Landbrugets gak-gak regler

Omkring 80 af de kun 117 millioner kr., der var afsat til landbrugets direkte naturpleje i “Grøn vækst”, bliver nu sendt tilbage til EU. Det kan man læse i denne artikel i Altinget.

Landmændene gider simpelthen ikke bruge pengene. Reglerne for betalingen for naturplejen er nemlig fuldstændig håbløse og kortsigtede.

Skylden kan kun placeres et sted: Hos Fødevareministeriet, der har forsømt at lave gode og enkle regler for landbruget som naturforvaltere.

I stedet har de produceret tonsvis at gak-gak regler, der skader både landbruget, naturen og de danske skatteydere. Gak-gak reglerne gavner kun landbrugets og fødevareministeriets bureaukrater og konsulenter, der på den måde fodrer sig selv med skatteydernes midler. Det er faktisk tyveri ved højlys dag.

Jeg er forarget!

Om Michael Stoltze

Biolog fra Københavns Universitet med ph.d. i sommerfugle, født i Allinge på Bornholm, 1955. I dag selvstændig forfatter, fotograf og foredragsholder samt skribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, naturbeskyttelse, kultur, politik, samfundsudvikling og filosofi. Særlige interesser: Sommerfugle og insekter.
Dette indlæg blev udgivet i Fødevareministeren, Grøn Vækst, Henrik Høegh, Landbrug, Landbrugspolitik, Landbrugsstøtte, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Landbrugets gak-gak regler

  1. Bo K.Stephensen siger:

    Det store problem er jo at DK ikke valgte at bruge 10 % af landbrugsstøtten til natur og miljøområdet, nu har man en skrabet model. Denne model er dog håbløst, hvad ønsker man natur eller miljøtiltag ?. Det er nok miljøtiltag, som der er i højsædet i denne artikel 68 og ikke biodiversitetsfremmende formål. Det er selvfølgelig forkasteligt, at man skruer nogle regler sammen på nogle kortsigtede løsninger. Når man læse artiklen i Altinget, kommer man meget i tvivl om, om disse millioner bliver prioriteret efter de naturtiltag, som er nødvendige for at vende udviklingen. Man skal vel ikke have støtte til at pleje græsmarker, som ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven og består af enkelte kulturgræsser. Man bør have permanente MVJ-ordninger, de skal ikke være tidsbestemte.

  2. Bo K.Stephensen siger:

    Skal man være forarget over at man ikke får del af nogle af 32 millioner til energiafgrøder, som man har afsat i denne ordning ?. Dem kan man for min skyld godt sende retur. Så er der 42 millioner til permanente græsarealer, det er de 40.000 hkt lysåbne arealer uden for Natura 2000 områderne. Nu er de vel ikke alle græsarealer ?. Der kan vel også være heder etc. Men måske er heden ikke et lysåbent arel, selvom naturtyper indeholder lyskrævende arter. Ansøgningen går efter 1-årige ordninger, men han kan søge igen og igen og igen. Det er virkelig gak-gak.

    • dansknatur siger:

      Ja – man skal være forarget, fordi landbruget og regeringen i årevis har talt om, at en del af landbrugsstøtten skal gå til naturbeskyttelse. Men landbrugsstøtten er stadig ikke gearet til naturbeskyttelse.

  3. Bo K.Stephensen siger:

    Ja, der er aldrig blevet brugt så mange penge på natur og miljøområdet før siger regeringen. Men den er helt gal med fordelingen af disse sparsomme midler, man bør jo målrette dem, så man får mest biodiversitet for pengene, det sker ikke idag. Så man forstår godt, hvorfor 9 økosystemer viser tilbagegang over hele linjen. Men det bliver de jo også med fremtil 2020, hvis man ikke ændre denne fordelingspolitik. De enkelte kommuner skulle jo også have bloktilskud til naturtiltag.

Skriv et svar til Bo K.Stephensen Annuller svar