Midlerne i Den Danske Naturfond skal gå til målrettet naturgenopretning og opkøb af både våde og tørre arealer til natur. Fonden kan f.eks. sikre og genoprette natur af samme slags som denne blomsterrige bakke. (Foto: Michael Stoltze).
Med finanslovsaftalen for 2014 mellem regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er Den Danske Naturfond en realitet fra og med 2014.
I aftalen står blandt andet:
“Fonden skal gennemføre natur- og miljøprojekter, som bidrager til naturens mangfoldighed, beskyttelse af truede arter, renere vandmiljø og lavere udledning af drivhusgasser. Desuden skal fonden styrke den folkelige forankring og opbakning til naturgenopretning og naturbeskyttelse. Fonden vil understøtte Danmarks opfyldelse af internationale forpligtelser på natur og miljøområdet og understøtte regeringens målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser.
Fondens aktiviteter vil hovedsageligt omfatte opkøb og udtagning af landbrugsjord fra drift. Fondens projekter vil dermed også bidrage til, at Danmarks naturareal øges og at flere naturarealer i årene fremover kommer til at hænge bedre sammen til gavn for dyr og planter.”
Den Danske Naturfond etableres i samarbejde mellem staten, VILLUM FONDEN og Aage V. Jensens Naturfond. Fonden vil råde over en samlet kapital på 875 mio. kr. til sine aktiviteter, hvoraf staten stiller 500 mio. kr. til rådighed. VILLUM FONDEN yder et bidrag på 250 mio. kr. og Aage V. Jensens Naturfond et bidrag på 125 mio. kr.
Fonden arbejder på at rejse yderligere kapital på mindst 125 mio. kr. inden 2016 fra almennyttige fonde, virksomheder samt private. Fonden vil herudover løbende arbejde for at rejse kapital fra en bred kreds af interessenter i forbindelse med konkrete aktiviteter og projekter inden for dens formål. Staten garanterer for den langsigtede drift og pleje af de naturarealer, som fonden etablerer.
Regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti er enige om at afsætte 75 mio. kr. årligt i 2015-2017 til Fondens aktiviteter, blandt andet til opkøb af jord og etablering af natur.”
Aftalen er resultatet af et solidt grønt og politisk håndværk. Det er en rigtig god aftale, som – endelig – giver grund til optimisme for Danmarks natur. Formålsbeskrivelsen giver godt nok ret vide muligheder for fondens aktiviteter, herunder mulighed for projekter, der primært er rettet mod klima og vandmiljø. Overordnet står biologisk mangfoldighed og beskyttelse af truede arter dog stærkt i aftalen, og disse aktiviteter vil ofte have gavnlige miljø- og klimagevinster som sideeffekter, der er værd at tage med (f.eks vil udlæg af arealer til såvel skov i drift og urørt skovsuccession gavne klima og vandmiljø, og genopretning af overdrev og enge vil gavne grundvand og vandmiljø).
Det er uhyre positivt og perspektivrigt, at fonden bredt inviterer private investorer til at bidrage. Det vil rigtig mange forhåbentligt gøre. Det vil også være en oplagt mulighed at starte folkelige indsamlinger til fondens arbejde for mere og bedre natur.
Endelig er det positivt, at Den Danske Naturfond er født i et bredt politisk forlig og er blevet til med bred støtte fra alle store grønne organisationer. Det er et sjældent stærkt politisk og grønt og folkeligt fodslag, som er garant for fondens fremtid i en politisk omskiftelig verden.
Fonden vil uden tvivl gavne Danmarks økonomi, bidrage til en smukkere og bedre fremtid for landet og bidrage til, at vi bliver mere bevidste om og stolte af vores natur.
Herfra skal derfor lyde et rungende tillykke til alle med Den Danske Naturfond.
Dansk Natur 
Fantastisk. Så kom den endelig – og større end lovet. Dén nyhed skulle vi lige have haft med til Brønderslev i går? (Ikke fordi der ikke var nok at diskutere allerede)
Ja! Der var nu forlydender om 250 mio. statskroner + 250 mio. private kroner årligt – dvs. 2 mia. kr. over fire år. Nu er der, som jeg læser aftalen, sikret 875 mio. over de næste fire år: 650 mio. (heraf 275 mio. statskroner og 375 mio. private midler) i 2014 + 75 mio. statskroner i 2015 + 75 mio. statskroner i 2016 + 75 mio. statskroner i 2017). Og lad os nu se, hvad det private og folkelige medspil bliver. Fonden ER i gang. Perspektiverne er fantastiske.
Man kunne passende begynde med at flytte motocros-banen i Basballe bort fra Mols Bjerge Nationalpark, hvor banen ligger i fredet område, som også er Natura 2000-område og EF-habitat-område.
vh
Eller købe Værnengene
Det er da den bedste nyhed meget længe. Troede efterhånden ikke rigtig på det mere. Perspektiverne synes enorme for Danmarks natur og udvikling af samme i fremtiden. Stort tillykke til hele Danmark, og TAK til politikerne, der her er trådt i karakter!
Måtte det brede sig til kommunalt regi, her på Langeland havde naturen MEGET lidt vægt i den netop overståede valægkamp.
Et stort tillykke til Danmark, den vilde natur, regeringen og forligspartierne.
Her begynder en meget lang vej for den ”vilde natur”, med staten som garant for kontinuiteten, i fællesskab med private fonde.
Staten har dog ikke hidtil vist sig som en sikker ankerplads for den vilde natur og en vis bekymring sniger sig da også ind, hvis ikke de private fonde han holde staten i ørerne, så følgende tekst vil blive prioriteret bagfra:
“Fonden skal gennemføre natur- og miljøprojekter, som bidrager til naturens mangfoldighed, beskyttelse af truede arter, renere vandmiljø og lavere udledning af drivhusgasser”.
Så vil det blive til en natur og miljøfond, hvor f.eks. ”vigtige” projekter som nedlæggelse af Basballe Crosscenter, kan være en opgave.
Det står mig ikke ganske klart, hvad Svend Hansen i grunden mener, men hvis den nyoprettede naturfond ikke skal anvendes til bl.a. at beskytte Natura-2000- og EF-habitat-områder mod kommunale dispensationer, hvordan får vi så “mangfoldighed i naturen, beskyttelse af truede arter, renere vandmiljø og lavere udledning af drivhusgasser”? Da tingene hænger sammen er det vel ligegyldigt, om man prioriterer fra den ene eller den anden ende. Som det er pt. kan kommuner lokalt skalte og valte, som man vil, også i totalt fredet område som ovennævnte eksempel, blot man kalder det en “lokalplan” vedtaget af kommunen.
Begrebet natur fortolkes meget personligt hos hver enkelt af os, uanset tilhør eller partibog, Der er tradition for, at naturkyndige flora-fauna folk skal argumentere grundigt for naturens behov over for allehånde interesserede friluftsfolk og naturforbrugeres natursyn – som Vadehavet og Skjern Å. Håber der denne gang er lagt nogle flydespærringer ud i aftalen, så pengene kan anvendes i et eftertænksomt og generøst klima.
Johs. Thomsen.
Du skriver:
”Da tingene hænger sammen er det vel ligegyldigt, om man prioriterer fra den ene eller den anden ende”.
Mener du det seriøst?
Biodiversitet, naturbeskyttelse, vandmiljø og klimapolitik er selvstændige elementer i en sammenhæng med mange andre ting, hvor de to første vedrører den vilde natur og udelukkende har den værdi, som det enkelte menneske føler de har, og denne følelse er fælles for os alle.
De to andre har mangfoldige forbindelser ud i alle dele af samfundet, såsom økonomi, fordeling, fødevaresikkerhed, velfærd, indretning, politik osv.. De får i forvejen stor opmærksomhed og midler, så det er langtfra ligegyldigt med prioriteringen.
De dækker således også DN’s og sommerhusejernes korstog mod den 40årige ”Mols Cross Club”, som jeg desværre kom til at kalde ” Basballe Crosscenter”, til trods for at jeg burde vide bedre, da min søn har kørt i klubben i sin tid. Nok om det. Jeg ved hvad sagen dybest set drejer sig om og det har intet som helst med naturen at gøre. Det vil bare være utrolig trist, hvis naturfonden skal misbruges til lokalt fnidder, men det er der heldigvis heller ikke lagt op til endnu.
Til Svend Hansen.
Ja, jeg mener stadigvæk, at de ting hænger sammen, men du kan da have lidt ret i, at biodiversiteten og naturbeskyttelse måske har haft mindre opmærksomhed og midler end vandmiljø og klimapolitik – det ses jo bl.a. i tilfældet med omtalte motocrossbane i fredet Natura2000 og EF-habitat område. 40-årig? Jo, de facto har den været der i 40 år, men den var ulovlig anlagt i 1972 og blev først godkendt 15 år senere, uden at der blev foretaget høring hos støjberørte naboer (jeg er selv en af dem, så jeg ved, hvad jeg skriver om) eller taget hensyn til den foregående fredning. Da kommunen i 2008 lavede en lokalplan for området, dispenserede den hen over alle naturbeskyttelsesregler, så din søn og ligesindede kunne fortsætte med at køre cross i nationalparken – så jo, du har ret: det er lokalt fnidder, hvor hensynet til natur og mennesker er sat til side til fordel for cross-folket, som sagtens kunne køre et andet sted end i Natura2000-område i en nationalpark hver lørdag fra 10.30 til 14.00. Hvad er der ved naturbeskyttelse, hvis den ikke giver natur – og mennesker – beskyttelse?
Johs. Thomsen.
Nu er det jo ikke kun de lokale der fylder i naturen. Der ligger jo også en del sommerhuse, som man må acceptere på godt og ondt, såvel som deres ejere.
Selve banen er en gammel grusgrav, midt i dyrket land og tager kun den natur som spor og faciliteter fylder, resten gror frit.
Skulle nogen være mere interesseret i historien, er der et link her:
http://www.syddjurs.dk/Portaler/Erhverv/Materiale/Files/Milj%C3%B8/Milj%C3%B8godkendelser/Milj%C3%B8godkendelser+fra+amtet/Mols+Cross+Club+13.12.2000
http://www.syddjurs.dk/Portaler/Erhverv/Materiale/Files/Milj%C3%B8/Milj%C3%B8godkendelser/Milj%C3%B8godkendelser+fra+amtet/Mols+Cross+Club+13.12.2000+MST
Jeg vil ikke lade den diskussion fylde mere her fra min side. Den er lokal og drejer sig om miljø.
til Svend Hansen
Et par ting er vi enige om: det er ikke kun de lokale, der fylder i naturen – crosklubben har tilsyneladende medlemmer i det meste af Østjylland. Diskussionen er lokal – hvilken diskussion om naturbeskyttelse er ikke det? – og drejer sig om støjmiljø og støj i naturen, for støj lader sig ikke begrænse til den natur, som spor og faciliteter fylder. Jeg skal heller ikke lade denne diskussion fylde mere her fra min side.
Skal statens nuværende salg af naturområder gøre at man kan træde vande med hensyn til opkøb af naturområder og statens økonomiske deltagelse i projektet, så fondens andre deltagere kan slippe deres penge til synergien med miljø og klima, som jo er ministerens kæphest.
Hej michael Tak for alt det gode du skriver. Vi har en sag i øjeblikket hvor Silkeborg kommune har valgt at lovliggøre opgravning i paragraf 3 natur i forbindelse med udvidelse af et rovfugle show. Vi har i den forbindelse dannet en forening for at kunne klage. Vi har også klaget over planloven, dispensation fra sø og skovbygge linier og fået medhold hos natur styrelsen. Silkeborg har siden 2008 haft 60 klager, hvoraf de 7 har fået medhold hos NS. Vi tænkte om du havde lyst til at sætte et indlæg i Midtjyllands avis om hvorfor vi har paragraf 3 og måske lidt om den nye naturfond. Sagen trænger til et større perspektiv og sagen behøver slet ikke blive nævnt. Jeg skrev et indlæg om hvordan det undrer mig at kommunerne gang på gang ophæver beskyttelses paragrafferne til fordel for erhverv. Det skal lige siges at der i området er stor forekomst af spidssnudet frø og stor vand salamander. Det virker forunderligt at man laver en naturfond og så at kommuner gang på gang samtidig over ruler beskyttelses regler! Efter min mening så burde kommunerne ikke være dem som håndhæver disse områder.
Mvh Heather smith
Elverhøj et åndehul for krop og sjæl http://www.elver-hoj.dk Heather Tlf 29841625 Karsten Tlf 29808480
> Den 27/11/2013 kl. 06.44 AM skrev Dansknatur’s Blog : > > >
Nu kan vi endelig gendanne Kolindsund… Først laver vi forundersøgelsen (konsekvensanalysen) til 7-8 mill. kr. og dernæst bruger vi 200 mill. til erstatning til lodsejerne og 100 mill. til anlæg af veje og havne og stier.
Det var en rigtig glad og veloplagt miljøminister, som indledte præsentationen af Den Danske Naturfond ved pressemødet den 2. december. Se her: http://www.youtube.com/watch?v=WI0HQuCiB8k
Jeg medvirker i morgen, når Naturfonden er til debat i “Ordet er dit” på P1 kl. 9.10-10.00. http://www.dr.dk/P1/Ordeterdit/Udsendelser/2013/12/03131921.htm