Guldsmedeglæde

Den rødøjede vandnymfe elsker åkandeblade og andre blade, der flyder på vandet. Her lægger den an til landing. (Foto: Michael Stoltze).

Guldsmede er andet end de fine kunstnere, som fremstiller dyrebare smykke af ædle metaller og kostelige sten.

Det er også en orden af store, elegante og farvestrålende insekter, hvis larver lever som glubske rovdyr i ferskvand.

De færreste ved, at der fundet 60 arter af guldsmede i Danmark, og at der de senere år er kommet flere nye, prægtige arter til os sydfra på grund af klimaforandringerne.

Det er ikke let at få øjenkontakt med en stor guldsmed, som har over 10.000 øjne på hver side af hovedet. Men det er også godt nok at være iagttager. Jo mere man ser, og jo mere man ved om guldsmede, jo mere rører de hjertet.

En nyforvandlet og sårbar bleg vandnymfe. Nymfehuden anes til venstre. (Foto: Michael Stoltze).

Min betagelse af guldsmede startede vist nok den dag, min far kom for at vise os børn noget i en tændstikæske. Han åbnede æsken og tog med yderste forsigtighed en vægtløs og skrøbelig tør ham af en stor guldsmedelarve op i sin hånd. Han forklarede, at han havde fundet den klynget til et siv i kanten af “Isbjørnegrotten” (et lille, nedlagt stenbrud med en ren sø, som vi badede i) og fortalte, hvordan den store guldsmed var krøbet ud af sin larvehud og nu fløj omkring i skoven på jagt efter insekter i luften. Det tørre, florlette hudhylster var ladt tilbage som en raslende hilsen fra guldsmedens larvetid. Åndeløse af spænding vovede vi næsten ikke at trække vejret, før huden forsigtigt var lagt ned på vattet i æsken igen. Æsken med det lille klenodie fik bagefter en hædersplads på chatolhylden i stuen.

Nymfehud af en smaragdlibel. (Foto: Michael Stoltze).

 

Smaragdlibellen står stille over vandet. Den er meget almindelig. (Foto: Michael Stoltze).

Guldsmede har eksisteret på Jorden i over 300 millioner år siden Kultiden – længe før der var blomsterplanter og dinosaurer. De er primitive insekter med ufuldstændig forvandling. Det vil sige, at de ikke har et puppestadium. Larverne er ikke rigtige larver, men såkaldte nymfer. Larvernes (nymfernes) kroppe og ben ligner de voksne insekters en del, men de har ikke de voksne guldsmedes flotte farver, og vingerne er blot små, stumpede anlæg på forkroppen. De ville også være vældig upraktiske at slæbe rundt på under vandet.

Guldsmede tilbringe det meste af deres liv som sådanne nymfe-larver i vand. De er brune og lumske rovdyr, der ligger på lur eller lister omkring på tynde ben i jagt efter smådyr. På undersiden af hovedet har guldsmedelarver et enestående langt, sammenfoldet læbeapparat, som for enden er udstyret med et par sylespidse gribekroge. Hvis et smådyr, en lille haletudse eller en lille fisk komme inden for rækkevidde, skyder guldsmedelarven lynhurtigt sit fangstapparat med vidtspredte gribekroge frem mod offeret. Hvis guldsmedelarven rammer, sidder byttet uhjælpeligt i saksen og bliver trukket ind under hovedet og fortæret.

Guldsmedelarvernes levetid varierer. De fleste lever et lille års tid i vand, men nogle er to eller flere år om deres udvikling. De første guldsmede dukker op i maj, og hen i juni kan der være et sandt mylder af de fine insekter ved rene ferske vande. Ved rene skovsøer med rig vækst af vandplanter er der særlig mange guldsmede, som patruljerer i luften og sidder i vegetationen alle steder. Nogle af de store guldsmede, de elegante mosaikguldsmede, kan flyve meget sent på året. De kan flyve diskret rundt i skovlysninger helt til skoven gulner sidst i oktober.

Der er to slags guldsmede: Ægte guldsmede, som er store, kraftige og hurtige, og vandnymfer, der er spinkle med fine, nåletynde kroppe, og som flyver roligt omkring ved ferske vande på lette, svirrende vinger.

De ægte guldsmede flyver hurtig og langt omkring, og nogle af arterne foretager træk over flere hundrede kilometer.

Ved rene damme er der tit et mylder af forskellige arter af vandnymfer, som jager småinsekter, parrer sig og lægger æg i vandet. De er bestemt umagen værd at lægge mærke til. De fleste arter er smukt blå, men der er også røde og metalgrønne vandnymfer. Og ved vandløb holder de store metalskinnende blå pragtvandnymfer til.

Flagermusvandnymfen lægger æg. Hannen har stadig fat i hunnens nakke. Der er mange lignende blå vandnymfer. (Foto: Michael Stoltze).

Guldsmedenes kærlighedsliv er yderst specielt og meget smukt. Forrest på undersiden af bagkroppen har hannen et sædgemme, som han lader op ved at krumme bagkropsspidsen (hvor kønsorganerne sidder) og “masturbere” mod sædgemmet, så det bliver “ladt” med sæd. Når hannen har ladt sin “sædpistol” opsøger han en hun, som han griber i nakken med nogle kroge på bagkropsspidsen. Sådan kan parret være koblet sammen i op til et par dage. Efter sammenkoblingen bøjer hunnen sin bagkrop op mod hannens sædgemme for at blive befrugtet. På den måde danner parret et “parringshjerte”. Ved damme med mange vandnymfer ser man tit parringshjerter (også kaldet “parringshjul”). De sammenkoblede guldsmede kan flyve af sted sammen. Vandnymferne flyver som regel to og to efter hinanden – hannen forrest og hunnen bagefter (såkaldt “tandemflugt”), mens de ægte guldsmede gerne flyver, mens de er koblet sammen som parringshjul. Det er hårdt for dem, så de flyver kort, lavt og ikke så langt i den situation.

Parringshjul – parringshjerte. (Foto: Michael Stoltze).

 

Et klenodie. Den sjældne spidsplettede libel i parring ved Susåens bred nær Herlufholm. (Foto: Michael Stoltze).

De ægte guldsmede deles traditionelt i de store mosaikguldsmede, de mindre libeller og smaragdlibeller, flodguldsmede og kongeguldsmede. Vandnymferne kan groft deles i pragtvandnymfer og andre vandnymfer.

For nogle år siden begyndte den flotte og varmekrævende kejserguldsmed at yngle i Danmark. Det er den største og kraftigste guldsmed i Europa, og i varme, lavvandede søer i den sydlige del af Danmark er det mange steder en af de almindeligste store guldsmede nu. Bagkroppen er flot blå med en mørk rygstribe og hovedet er meget kraftigt. Så kraftigt, at man skal passe på, hvas man har den i hænderne. Kejseren kan bide, så blodet flyder!

Kejserguldsmedens lidt mindre slægtninge, mosaikguldsmedene, er der mange arter af. De er utrolig smukke og bærer deres navn med rette. I skovlysninger og langs skovbryn kan det på gode sommerdage og langt hen på efteråret myldre med mosaikguldsmede, der jager i lufter. Guldsmeden griber og æder sommerfugle og andre insekter i luften med sine seks lange, tornede ben. Jeg har tit oplevet fire, sarte sommerfuglevinger dale ned i kølvandet på en jagende guldsmed.

Den nyindvandrede kejserguldsmed. Europas største guldsmed. (Foto: Michael Stoltze).

 

Hovedet af en håret mosaikguldsmed. Hvert af de store sammensatte øjne rummer over 10.000 enkeltøjne. (Foto: Michael Stoltze).

Ved småsøer flokkes mange arter af libeller. De er blå, røde, gule og sorte, og de fine dyr sætter sig tit i vegetationen eller på jorden. De skinnende grønne smaragdlibeller er mere hvileløse og de rene luftakrobater. De flyver lavt over vandet og står med mellemrum bumstille i luften på svirrende vinger et sekund eller to.

Pragtvandnymferne hører til de allersmukkeste insekter. De er bredvingede og større end andre vandnymfer med vingefang op til syv centimeter. Der er to arter: Én med helt stålblå vinger, og én med stålblå bånd på vingerne. Den blåvingede pragtvandnymfe lever i rene, planterige småbække, mens med den blåbåndede pragtvandnymfe lever i store, rene, planterige åer. Her sidder de flotte vandnymfer på fremtrædende pladser i vegetationen, danser eller har territoriekampe, så de glimter som blå juveler i luften. Det er kun hannerne, der har de flotte farver. Hunnerne er diskret grønlige med svagt tonede vinger.

Han af den blåvingede pragtvandnymfe, som lever i små, rene bække og åer. (Foto: Michael Stoltze).

 

Blåbåndet pragtvandnymfe i luften over Susåen. Den leder ved store, rene åer. (Foto: Michael Stoltze).

De danske guldsmede er ved at blive skrevet i mandtal.
I årene 2014-2017 indberetter eksperter og glade amatører frivilligt fund af guldsmede til Atlasprojekt Danmarks Guldsmede (www.guldsmedeatlas.dk). De har inddelt Danmark i godt 600 kvadrater på 10×10 km, og i hvert kvadrat undersøger man, hvor mange guldsmedearter, der findes. Det er Naturhistorisk Museum og hjemmesiden Fugle og Natur, der står bag projektet. Det skal vise, hvordan det står til med guldsmedene og naturen i søer og vandløb. Her er en aktuel oversigt og Danmarks guldsmede http://allearter.dk/artsgrupper/dyr/insekter-mfl/guldsmede/ (opdateres løbende), og her er en rigtig flot hjemmeside: http://danske-guldsmede.dk/index.php.

Når guldsmedeprojektet er slut, bliver resultaterne offentliggjort som en populær bog om de prægtige dyr. Den bog glæder jeg mig godt nok til! Interessen for guldsmede stiger med stormskridt. Alle arter har danske navne og er fotogene. Med nye, billige digitale kameraer af høj kvalitet er guldsmedene elskede motiver, der bliver delt i enormt omfang på sociale medier.

Flere og flere har opdaget, hvordan en guldsmed kan vække lykke som et levende smykke. Mit hjerte skælver i hvert fald tit af guldsmedeglæde.

Velkommen til guldsmedenes verden!

Der er tit trængsel ved de gode æglægningssteder. (Foto: Michael Stoltze).

———–

Ovenstående artikel er første gang bragt som essay i Kristeligt Dagblad den 15. maj 2017.