Pest over svinelandet

Vildsvinehegnet er uskønt, hjælper ikke mod svinepest og forhindrer ikke vildsvinets indvandring. (Foto: Michael Stoltze).

Dansk landbrug har specialiseret sig i svin. Næsten ikke andet end svin. Vi producerer godt 30 millioner af dem om året. De fleste marker bliver brugt til dyrkning af svinemad. Og i Sydamerika bliver der ryddet regnskov for at dyrke sojabønner til vores svin.

Danmark er et svineland. Det giver lidt indtægter. Ikke til svinebønderne, som begrædeligvis konstant er ved at gå konkurs, fordi de ikke er herrer over hverken bedriften eller flæskeprisen. Men til landet. Prisen er sårbarhed på grund af ensidig produktion (noget man ellers forbinder med u-lande), miljøproblemer og i et kedeligt image, som “landet med de mange svin”.

Det engang så stolte landbrugsland Danmark er havnet i denne ulykkelige situation på grund af dårlig rådgivning fra landbrugskonsulenter og banker. Det er synd for vores flittige landmænd. Og nu banker den afrikanske svinepest så på i det sårbare land.

I det lys kan jeg godt forstå frygten for pesten. I dag, den 28. januar 2019, begyndte Danmark at opføre et solidt grænsehegn. Men sårbarheden forsvinder ikke af, at vi bygger et vildsvinehegn ved grænsen. Eksperter har slået fast, at det ikke hjælper, dels fordi sygdommen spredes på mange andre måder end med vildsvin, dels fordi hegnet ikke hindrer vildsvinenes spredning, men kun bremser den. Dansk Folkeparti har da også fremhævet, at hegnet i virkeligheden skal skal standse mennesker.

Selvfølgelig skal man prøve at standse spredningen af svinepest i Europa og helst få sygdommen inddæmmet og udryddet. Men landbruget i Danmark bør gå ny veje og blive mere alsidigt og sjovt og dermed mindre sårbart.

Der skal også være plads til vild natur i vores land. Danmark har forpligtet sig til at udvikle landet bæredygtigt og afsætte mindst 17 % af sit landareal (inklusive ferske vande) til vild og varieret natur med hjemmehørende biodiversitet. Vi skal nå målet inden 2020 (!), men i dag er vi formentlig kun oppe på 4-5 %.

Det er helt galt, at Danmark til blandt andet udlandets undren nu opsætter et hegn langs landegrænsen mod Tyskland. Hegnet bremser den naturlige indvandring af store dyrearter fra syd. Og hegnet bliver opfattet som det, det nok i virkeligheden er: Symbolsk, fremmedfjendsk og nabofjendsk. Danmark og danskerne burer billedligt sig selv inde sammen med 13 millioner svin.

Det er idiotisk. Den pest, vi frygter, har allerede ramt svinelandet i form af en tåkrummende politik. En politik, som ikke lytter til dem, der kan noget og ved noget om, hvordan man former en god og tryg fremtid.

Tyskerne kalder os “Dumme Dänen” og griner af os sammen med resten af verden. Stop opførelsen af det skammelige monument over
svinelandets dårskab. Og find fornuften.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler for blandt andre Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet, Danmark, Dansk natur, Landbrug, Landbrugspolitik, natur, Naturpolitik, Politik og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

14 svar til Pest over svinelandet

  1. Jørgen Lundsgaard siger:

    *Er det kopieret fra DN information ?? * *Der er ligeså mange halve og hele løgne i det skrevne indlæg, som hvis det havde været skrevet af DN medarbejder.* *mvh Jørgen*

    Virusfri. http://www.avast.com

    Den man. 28. jan. 2019 kl. 22.45 skrev Dansk Natur :

    > Michael Stoltze posted: ” Dansk landbrug har specialiseret sig i svin. > Næsten ikke andet end svin. Vi producerer godt 30 millioner af dem om året. > De fleste marker bliver brugt til dyrkning af svinemad. Og i Sydamerika > bliver der ryddet regnskov for at dyrke sojabønn” >

    • Det er min helt personlige kommentar baseret på det, jeg kender til. Hvis noget konkret er forkert, vil jeg gerne vide det.

      • Jørgen Lundsgaard siger:

        Så må jeg desværre konstatere, at du kender FOR LIDT til dansk landbrug og dets betingelser for produktion,til at du burde udtale dig offentligt.Nogle kommentarer til dit skriv
        DK er specialist i fødevareproduktion, ikke kun svinekød, hvad du fx kan se af, at Arla er lige så stor i omsætning som DC. Dansk Landbrug dyrker andet end det, du kalder svinemad, vi producere, sukker, frø af mange typer, malt, mel, gryn, og græs, majs til kvægfoder – og der bliver ikke ryddet regnskov pga dansk sojaimport, som er på 1 % af den samlede sojabønneproduktion – og importen gælder restprodukt (skrå) fra olieproduktionen. Det er akkurat, som DK bruger rapsskrå og roeaffald/snitter til kvægfoder, petfoder mv.- resterne udnyttes effektivt i stedet for destruktion.Med den aktuelle kg-pris på svin på 8 – 9 kr, bliver indtjeningen beskedent. Hvis der ikke var indtjening og fremtidsudsigter ,så ville de 30 mio svin DK har haft det sidste ti – år i produktion om året, helt sikkert været faldende – og det har været stabilt ! Image som “landet med de mange svin” er et image i DK og især blandet beboere i større byer og i det natur-radikale netværk. Jeg mener ikke det er mere synd for danske fødevareproducent end det er for den hollandske, da rådgivning og produktionsforhold er meget ens.Dansk Landbrug er rigtig godt igang med at levere en bæredygtig fødevare-produktion ud fra givne EU normer og det er ikke fair at hænge dansk Landbrug op på manglende varieret natur. Natur er noget, der findes udenfor produktions-arealerne og det er langt de fleste fødevareproducenter meget villige til at være med til. At disse tiltag gang på gang bliver svinet til af bedrevidende “naturexperter”, er så bare beklageligt. Resten af din hegns-skriv er politisk funderet, – og her bliver vi nok aldrig enig. Hvilke experter på ASF spredning der har ret, – dine eller dem som Fødevarestyrelsen har info fra, kan sikkert diskuteres længe. Fakta er, at mange tiltag skal være med til at holde ASF ude af DK og DK’s nærområde – og det er så få vildsvin på dansk jord som muligt med til.

      • Selvfølgelig er mit indlæg politisk og forenklet. Men de overordnede forhold jeg beskriver, er korrekte. Godt halvdelen af afgrøderne på danske marker går til svinemad. På dansk er de korrekt at skrive de fleste. Det mistolker du som alt.

        Danmarks import af sojabønner er naturligvis småting globalt set. Men mange bække små gælder. Og importen bidrager – sammen med alt muligt andet – til presset på regnskovene.

        Jeg efterlyser større bæredygtighed og anklager ikke landbruget. Og mht. hegn og vildsvin: Hvorfor ikke bare skyde dem fortsat? Vi har holdt landet frit for vilde vildsvin i 200 år. Det kan vi bare gøre, hvis vi vil.

  2. Lene Rasmussen siger:

    Hej Michael

    Hvor er det godt skrevet.
    Tak for det.

    Med venlig hilsen / Kind regards

    Lene Rasmussen
    Dyrepasser

    Zoologisk Have København / Copenhagen Zoo

    Mobil +45 30 16 73 11
    Reception +45 72 200 200
    Fra: Dansk Natur
    Sendt: 28. januar 2019 22:45
    Til: Lene Rasmussen
    Emne: [Nyt indlæg] Pest over svinelandet

    Michael Stoltze posted: ” Dansk landbrug har specialiseret sig i svin. Næsten ikke andet end svin. Vi producerer godt 30 millioner af dem om året. De fleste marker bliver brugt til dyrkning af svinemad. Og i Sydamerika bliver der ryddet regnskov for at dyrke sojabønn”

  3. Hej Michael,
    JP lørdag 26. jan. 2019 Reuters:
    Den franske hær skal hjælpe jægere med at skyde vildsvin ved grænsen til Belgien.
    Frankrig vil bygge et halvanden meter højt grænsehegn 100 km. langt. Hmmm.

    EU brokker sig. Ret normalt !!

    “Selveste” Carl Bildt har på Twitter sammenlignet hegnet med Dannevirke ???
    Bedre løsning her og nu ?
    VH
    Kjeld Smed

  4. Torben Worsøe siger:

    Hej Michael, normalt er jeg glad for at læse dine kommentarer fordi de er ganske afbalancerede i en tid, hvor fronterne trækkes rimeligt skarpt op. Lige her er jeg nok knapt så begejstret. Jeg synes du kaster dig over emner, som det er svært at være meget skråsikker omkring. F.eks.: “Eksperter siger at hegnet ikke hjælper”. Hvilke eksperter er det egentlig? Det er jo rigtigt, at svinepest også spredes med fluer, og det er jo et problem, man må forholde sig til. Men det betyder vel ikke nødvendigvis, at man ikke skal holde vildsvin ude af Danmark – de smitter som bekendt også. At dansk svineproduktion fylder meget, kan der jo ikke være tvivl om. Men at den er skyld i at regnskoven fældes er vel i bedste fald diskutabelt. I værste fald noget vrøvl, for de japanske og kinesiske forbrugere holder næppe op med at spise svinekød, hvis vi i Danmark lukker produktionen ned. Så køber de dem et andet sted, som også skal bruge soja til produktionen. Og at landmænd på grund af dårlig rådgivning producerer svin, er jo heller ikke rigtigt. Der er jo ingen landmænd, der spørger en rådgiver: Hvad synes du jeg skal producere? Og får svaret: Jeg synes du skal producere svin! Grunden til svineproduktionen er vel mere, at man gennem de sidste godt 100 år har fået etableret et system, der sikrer en stabil produktion og afsætning. Selvfølgelig kan man mene, at den produktion skal afvikles, men det har bare ikke ret meget med hegnet at gøre.
    I modsætning til de fleste, der ytrer sig, har jeg rent faktisk set de første meter af hegnet, og jeg synes at Skov & Naturstyrelsen har formået at designe et hegn, der falder rimeligt ind i landskabet og som levner mulighed for, at andre dyr kan passere. Der er afsat 80 milioner kroner til hegnet hvoraf landbruget skal bidrage med de 30 milioner. Men efter udbuddet ser det ud til, at prisen nærmere lander på det halve. Det skal vel også med i den samlede bedømmelse.

    • Kære Torben
      Tak for et fint og velargumenteret indlæg. Jeg har bevidst skåret mit synspunkt lidt skarpt til. Der er naturligvis mange nuancer. Danmark er kun en lille spiller globalt, men vi skal også se på bæredygtigheden. Jeg ved, at rådgiverne har sagt svin i årevis. Jeg er ikke mod svineproduktion, men bæredygtigheden halter. Importen af soja fra Sydamerika er klart et problem uanset, at den danske import er et lille bidrag i den store sammenhæng.
      Mange hilsener
      Michael

  5. Finn Okkels siger:

    Som sædvanligt godt skrevet, men argumentationen er desværre ikke korrekt. Jeg forstår ikke helt ideen i at f.eks. Danmarks Naturfredningsforening har hårde, uforsonlige og rabiate meninger om noget foreningen tydeligvis ikke har nævneværdig viden om. I forbindelse med dansk landbrug ser vi gang på gang fra miljøorganisationer disse forbitrede og næsten hadefulde automat-reaktioner på baggrund af forældede og forstokkede fjendebilleder.
    Konventionelt dansk landbrug og herunder dansk svineproduktion bidrager ikke til rydning af regnskov i Sydamerika via indkøb af sojabønner. Det vil til gengæld kunne ske hvis svinene ikke bliver produceret i Danmark.

    Landbrug og Fødevarers regler for indkøb af soja er :
    “Leverandøren støtter og forpligter sig til at følge soja-moratoriet og køber ikke sojabønner fra områder i Amazonas, der er ryddet efter den 24. juli 2006
    Leverandøren har en politik om ikke at købe sojabønner, der er dyrket på arealer, der efter maj 2009 er ryddet for naturlig vegetation, med mindre det er i overensstemmelse med national lovgivning politik”. Se Landbrug og Fødevarers hjemmeside.

    Der er i det holistiske verdensbillede en meget stor miljøgevinst ved at dyrke soja i Sydamerika og producere svin i Danmark. Svin hører naturligt hjemme i det danske klima og producerer en masse varme, som det er langt mindre miljøbelastende at slippe af med i Danmark end i et varmere klima. Desuden har vi i Danmark verdens bedste genanvendelse af kvælstoffet og de andre gødningsstoffer i svinegyllen og dermed er der på verdensplan en enorm miljøgevinst for vandmiljøet og naturen ved at have en meget stor svineproduktionen i Danmark. Dertil kommer at brug af antibiotika i svineproduktionen er langt lavere i Danmark end i andre lande med svineproduktion og dyrevelfærden er langt højere i dansk svineproduktion end i de fleste konkurrerende lande.
    Soja-afgrøden er den mest miljøvenlige af verdens store landbrugsafgrøder. Soja optager kvælstof fra luften og skal ikke have tilført ret meget gødning (med sojaafgrøden har vi altså lokal solenergidrevet bæredygtig kvælstofgødningsproduktion). Producerede vi f.eks. dansk hvede til svinefoder i stedet for at bruge soja, vil miljøpåvirkningen og -skaderne stige dramatisk. Det giver også en enorm miljøgevinst at kvælstof ikke skal spredes ud på sojamarkerne og derfor ikke fordamper og dermed bidrager til algeopblomstring og det næringsstofnedfald på naturarealer der er et hovedproblem for tilbagegangen i biodiversiteten i mange typer natur på verdensplan.
    Hertil kommer at f.eks. det statsautoriserede danske økologiske jordbrug i høj grad er baseret på svinegylle – gylle som økologerne i en godt skjult aktivitet køber hos de konventionelle svinelandbrug (som altså stammer fra sydamerikansk soja). Stopper man sojaimport og svineproduktion i Danmark vil dansk økologisk kornproduktion (og den dermed forbundne økologiske husdyrproduktion) også stoppe og forbruget af kemisk fremstillet “kunstgødning” vil mangedobles. Via sojaafgrøden produceres den kvælstofgødning (svinegylle), der bruges i Danmark på en bæredygtig og særdeles miljøvenlig måde. Kemisk fremstilling af kvælstofgødning er ekstremt energikrævende.
    Man kunne selvfølgelig producere “noget andet”, f.eks. oksekød i stedet for svinekød, men det vil give katastrofale påvirkninger af miljøet med hensyn til påvirkning af klimaet og dermed biodiversiteten, herunder specielt regnskovenes overlevelse, idet produktion af oksekød fører til kraftig forurening med methan, som bidrager med en drivhuseffekt der er størrelsesordner værre end CO2. Det er også påvist at især økologisk oksekødsproduktion giver en meget stor fordampning af kvælstof fra afgræsningsmarkerne og dermed bidrager specielt økologisk oksekødsproduktion til at fremme den kraftige vegetation i naturen, hvilket er hovedproblemet når man taler om om nedgangen i biodiversiteten i naturen.
    Man kunne eventuelt også have fjerkræproduktion i stedet for svineproduktion men her bruges også soja osv. Indenfor fjerkræproduktion har man i øvrigt langt mere restriktiv lovgivning med hensyn til begrænsning af smittekilder end de restriktioner et vildsvinehegn repræsenterer – for at beskytte fjerkræproduktionen mod fugleinfluenza.
    Det er tankevækkende at “eksperter” mener at vildsvinehegnet ikke kan bidrage til at holde vildsvin ude (jeg tror vi er mange på “ekspertniveau” hvis det at være “ekspert” handler om at regne ud at selv de ret sky vildsvin en mørk nat kan benytte de åbninger, der er i hegnet ved veje osv.). Vi er nok også mange ikke-eksperter der kan regne ud at antallet af vildsvin der passerer grænsen hvor der er vildsvinehegn vil være færre end hvis der ikke er noget hegn. I forbindelse med at vildsvin med svinepest eventuelt breder sig op til den danske grænse vil det derfor være meget lettere for jægere at få ram på de syge dyr (eftersom der er langt færre) og i tilfælde af forekomst af syge vildsvin op til den danske grænse vil det jo være meget lettere at sikre eller lukke de sidste steder af, når hegnet på forhånd står på de store øde strækninger.
    Det anføres at indvandringen af “store dyr” dyr bremses af hegnet. Det virker ikke logisk at hegnet ikke kan begrænse vildsvinenes indvandring, men på næsten magisk vis kan begrænse indvandring af “store dyr”. Hvilke “store dyr” kan det mon være? For det første er “indvandring” af de allerfleste nye græssende “store dyr” til dansk natur sket ved import og udsætning (fra ret fjerne steder) og for det andet ved enhver der bor eller færdes på landet at selv helt små hjortearter som rådyr let springer over et hegn, der som vildsvinehegnet er 1,5 meter højt. Her hvor jeg bor sker det dagligt at rådyr og dådyr hopper ind og græsser på f.eks,. hestefolde.
    Hvor er miljøorganisationerne når der bygges motorveje med hegn omkring eller opsættes dyrehegn langs jernbanestrækninger? Måske sidder de i toget og nyder at toget kan drøne afsted henad de indhegnede jernbaneanlæg? Den slags må påvirke større dyrs vandring størrelsesordner mere end vildsvinehegnet. Det er den slags eksempler der tydeligt viser at miljøorganisationerne er mere fokuserede på at hetze og fastholde forstokkede fjendebilleder i forhold til dansk landbrug end i at beskytte naturen.

    Det er tankevækkende at en dyrepasser fra Zoologisk Have er imod et dyrehegn (se her i kommentarfeltet). Zoologisk Have der, BURER VILDE dyr inde så folk kan fornøje (!) sig med at se de kuede og lidende dyr bag tremmer (og som har stået bag indfangning af vilde og truede dyr). Tankevækkende at en person der lever af at vilde dyr holdes indespærret til ren underholdning, kan have noget mod et hegn. På mig virker det rablende skørt, men kommentaren er meget symptomatisk for debattens niveau. Debatten foregår på et nærmest infantilt niveau, der minder mig om noget jeg for nyligt hørte et skolebarn sige : “hvorfor skal vi have landbrug med dyr der har det dårligt, når vi kan købe kød i Brugsen”?

    Det er skammeligt at miljø- og naturinteresserede organisationer er imod tiltag der begrænser eller forsinker forekomsten af altødelæggende og katastrofale sygdomme som svinepest. Princippet om forebyggelse fremfor bekæmpelse har man glemt. Kommer der svinepest til Danmark vil dyrevelfærden påvirkes i katastrofal grad, tusindvis af dyr vil udsættes for enorme lidelser, midlerne til samfundets svageste vil blive markant reducerede og de miljømæssige konsekvenser vil være enorme. Modsat miljø-præsteskabets hetzende kampagner mod dansk landbrug, mener jeg vi bør være stolte af dansk landbrug: jo mere produktion i dansk landbrug, jo bedre har miljøet og dyrevelfærden på verdensplan det. Problemet er at man i miljøkredse ofte praktiserer en form for ekstremistisk nationalisme man heldigvis ikke ser andre steder i samfundet. I miljøorganisationer er man ofte fuldstændigt ligeglade med hvilke konsekvenser et “miljøtiltag” i Danmark har på miljøet på verdensplan. Hvorfor får et nordtysk vildsvins bevægelsesfrihed (der er ikke tale om en truet dyreart) mere opmærksomhed end tusindvis af truede dyrearter som “miljøtiltagene” indirekte har konsekvenser for i fjerne lande? Hvordan kan ens omsorg for naturen være så indskrænket?
    Vi bør gøre langt mere for at begrænse risikoen for spredning af svinepest, fugleinfluenza og mund- og klovsyge (og i øvrigt også ødelæggende plantesygdomme) i Danmark. I denne sammenhæng bør vacciner mod sygdommene også komme i spil. Førhen kunne man ikke på grundlag af blodprøver skelne mellem raske vaccinerede og smittede syge dyr (og kunne derfor ikke bruge vacciner), men det kan man nemt med de virus-/DNA-analyse-værktøjer der er til rådighed i dag.
    Et meget større antal vildsvin end det vi har haft før vildsvinehegnet mv. kunne spille en vigtig rolle i dansk natur, men hvorfor ikke opnå den positive miljøeffekt ved at udsætte store antal resistente eller vaccinerede og steriliserede vildsvin i dansk natur? Det vil også hindre/reducere opformering af vilde modtagelige bestande.
    Hvor er miljøorganisationerne? Til fest fordi en ny forstokket og hetzende kampagne har givet flere penge i kassen og mulighed for ansættelse af endnu flere kampagne- og eventmagere med den konsekvens at naturen på verdensplan forarmes ?

    • Kære Finn

      Tak. Men hvorfor skriver om DN her i et svar til mig? Det er ikke relevant.

      Mit indlæg politisk og forenklet og skrevet, fordi jeg ikke kan finde belæg for, at der ikke er grund til hegnet. De overordnede forhold jeg beskriver, er faktisk korrekte. Godt halvdelen af afgrøderne på danske marker går til svinemad. På dansk er det korrekt at skrive de fleste.

      Danmarks import af sojabønner er naturligvis småting globalt set. Men mange bække små gælder. Og importen bidrager, uanset de nye regler, inddirekte til presset på regnskovene.

      Jeg efterlyser større bæredygtighed og anklager ikke landbruget. Og mht. hegn og vildsvin: Hvorfor ikke bare skyde dem fortsat? Vi har holdt landet frit for vilde vildsvin i 200 år. Det kan vi bare gøre fremover også, hvis vi vil.

  6. Lars Heerfordt siger:

    Tusind tak for dit indlæg! Hvor er det dog fint, at du får formuleret det så fint. Lidt må det da også hjælpe!

    Fra: Dansk Natur [mailto:comment-reply@wordpress.com] Sendt: 28. januar 2019 22:45 Til: lars@heerfordt.net Emne: [Nyt indlæg] Pest over svinelandet

    Michael Stoltze posted: ” Dansk landbrug har specialiseret sig i svin. Næsten ikke andet end svin. Vi producerer godt 30 millioner af dem om året. De fleste marker bliver brugt til dyrkning af svinemad. Og i Sydamerika bliver der ryddet regnskov for at dyrke sojabønn”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s