, at mennesker, som normalt ikke spiser økologisk, efter blot 14 dage på ren økologisk kost, holder helt op med at have rester af sprøjtegift i urinen. De sundhedsmæssige konsekvenser af dette kendes ikke med sikkerhed, men de færreste har lyst til at rende rundt med bevidstheden om at have rester af sprøjtegift i kroppen.

Økologi er meget andet end landbrug uden sprøjtegift. Det er også dyrkning uden kunstgødning og dyrehold uden massivt brug af antibiotika. Og økologi er dyrevelfærd og levende jord. Økologer arbejder med muld med masser af liv og kulstof i jorden, mens jorden for det agrokemiske, konventionelle jordbrug er et voksemedium, der primært skal holde planterødderne fast.

Økologi er til tider blevet dyrket som noget nær en religion. Forskning i dyrkningsmetoder og recirkulation af næringsstoffer har imidlertid betydet, at økologien har bevæget sig fra at være baseret på tro til i stadig højere grad at være baseret på viden. Og det er en udvikling, der fortsætter, selv om midlerne til forskning i området er påfaldende små.

Økologien bliver ofte udråbt til at være til gavn for naturens mangfoldighed af liv – biodiversiteten. Det er en tilsnigelse. Økologisk landbrug er fødevareproduktion. Produktionen beslaglægger arealer, hvor målet er produktion af fødevarer. Økologisk dyrkning tager ligesom al anden dyrkning plads fra den vilde natur og fortrænger biodiversitet. Sådan er det med dyrkning, og det er der ikke i sig selv noget forkert eller underligt i. Fødevareproduktion har ikke til opgave at dyrke biodiversitet, men fødevareproduktionen skal som alt andet være bæredygtig og tage hensyn til biodiversiteten.

Her står det økologiske landbrug overfor en svær opgave, hvis det skal vokse sig større og på sigt blive fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. Det fylder for meget. Produktionen per hektar er typisk ca. 30 % lavere på økologiske brug, sammenlignet med ikke økologiske brug. Det betyder, at vi med de nuværende regler vil få brug for at opdyrke meget større arealer, hvis vi skulle gå over til 100 % økologisk drift, som jeg og mange andre taler for. Det ville betyde pres på naturen, og det har fået mange forskere og naturforkæmpere til at af kritisere økologi for at være naturfjendsk.

Kritikken er berettiget og skal tages alvorligt, men der er ingen grund til panik. Der er nemlig mange veje til en mere bæredygtig og produktiv økologisk fødevareproduktion. Det basale er forskning og videreudvikling af recirkulation af næringsstoffer – næring fra spildevand, affald og alskens restprodukter skal ud på markerne, så snart, det er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Der skal forskes videre i afgrødevalg og dyrkningsformer, der holder på næringsstofferne. Og så skal vi lære at spise lidt mindre kød og i højere grad grøntsager, kerner og plantefedtstoffer. Vi er mange, der er rene kødnarkomaner. Der er et vældigt miljøproblem, fordi kød – navnlig okse- og svinekød – koster masser af plads og energi at producere. Løsningen er ikke, at vi alle bliver vegetarer, men at vi reducerer vores kødforbrug med for eksempel 20-30 % og begynder at spise mere fjerkræ.

Og så er der den hellige ko i økologien: Kunstgødning. Uanset hvordan man driver sine økologiske marker, er det svært at sikre nok næring til planterne. Med de gældende regler må økologer ikke bruge kunstgødning. Det giver problemer, og derfor må økologer importere op til 25 % staldgødning i form af gylle fra konventionelle svine- eller kvægfarme. Den regel er naturligt nok en anstødssten, som – berettiget – har rejst kritik af økologisk landbrug for at lukrere på det konventionelle landbrugs brug af både kunstgødning og sprøjtegift. Økologer har taget kritikken til sig, og det er planen, at det efter år 2020 skal være forbudt at tilføre gødning fra konventionelle brug til økologiske brug.

Det stiller imidlertid den fremadstormende økologiske fødevareproduktion i en kattepine. Hvordan bliver produktionen per hektar høj nok? Hvordan bliver økologien mere bæredygtig? Næsten alle verdens FN-lande, herunder Danmark, har forpligtet sig til senest i 2020 at afsætte mindst 17 % af deres landareal til natur med biodiversitet som øverste mål. Samtidig skal vi også have skove til vedproduktion, byer, veje, sommerhusområder og anden bebyggelse. Der bliver altså ikke mere plads til landbrug, men mindre. Fremtidsscenarier tyder på en reduktion af Danmarks dyrkede areal fra nu omkring 60 % til omkring 50 % af landets areal om 25 år.

Løsningen er blandt andet at indføre en kattelem i de økologiske grundregler: Kunstgødning. Anvendt traditionelt er kunstgødning af forståelige grunde bandlyst i økologisk landbrug, fordi det tilført i store og koncentrerede mængder dræber den levende jord. I modsætning til sprøjtegifte er kunstgødning imidlertid identisk med naturlige og nødvendige stoffer i naturen. Naturlige stoffer kan være gift i høje koncentrationer (tænk blot på salt), men indholdet i kunstgødning er basalt set at ligne med salt – livets salt, om man vil. På dyrkede marker skal der være højere koncentrationer af næringsstoffer end andre steder i naturen. Ellers bliver afkastet så beskedent, at Jordens snart 8 milliarder mennesker hurtigt vil komme til at sulte.

Når økologer af selvindlysende grunde ikke længere må bruge staldgødning fra konventionelle landbrug efter 2020, er der brug for at få næring på anden vis. En del kan givetvis klares ved at bruge kvælstoffikserende ærteplanter, dyrkningsmetoder, der holde på fosfat og mineraler og ved at tilføre næringsstoffer udvundet af alskens affald. Men der vil uundgåeligt opstå problemer med næringstab, som skal kompenseres for at sikre et tilpas højt udbytte. Hvis jorden ikke indeholder næring nok, vil udbyttet blive så lavt, at man skal dyrke et meget større areal. Det er ikke bæredygtigt og vil gå ud over naturen.

Vejen til et mere bæredygtigt økologisk landbrug indebærer, at man som en nødløsning skal kunne bruge kunstgødning efter behov. Ikke som standard, og kun som en berigelse af staldgødningen i så lave koncentrationer, at økologiens særkende, den levende jord, ikke lider skade. Brug af kunstgødning lyder givet som en kættersk tanke blandt traditionalister. Men det er langt bedre, rigtigere og mere bæredygtigt end den nuværende praksis, hvor økologer reelt ”snylter” på konventionelt landbrug. I en ideel verden en gang i fremtiden kan man måske dyrke jorden så effektivt og recirkulere næringsstofferne så perfekt, at kunstgødning helt kan undgås. Men dér er vi ikke endnu, og indtil da er klog brug af beskedne mængder kunstgødning i lave koncentrationer både bæredygtigt og uden problemer for jord, miljø og sundhed.

Det økologiske landbrug er i løbet af de sidste to-tre år kommet ud af kravlegården og er ved at vokse sig stærkt. Barnet har alle muligheder for over en årrække at udvikle sig til en kraftfuld voksen, der kan gøre landbrug til et bæredygtigt, fornøjeligt og højt respekteret erhverv, som vi i landbrugslandet Danmark kan være stolte af.

Økologien er på vej frem og kan blive et guldæg for Danmark.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, Naturbeskyttelse, Landbrug, Landbrugspolitik, natur og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Økologi kan blive et guldæg for Danmark

  1. Det er lidt sørgeligt, at man i visse kredse er så religiøs, at man ser bort fra, at næringsstofferne indeholdr i naturgødning og i kunstgødning, ikke er de samme og med samme værdi for afgrøderne.
    Det er en religiøs opfattelse og uvidenskabelig!

    • Ja – men der er vist et forkert placeret “ikke” i næstsidste sætning. Der bør vel stå:

      “Det er lidt sørgeligt, at man i visse kredse er så religiøs, at man ser bort fra, at næringsstofferne indeholdt i naturgødning og i kunstgødning er de samme og med samme værdi for afgrøderne.”
      Ikkesandt?

      Mvh. Michael Stoltze

  2. Hans Petersen siger:

    !00% økologisk drift kan aldrig blive et guldæg for Danmark som land. Jorden stiller ikke så mange plantenæringsstoffer naturligt årligt til rådighed at der kan brødfødes 5,5 mio. mennesker. Se bort fra kvælstof som går og kommer helt forskellig fra de andre nødvendige næringsstoffer. Hvis der ikke tilføres noget udefra, vil vi ganske langsomt bevæge os tilbage til tilstande som de var for ca. 150 år siden, hvor landet kunne brødføde ca 1,5 mio. mennesker. Som jeg ser det nu står økologien stille i en krampagtig religiøs tilstand, hvor det som bliver kaldt konventionel er i bevægelse mod mere og mere fornuftig dyrkning. Lad os tage det bedste fra min børnelærdom og kombinere med det bedste fra udviklingen i det konventionelle de sidste 65 år. Det er nok ønsketænkning, da nogen nok er nødt til at holde fast i yderliggående synspunkter for at overleve som ideologi. Ærgerligt nok.

    • Kære Hans Petersen

      Tak for dit synspunkt. Jeg er fagligt uening med dig. Kronikken argumenterer for et mere bæredygtigt og produktivt økologisk landbrug efter nye regler, hvor man netop kan tilføre kunstgødning efter behov (men ikke som standard). Så vil man let kunne brødføde Danmarks befolkning og producere rigeligt til eksport. Med sådanne justeringer af økologireglerne er en omstilling til 100 % økologi mulig.

      Mvh. Michael Stoltze

  3. Evald Mehlsen siger:

    Kan man sammenligne kunstgødning med vitaminpiller? Et glas allround vitaminer dækker et antal forskellige vitaminer. Måske – et gæt – 20 eller flere samt sporestoffer og mineraler udvalgt efter visse kriterier.

    Følgelig mangler måske en del der skønnes mindre væsentlige og doceringen er jo samtidig foretaget ud fra en klinisk vurdering. Tillige kan det vel ikke vides til bunds hvilke virkninger enkeltstoffer bidrager med indbyrdes.

    Kunstgødning kan nok supplere men ikke erstatte naturgødning. Dertil skal vel lægges at jordbehandling er andet og mere end laboratoriekemi.

    Spørgsmålet lyder altså retorisk og er det måske også! Jeg stiller det mest, fordi jeg principielt er ignorant på feltet.

    • Kære Evald Mehlsen

      Tak for dine spørgsmål. Det er noget mere basalt end vitaminer. Kunstgødning skal som nævnt ikke erstatte staldgødning, men blot berige standgødningen, hvis det er nødvendigt pga. tab af næringsstofter.

      Mvh. Michael Stoltze

  4. Evald Mehlsen siger:

    Hvis kunstgødning som basal energitilførsel (der ikke naturligt forekommer i rette mængder) blot fremmer væksten, er spørgsmålet vel så hvornår optimeringen tager overhånd.

    Forestiller tilhængere af supplerende brug af kunstgødning i økologien sig en EU-forordning der regulerer brugen, hvor doseringen fastsættes ud fra hensyn til at den naturlige balance overholdes. Hvordan denne imaginære naturlighed så iøvrigt skal defineres og gradbøjes alt efter jordens øjeblikkelige bonitet.

    Som medlem af Økologisk Landsforening kan jeg se potentialet men ikke den praktiske gennemførelse udtrykt i indlægget.

    • Kære Evald Mehlsen

      Kunstgødning er nu ikke energi. Der skal naturligvis være klare regler om gødningsnormer og gødningsformer. Det kan man godt fastsætte.

      Nvh. Michael Stoltze

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s