Natur, landbrug og konkurrenceevne – kan det forenes?


Natur, landbrug og konkurrenceevne – kan det forenes?

Det var spørgsmålet og temaet for Det Kongelige Landhusholdningsselskabs efterårskonference, som blev afholdt på Københavns Universitet (KU Life) den 14. november 2012. Her er Natur & Samfunds debatoplæg:

Natur og landbrug – sammen og hver for sig

Naturen er grundlaget for det hele, og alt er natur, når det kommer til stykket – selv byen, motorvejen og den fede hvedemark. En del af naturen er blot meget omdannet og berøvet størstedelen eller alle sine levende arter.

Baseret på arealanvendelse kan naturen groft klassificeres i tre grundtyper (se også illustrationerne nederst):

Vild natur, som vi overlader helt til naturens frie kræfter.

Ekstensivt udnyttet natur, som vi bruger til f.eks. græsning, høslæt og skovbrug,    men ikke gøder, sprøjter eller bebygger.

Intensivt udnyttet natur med intensivt landbrug, byer, bebyggelse og anlæg.

Den danske befolkning ønsker tilsyneladende alle tre arealtyper, at der bliver passet på den vilde og ekstensivt benyttede natur, vi har tilbage, at der bliver passet særlig godt på det sjældne, og at der bliver genoprettet noget af den vilde og ekstensivt benyttede natur, vi har tabt.

Tre grundpræmisser for debatten

1. Danmark er og skal være et landbrugsland.
Danmark er fra naturens hånd velegnet til landbrug med en god jordbund og et godt klima. Landbruget har været kulturbærende i over 6.000 år, og det er det stadig, selv om langt færre end før er direkte beskæftiget i erhvervet. Det er vigtigt at forstå Danmark som et landbrugsland og kulturland. Landbruget ejer omkring ¾ af Danmarks landareal.

2. Danmark skal beskytte og udvikle sine naturværdier.
Danmark er ikke kun et kulturland. Det er også et naturland med blandt andet over 7.000 kilometer kyst (omtrent samme længde som Italiens kyst). Danmarks naturværdier er ikke alene begrænset til den vilde natur, men findes i høj grad også på arealer i ekstensiv landbrugsdrift.

Danmark er altså en blanding af et kultur- og naturland. Men landet står ikke stille. Det forandrer sig til alle tider.

3. Befolkningen har et udbredt ønske om en sund balance mellem natur og landbrug.

Fire forudsætninger for en sund balance mellem natur og landbrug

For det første er det vigtigt, at der er et solidt og bredt fagligt grundlag for beskyttelsen af  Danmarks naturværdier. Hvor, hvordan og hvorfor skal naturværdierne beskyttes?

For det andet er det vigtigt, at der bliver en bred folkelig forståelse og opbakning til en vision om denne balance i Danmarks arealudvikling (Naturplan Danmark).

For det tredje er god og respektfuld dialog mellem interessenter afgørende. Fordomme og afvisning af dialog fører ikke til resultater.

For det fjerde er det afgørende, at der bliver et bredt politisk forlig om hovedlinjerne i Danmarks arealanvendelse (Naturplan Danmark). Ved politisk smalle forlig, risikerer beskyttelsen af naturen at blive rullet frem og tilbage til skade for naturværdierne.

Enkel og rentabel naturbeskyttelse
Det er et betydeligt problem, at arealer i dag ikke er lovbeskyttet på matriklen, men alene på baggrund af deres naturindhold. Arealer kan vokse ind og ud af lovens beskyttelse. Det er ønskeligt, at naturbeskyttelsesloven bliver revideret og forenklet. Arealer bør være beskyttet på matriklen (arealfaste) med et generelt forbud mod gødskning, sprøjtning og bebyggelse samt omfattet af pligt til målfastsættelse og evt. landskabspleje.

Der skal sikres sund driftsøkonomi i at beskytte og genoprette natur. Plejekrævende landskaber og uegnet landbrugsjord i intensiv drift skal kunne drives ekstensivt som beskyttet natur mod betaling.

Muligheden for frasalg af arealer til naturformål skal forbedres, blandt andet for at skabe mulighed for rejsning af offentlig skov og anden natur.

Adskil intensiv og ekstensiv arealanvendelse
Intensiv landbrugsdrift omfatter både økologisk og ikke-økologisk drift. Selv om økologisk drift som regel giver støre biodiversitet på markerne, er målet med den intensive driftikke naturbeskyttelse. Målet er produktion af fødevarer, foder og måske biomasse.

Ekstensiv drift har til gengæld i vore dage naturbeskyttelse som sit primære mål

Derfor bør arealanvendelsen adskilles i intensiv og ekstensiv drift.

Tag godt imod Naturplan Danmark
Naturplan Danmark bliver formentlig ikke bare en plan for naturen, men en bred vision om Danmarks arealanvendelse i fremtiden. Hvis planen bliver rigtigt skruet sammen, kan den blive til stor gavn for såvel landbrug, skovbrug, byudvikling som  natur og landskab. Milepælene for Naturplan Danmark forventes at blive:

Marts, 2013: Natur- og Landbrugskommissionen offentliggør anbefalinger

2013: Regeringen fremsætter Naturplan Danmark

2013: Folkelig, faglig og politisk debat om Naturplan Danmark

2013/2014: Folketinget vedtager Naturplan Danmark

2013/2014:  Folketinget reviderer love og regler vedrørende arealanvendelse.

“Drop vanetænkningen og tal sammen”
Sådan skrev formanden for regeringens Natur- og Landbrugskommission, Jørn Jespersen, da kommissionen barslede med sin statusrapport i september 2012.

Natur & Samfund er enig. Nytænkning og samarbejde er afgørende for, at de langvarige konflikter bliver brudt, så vi kan nå frem til en sund balance, hvor både natur og landbrug lever godt – sammen og hver for sig.

De tre grundtyper af arealanvendelse:

Vild natur – her Møns Klint. (Foto: Michael Stoltze).

Ekstensivt benyttet natur – her Høvblege på Møn. (Foto: Michael Stoltze).

Intensivt benyttet natur – dyrkede marker og vej. (Foto: Michael Stoltze).

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Natur, landbrug og konkurrenceevne – kan det forenes?

  1. Jeg er stort set enig i dine synspunkter Michael. Godt gået og fasthold dem videre frem!
    Men adgangsforholdene, menigmands adgangsret til naturen, hvad med den? Det er vel et emne, der også skal på banen – uden adgang til naturen bliver denne fremmed for folket. Er landbruget åbent for mere adgang på “deres” jord???

  2. Dialogen er lagt godt op, og det lyder fornuftigt. Dog tænker jeg lidt, det er vigtigt at vi bliver kompenceret for det agerjord der går ud til fordel for natur af den ene eller den anden slags.
    Der skal være en fortjeneste for de penge som vi mister ved dette “forbedrings formål”. Jeg bakker op om ideen, omkring planen om naturbeskyttede arealer, at de skal være areal faste, så de ikke kan vokse ind og ud af loven.

  3. Ivan Kubstrup siger:

    Sådan – Er imponeret over denne indgangsvinkel fra Michael Stoltze. Denne gang er Jeg imponeret over hvor tæt vores synspunkter ligger opad hinanden.
    “For det første er det vigtigt, at der er et solidt og bredt fagligt grundlag for beskyttelsen af Danmarks naturværdier. Hvor, hvordan og hvorfor skal naturværdierne beskyttes?”
    “Der skal sikres sund driftsøkonomi i at beskytte og genoprette natur. Plejekrævende landskaber og uegnet landbrugsjord i intensiv drift skal kunne drives ekstensivt som beskyttet natur mod betaling.”
    Disse to punkter falder først i øjnene på mig, netop fordi naturen skal beskyttes, men det skal være til gavn for naturen! Der skal være faglige begrundede værdier at beskytte, mod passende betaling.
    Lettere forståelige og lette udførlige regler fremover! Specielt omkring MVJ aftaler. Som reglerne er nu skal der gå 1,5 storkreatur i juni, juli og august måned HELE TIDEN. Indhegningen må kun indhegne MVJ areal, og ikke et større areal! Det er ikke alle MVJ arealer der er store nok til dette. Reglerne er jo lavet teoretisk og ofte yderst besværlige og omkostningsfulde sammenlignet med den opnåede naturberigelse.
    Ja – landbrug og natur kan forenes, det kræver blot nogle mere rimelige kompensationer til landmændene.
    Arealerne der bør udtages skal være mere egnede end randzoner, (ikke god landbrugsjord) og skal komme naturen til gode frem for blot at opfylde lovkrav!

  4. virksomhedsledere siger:

    Overordnet er vi enige i, at det er relevant med en Naturplan for Danmark. Grundlæggende mener vi, at der er en god balance mellem de tre forskellige naturtyper. Vi mener, at der er mange gode muligheder for at se naturseværdigheder i dagens Danmark.

    Vi mener dog, at nogle af de seværdigheder som statsskovene kunne vedligeholdelse bedre, så man kan færdes rundt de mindre stier – altså i naturen. Gør natur seværdighederne mere attraktive og fremkommelige, så hver mand kan komme omkring i den ekstensivt udnyttede natur.

    Når man ser på den nye lov om randzoner, som man har fundet ud af ikke har nogen reel virkning for miljøet. Så vi mener, at det var mere relevant at etablere noget natur, der hvor jorden ikke er egnet til landbrugsjord, hvor der er noget natur, som er interessant for den almindelig dansker at se.

    Vi mener også, at det er vigtigt, at når landmand skal afgive noget af hans jord, skal der være kompensation for det, han mister.

    Desuden mener vi, at det er vigtig, at man giver den almindelig dansker viden om, hvor tilstanden i det danske landbrug befinder sig i forhold til de andre EU-lande.

    Venlig Hilsen
    Maiken, Lena og Maria
    Virksomhedsleder på agroskolen

  5. Landmand Søren jensen siger:

    Natur skal ikke bare skabes fordi der er en lov der siger det. Natur er mange ting og den måde landbruget laver natur på kan også være til gavn for offentligheden.
    Vi syntes der skal laves nogle større sammenhængende naturområder som offentligheden kan benytte, hvor de berørte lodsejere skal kompenseres fuldt ud i form af erstatningsjord eller dækning af tabte værdier.
    Det skal være de ekstensive dyrkede jorde som ligger lavt og gerne op til moser, enge og skov som der tages arealer ud til vild natur. Gerne større arealer på over 20 hektarer, med gode adgangsforhold og faciliteter så det bliver attraktivt at benytte for offentligheden.
    De områder hvor det naturligt ikke egner sig til intensiv dyrkning men ligger godt for dyrevildt, kan også lægges ud som vild natur. Men offentligheden behøver ikke har adgang til dem, fordi de ligger langt fra veje eller lignende.
    Vi vil være villige til at lave de forbedringer, men så skal der også laves bedre vilkår for landmændene til at dyrke der deres jord mere intensivt. Det vil sige at vi får mere frie hænder til planlægning, dyrkning og gødskning af vores jord.

  6. Hans Petersen siger:

    Hvis arealer, større eller mindre, ikke må kunne gro ud af den bekyttelse som loven giver nu, har det ingen mening at tale om vild natur. Så bliver det kun graden af ekstensiv dyrkning, hvor det stadig er tilfældige mennesker som bestemmer, hvordan arealet skal udvikle sig.
    Naturens dynamik bliver delvis sat ud af kraft, og facinationen ved at betragte hvordan naturen arbejder på de store linier, hvis den får lov, forsvinder.

  7. Hans Petersen siger:

    Jeg prøver.
    Et areal kan gro ind i, eller ud af, §3-status.
    Det kan gro ud af §3 i 2 retninger. Enten tilbage til drift, eller springe i skov/krat.
    Hvis man med tinglyste servitutter eller generel plejepligt, som nogle ønsker, låser et areal fast i en bestemt tilstand, har man sat naturens dynamik helt eller delvis ud af spil.
    Det er så den sædvanlige kamp mod naturen,som det altid har været.
    Jeg mener IKKE, vi skal tilbage til stenalderen. Men hvis der menes noget med udtrykket ” vild natur”, må der være områder, som overlades fuldstændig til naturens dynamik på godt og ondt.
    Det kan så diskuteres, hvor meget det skal være, og hvor det skal være.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s