Argumenter for at bevare biodiversiteten

 

Kejserkåbe. En højt specialiseret sommerfugl. Den biver aldrig og har aldrig været en nøgleart. Og hvis den forsvandt, ville økosystemet næsten ikke ændre sig. Men arten vækker glæde hos mange mennesker – også selv om den ikke kan bruges til noget direkte nyttigt. (Foto: Michael Stoltze).

Mangfoldigheden af liv – biodiversiteten – er mindst fem gange i Jordens historie blevet ramt af global masseuddøen, hvor mere end halvdelen af alle arter forsvandt på kort tid.

Livet klarede sig gennem alle fem kriser. Den sidste krise skyldtes en kæmpemeteor, der ramte Yucatanhalvøen for 65 millioner år siden. Nedslaget formørkede atmosfæren, udløste global vinter og sendte monstertsunamier ind over land og helt op i bjerghøjde på hele Jorden. Det blev dødsstødet for de fleste arter, blandt andet for de store dinosaurer. Men pattedyrene klarede sig og udviklede sig i mange retninger til et utal af arter efter katastrofen. En af arterne blev til Homo sapiens – mennesket.

Nu har mennesket erobret Jorden, og vi har fået evne til at herske over alt liv. Og vi er blevet så mange, at vi er begyndt at fortrænge mangfoldigheden. Den 6. masseuddøen er begyndt. For første gang i Jordens historie er vi på vej mod en biodiversitetskrise, som skyldes én art: Mennesket.

Efter erkendelsen af biodiversitetskrisen og den forventede masseuddøen (der formentlig er startet) er Jordens situation blevet sammenlignet med et flyvende fly, hvor skruerne falder ud én for én. Enhver indser, at det kun går, lige indtil den afgørende skrue falder ud, så flyveren styrter ned. Og alle dør. Det er et let forståeligt billede på et truende økologisk kollaps.

Problemet er bare, at billedet ikke passer på biodiversitetskrisen. Krisen ender ikke i et kollaps. Et meget bedre billede er et palads med alverdens liv i haven og alverdens kunst i salene. Når arterne forsvinder, er det et snigende tab. Paladsets have bliver mere og mere fattigt og kedelig, og kunsten mister sin naturlige inspirationskilde – virkeligheden.

Køer græsser på Skejten og skaber artsrig åben natur. De stammer fra uroksen. De er samme art og har samme funktion. Den vilde urokse var en nøgleart i naturen. Men vi har udryddet den for 400 år siden. Det har forandret skovstrukturen og -naturen i Europa. Men vi kan få skovnaturens struktur og natur igen, hvis vi lader køer leve frit som vilde. Der er oplagte nyttegrunde og økosystemgrunde til at bevare uroksen (i dag: tamkoen). (Foto: Michael Stoltze).

Ud over fortællingen om det truende økologiske kollaps, hævdes det tit, at alle arter er nyttige for mennesket. Det er en sandhed med modifikationer. Alle arter påvirker mere eller mindre sine omgivelser. Og forskere antager, at artsrige økosystemer i teorien er mere robuste overfor ydre påvirkninger end artsfattige økosystemer. Artsrige systemer har så at sige et større arsenal af handlemuligheder for tilpasning når de udsættes for voldsomme påvirkninger udefra.

Selv den mest diskrete og sjældne snudebille kan i teorien også bære rundt på et mirakuløst gen eller naturstof, som vi kan bruge i vores kamp mod kræft eller andre dødelige sygdomme. Sandsynligheden er mikroskopisk, men den eksisterer på samme måde, som den usandsynligt lille sandsynlighed for, at blyanten i min højre hånd vil falde opad, hvis jeg slipper den.

Visse arter har eller har haft enorm betydning for Jordens økosystemer og for stofcirkulation, stoflagring, stoffrigørelse og geologi. De kaldes nøglearter. I kultiden var padderokker, bregner og ulvefod nøglearter. De var kæmpestore og formede gennem millioner af år tørvedannende sumpskove. De samlede CO2, og tørven blev til nutidens stenkul i undergrunden. Det var vigtigt, men for ingenting at regne i forhold til den varme Kridttids kalkalger, der bandt CO2 i langt større omfang som kalk (calciumkarbonat). Næsten al Jordens kulstof er bundet i de op til flere hundrede meter tykke lag af kalksten i undergrunden.

Ved siden af nøglearterne eksisterer millioner af sjældnere og mindre betydningsfulde arter af den simpel grund, at de kan eksistere og har haft held til at udvikle sig og overleve. Hver og en har et større eller mindre potentiale til at blive nøgleart, men langt de fleste er så specialiserede, at muligheden nærmer sig 0.

Forskere har undersøgt et hav af tænkelige sammenhænge i naturens økosystemer, og det viser sig, at de fleste arter kan undværes uden større konsekvenser for livets eller menneskehedens beståen på Jorden. Det er ikke særlig overraskende, da der helt naturligt uddør mange arter hvert eneste år.

Er der så overhovedet gode generelle argumenter for at forsvare livets mangfoldighed på Jorden? Ja! Der er de etiske og æstetiske argumenter tilbage. Jorden bliver kedelig, når mangfoldigheden skrumper. Vi er levende natur, og vi deler udviklingshistorie med alle andre levende organismer på Jorden. De er vore medskabninger, og vi kender stadig kun liv fra vores egen planet. Så ud over, at naturens mangfoldighed er hele kulturens og kunstens fundament og inspirationskilde, har vi har etisk pligt til at passe på alle arter.

Selv om vi løser forureningskrisen og klimakrisen, løser vi ikke nødvendigvis biodiversitetskrisen. Den adskiller sig fra de to andre kriser ved at kræve plads til vild natur.

Summet op er argumenterne for biodiversiteten således, at mangfoldigheden giver maksimalt robuste økosystemer, sikrer arter med potentiel nytteværdi for mennesker, og sidst og ikke mindst beriger menneskelivet på planeten.

De etiske og æstetiske argumenter for Jordens levende mangfoldighed står ikke alene. Men de er et særkende og helt afgørende i kampen for at løse biodiversitetskrisen. Det vil næppe lykkes uden.

Vibe. En elsket fugl og et symbol på forår og kærlighed. Men uden særlig betydning for økosystemernes funktion. Der er primært etiske og æstetiske grunde til at passe på viben. (Foto: Michael Stoltze).

 

Dyndpadderokker. I vor tid nok verdens smukkeste padderokke, men uden særlig betydning i økosystemerne. For 290-365 millioner år siden i kultiden var padderokker nøglearter, der trak kul ud af atmosfæren. (Foto: Michael Stoltze).

 

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler for blandt andre Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Æstetik, Biodiversitet, Dansk natur, natur og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

14 svar til Argumenter for at bevare biodiversiteten

  1. Jørgen Lundsgaard siger:

    Et meget seriøst og ærligt svar til en af de mange kriser som optager danskerne lige nu. Det er efterhånden blevet sådan, at man skal have mindst en krise at gå op i på de sociale medier – og helst et par stykker. for at livet er værdifuldt og accepteret.

    • Tak. Jeg synes nu, du bagatelliserer biodiversitetskrisen. Den peger ikke mod menneskehedens undergang. Men udviklingen er umådelig trist. Vi kan ikke være bekendt at efterlade en fattigere jord til vore efterkommere.

      Mvh.

      Michael

  2. J. Fogstrup siger:

    Kære Michael Stoltze. Tak for dine mails, også denne. Man får meget at vide og mails er altid ledsaget af smukke billeder, som jeg glæder mig meget over. Men denne gang er der en fejl (?), som jeg ikke kan gennemskue. Ordet forekommer to gange. Hvad er “skue”, som der tilsyneladende er flere af på et fly, og som det kan tabe? I øjeblikket rækker min fantasi ikke. Med venlig hilsen J. Fogstrup.

    Hurtig mail sendt fra min iPhone

    > Den 3. mar. 2019 kl. 20.34 skrev Dansk Natur : > > >

  3. Henrik Svendsen siger:

    En Ulv på vinger og ligeså blodtørstig,en Ulv der spurter afsted i tæt krat den overlisterNattergal og andre fugle der højlydt giver sig til kende,Sangdrossel og Skovsanger bliver også bytte og i det åbne luftrum hersker den uindskrænket over alle fugle der er mindre end den selv,Lærkeunger og Landsvaleunger er helt uforberedt når Spurvehøgens unger forlader reden og driver klapjagt fra første dag og der er alle haveejere der mister deres Solsorte den ene gang efter den anden ,ja denne Spurvehøg får lov at drive terror overalt den er total fredet og Danmark har Europas største bestand-og de fugle jeg har nævnt lever i evig skræk og kan aldrig slappe og nyde livet med ungerne-det er uæstetisk og uetisk at denne flyvende Ulv kan få lov at regere uindskrænket

  4. Henrik Svendsen siger:

    Og hvad mener du om Skovbørnehaver der på nettet giver opskrift på indfangning af sommerfugle!jeg troede at disse vingede skabninger forlængst var blevet frede
    Kunne vi ikke hæve os på et lidt højere stade end Guldsmeden?

  5. Henrik Svendsen siger:

    Søndag kom de frem ,en snes Påfugleøjer som solen havde vækket fra vinterdvalen og der gik ikke lang tid før de slog sig løs med akrobatik i verdensklasse
    Og jeg sad i vinduet med min Hundeprop pistol klar til affyring hvis Vipstjerten kom dem for nær
    Men i dag mandag er de sporløst forsvundet -er de endt i maven på morgenduelige Skovspurve der har hapset den i hækken–og det sker hver eneste år

  6. Henrik Svendsen siger:

    Den brune Rotte-et misvisende navn der rammer uskyldige musesrter som Brandmus Og Halsbåndmus ,de har en flot brun farve de er dobbelt så store som Husmus og når folk ser dem trisse rundt i haven ved højlys dag -ja så tror folk de er under angreb af Rotter og da Rottegift ikke lige er tilgængelig så henter man Musekorn hos købmanden korn der havner i de forkerte maver Natugle Pindsvin Kat Solsort-et enkelt kan give livsvarig nerveskader -ja få eller mange korn kan give en dødskamp på timer eller dage
    Så hvorfor er der ikke nogle udstoppede dyr i skolen så alle børn kan lære at skelne mellem Rotter og store Mus??Og alle jer i Danmarks Naturfredning -hvorfor bliver Kolonohaverne ikke gjort til sprøjte og giftfrit område -ja jeg kender endda en Kolonihave hvor de lægger Musekorn ud i Mosegrishuller??

  7. Henrik Svendsen siger:

    Og så har jeg lige glemt en et par tal i min G mail

  8. Henrik Svendsen siger:

    Gåden om mine Påfugløjer ernok løst ! De bliver simpelthen sendt på flugt af Vipstjernen der jagter dem og Sommerfugle kan godt lægge to og to sammen og de finder sig nogle Vipstjert frie omgivelser—så er man til Sommerfugle så skal man nok ikke give husly til Vipstjert
    Og i en sommerfugle have der går man naturligvis en runde daglig med en stor gren og tæsker løs på de Edderkopper spin der strækker deres fangliner ud efter vores venner

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s