Ulven yngler i Danmark – vildskaben har etableret sig


I 1813 blev den sidste indfødte ulv i Danmark skudt.

Det skete natten mellem den 20. og 21. og juni ved Estvadgård i nærheden af  Skive. Jægeren viste nogenlunde, hvor den store, enlige han-ulv holdt til og brugte et dødt føl som lokkemad. Tålmodigt sad han i skjul med geværet i nærheden af føllet i fem lyse nætter. Den femte nat kom ulven, og jægeren tog sigte og dræbte den.

Legemet af den sidste ulv i Danmark blev transporteret ind til retten i Holstebro, hvor jægeren fik en kontant belønning for sin dåd. Og som markering af sejren blev det store skind af dyret hængt op udenfor byens rådstue. Med datidens natursyn var Danmark dermed en samfundsfjende kvit. Hyrderne på heden behøvede ikke længere frygte ulven, der dengang blev opfattet som et bæst med diabolske og onde hensigter.

Nu er der indfødte ulve igen i Danmark: Der er hørt, set, fotograferet og filmet ulvehvalpe. De er set et sted syd for Holstebro. Ved skæbnens ironi i nøjagtig samme del af landet, hvor jægeren for 204 år siden sad vagt ved føllet og ventede på at aflive den sidste ulv i Danmark. Naturstyrelsen i Vestjylland har længe haft en formodning om et ulvepar i området og satte automatiske fotofælder op. Først i juli 2017 afslørede de med sikkerhed tre ulveunger. Og samtidig filmede en jæger et større antal ulveunger i området. Han mener med sikkerhed at have set i alt otte hvalpe.

Efter omkring 200 år uden indfødte ulve, er Danmark atter ulveland. Det store rovdyr, der jager i flok og kan nedlægge krondyr og det, der er større, er vendt tilbage.

Den første sikre ulv i Danmark siden 1813 blev set og fotograferet i hjertet af Nationalpark Thy. Det var den 14. oktober 2012. Den var syg og blev fundet død på heden den 19. november. Næste danske ulv blev set og fotograferet af en familie fra et køkkenvindue i et hus nær byen Lem ved Ringkøbing Fjord den 26. december 2012. Og i årene efter blev flere forskellige ulve set i Jylland. De første var strejfende han-ulve, men i 2017 blev den første hun-ulv påvist med sikkerhed. Og nu er de første indfødte danske ulve altså et realitet.

Ulven føder sine små hvalpe i skjul under store træer eller i huler i jorden, under trærødder, klipper og store sten. Kuldet består af mellem én og 11 hvalpe, der er blinde de første 10 dage. Ved fødslen vejer hvalpene under et halvt kilo. Efter et år er de voksne og vejer mellem 30 og 80 kilo. De største er hanner. De bliver som regel kønsmodne efter to år og lever omkring 10 år i naturen. I virkeligheden er det en tilsnigelse at sige, at ulven er kommet til Danmark igen, for tamhunden har ulven som stamfader. “Menneskets bedste ven” er biologisk set en ulv.  De kan krydses med vilde ulve og få fuldt fertilt afkom.

Få dyr i verden er indspundet mere i myter end ulven. På godt og ondt. Der er myten om den gode og kloge ulv, som opfostrer Remus og Romulus, der dier hos ulvemoderen og grundlægger Rom. Og der er Kiplings historie om den vilde dreng, Mowgli, som vokser op med ulveunger hos en vild ulvefamilie i den indiske jungle. Og så er der den uhyggelige ulv i Peter og Ulven, fortællinger om Rødhætte og ulven og alle de grusomme historier om ulveflokke som omringer og forfølger ryttere eller hestevogne eller kaner. Læs blot fremstillingerne i Brehms “Dyrenes Liv” eller i Selma Lägerlöfs “Gösta Berlings Saga”.

Ulven er stigmatiseret som djævelen selv. Det hele har utvivlsomt rod i faktiske tilfælde af rabiesramte ulve. Ulve med rabies (rabiate ulve – heraf ordet “rabiat”) kan som følge af den uhyggelige, dødelige sygdom miste besindelsen og med fråde om munden slå sig på at angribe mennesker. Ellers er ulve bange for mennesker og stikker af, når man møder dem.

Hvad nu? Ulvens genindvandring og etablering i Danmark rusker gevaldigt op i vores natursyn. Der er ulveelskere og ulvehadere. Debatten har rumsteret længe. Efter at ulve med danske dåbsattester er en realitet, vil ulvedebatten blusse op til nye højder, som det er tilfældet nabolande som Sverige og Tyskland. Ulven er et stærkt toprovdyr. Den lever især af pattedyr i alle størrelse. Dens vigtigste kost er hjortearter som rådyr, krondyr, dådyr og rensdyr, men den tager også gerne får, geder og svin, og ulve i flok kan nedlægge både køer og heste.

Ulven er helt naturligt kommet til Danmark ved egen kraft, og modsat tidligere, hvor der var præmie på dens skind, er ulven nu en fredet dyreart, som det er strafbart at forfølge i EU-landene. Kun efter grundig dokumentation kan man i Danmark i visse tilfælde få tilladelse til at skyde en ulv, der har slået sig på at tage husdyr. I Sverige har man politisk fastsat hvor mange ulve, der må være i landet. Statens tilladelser til ulvejagt i Sverige er anledning til en til tider meget følelsesladet debat.

I Danmark har ulvenes ynglesucces allerede udløst første bølge af synspunkter for og imod ulven. Det vil fortsætte men nye bølger. Ulven er landet og Danmark er et ulveland. Den kan leve her, og ulvene kan blive mange med tiden, for de kan formere sig hurtigt. Hvor mange ulve, vi skal og vil leve med i Danmark, er ikke afklaret.

Det er vildskaben, der banker på Danmarks dør, og vi har lukket den ind. Det er sket med vilje, fordi vi som mennesker har giver naturen lov til det. Hvor vidt det skal gå og hvor vildt, det skal være i kulturlandet Danmark, vil tiden vise.

——-

Bragt første gang som essay af Michael Stoltze i Kristeligt Dagblad 5. juli 2017.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s