Der er stadig håb for naturen efter stor aftale

Midt i en krisetid er den nye Montrealaftale en gave, der er utilstrækkelig, men dog en milepæl. Og vi kan gøre meget i Danmark for at sikre en rig natur

Alle holdt vejret de sidste dage ved COP15 i Montreal, der sluttede kort før jul.

Den levende natur er vores livsgrundlag, og den er i krise, fordi vi mennesker er så mange og bruger så meget. Derfor var verdens lande for 15. gang samlet for at forsøge at nå frem til et mål om, hvordan vil skal passe på Jordens liv. Et rigt og eventyrligt liv, som ikke bare er vores livsgrundlag, men som vi også er en del af, og som vi endnu ikke kender fra ét eneste andet sted i universet.

Forskere har længe argumenteret fagligt overbevisende for, at mindst halvdelen af Jordens arealer bør afsættes til natur, hvis krisen skal stoppes, men politisk sigtede topmødet mod blot at nå en aftale om at sikre 30 procent inden 2030. Alligevel troede de færreste på, at COP15 ville vedtage aftalen. Men det lykkedes under topmødets sidste timer, og selv om det ikke er nok, er det et stort skridt og en historisk milepæl.

EU har allerede bundet sig til at nå det mål, som nu er sat af FN’s medlemslande ved mødet i Montreal. Den globale aftale er nået i enighed, og Danmarks nye miljøminister, Magnus Heunicke (S), skrev i den anledning: ”Naturen er i krise og har brug for akut førstehjælp. Det her giver os noget at arbejde ud fra, og som ny miljøminister får jeg med aftalen nogle redskaber og konkrete mål, som jeg vil bruge maksimalt.”

Midt i krisen, hvor menneskeheden er i fuld gang med at forårsage den sjette masseuddøen, er Montrealaftalen en gave til os alle. Den giver håb. Ud over at alle de arter, vi deler planeten med, har deres egen ret til at eksistere, sikrer livet på Jorden tilsammen hovedparten af alt det, vi mennesker behøver for at overleve: Ilt, føde, rent vand og det uundværlige ozonlag, der beskytter livet på land mod dræbende stråler fra solen.

De politikere, som de næste fire år skal styre vores land, har tidligere accepteret naturødelæggelser til fordel for øget velstand og økonomisk vækst, og deres fremmeste opgave bør nu være at finde ud af, hvordan vi kan fortsætte med at have gode liv og et velfungerende samfund, samtidig med at vi arbejder på højtryk med at genskabe en rig natur.

Heldigvis ser politikerne ud til at forstå alvoren. Ifølge regeringsgrundlaget skal Danmark bidrage til, at EU når sit mål om 30 procent beskyttet natur, hvoraf en tredjedel, altså 10 procent, skal være strengt beskyttet, inden 2030. Da Danmark ifølge Biodiversitetsrådet reelt kun har 2,3 procent beskyttet natur, ligner det en umulig opgave at nå målet på syv år. Men kursen er sat.

Danmark er et kultur- og landbrugsland, men vi skal finde en ny og bedre balance mellem kultur og natur, og vi kan ikke tillade os at gå på kompromis med produktionsinteresser på arealer, som har vital betydning, når det gælder blandt andet at binde CO2, holde på jorden og sikre rent vand.

Hvis vi etablerer ny natur i Danmarks mest højtliggende områder, afbryder dræn og lader naturen passe sig selv, bliver gevinsten i form af rent grundvand, mere kildevand til omgivelserne og kulstofbinding kolossal. Det gør man nu på Midtbornholm, hvor en nationalpark er undervejs, og det samme er det oplagt at gøre for eksempel omkring Rold Skov og omkring Gudenåens og Skjernåens kilder få hundrede meter fra hinanden ved Tinnet Krat i Midtjylland.

Mulighederne er talrige, og der skal lægges planer, handles og skabes nye værdier i de kommende år. Trods kriserne er der håb om lysere tider for naturen og os alle. Godt nytår!

—

Bragt første gang som klumme i Kristeligt Dagblad 29. december 2022

Danmark vil få mere skov i fremtiden. Størstedelen vil blive brugt til skovbrug, men en stigende andel vil blive vild skov i nationalparker og naturreservater uden skovdrift. Her motiv fra den urørte Suserup Skov ved Tystrup Sø på Midtsjælland. Foto: Michael Stoltze.

Kildebækken fra Danmarks vandrigeste kilde, Gravlev Kilde. I baggrunden ses Lindenborg Ådal og Rebild Bakker. Ådalen og omgivelser rummer Danmarks eneste bestande af den prægtige fruesko og er oplagte at beskytte og videreudvikle som nationalpark, der kan levere fremragende natur og rent vand. Foto: Michael Stoltze.

Enge og overdrev med blomster, sommerfugle, viber og meget andet er forsvundet fra størstedelen af Danmark. Nu er der håb om, at de kommer tilbage. Her ses majgøgeurter og ranunkler på en eng ved Sorø. Foto: Michael Stoltze.

Danmark vil fortsat primært være et kulturland, men med de nye mål fra EU og FN’s møde i Montreal vil vi få større områder med vild natur i fremtiden. Her er det den fredede og populære Raabjerg Mile nær Skagen. Foto: Michael Stoltze.