Sådan får du flere sommerfugle i haven

Almindelig knopurt er en smuk, nem og god nektarplante for sommerfugle. (Foto: Michael Stoltze).

 

 

Vil du vil have flere sommerfugle i haven? Det er faktisk slet ikke så svært.

Her er en kort indføring i, hvordan man kan få mange sommerfugle i haven. En have med et mylder af sommerfugle er tættere på det Paradis, de fleste drømmer om, at en dejlig have skal være.

Gennem tiden er sommerfugle mange steder på Jorden blevet opfattet som flyvende blomster eller sjæle. Men selv hvis man blot anser dem for smukke insekter, løfter de flagrende sommerfugle altid havens poesi.

Dagsommerfuglene hører blandt de vilde arter, der har det sværest i Danmarks natur. Ligesom mennesker holder de af sol, lys, varme, læ og blomster. Derudover skal de have et stort udvalg af vilde plantearter på steder med (som regel) næringsfattige forhold, hvor de kan lægge æg og vokse op som larver.

Danmark har ifølge internationale aftaler pligt til at passe på naturens mangfoldighed og standse tilbagegangen. Udfordringen er blandt andet at bevare og skabe nye levesteder for sommerfuglene. Det sker ved dels at passe på de gode levesteder, vi har tilbage, og dels at genskabe nye levesteder ved at udpine overgødskede arealer.

Her kan haveejere i høj grad være med ved at indrette sommerfuglevenlige haver. Enhver haveejer kan få flere sommerfugle i haven, uanset om haven er lille, stor eller en hel park. Det er slet ikke så svært, og det er en stor fornøjelse, når det lykkes.

NEKTARPLANTER OG VÆRTSPLANTER
Hvis man vil have mange sommerfugle i haven, skal man dels tænke på de voksne sommerfugles nektarplanter og dels på larvernes værtsplanter.

Nektarplanter er de plantearter, som tiltrækker mange sommerfugle, men som sjældent eller slet ikke er værtsplanter for larverne. Værtsplanter er de plantearter, som sommerfuglenes larver lever på. Mange traditionelle haveplanter er gode nektarplanter, for eksempel lavendel, isop og – naturligvis – sommerfuglebusk. Men mange smukke plantearter fra den vilde, danske planteverden og også fremragende nektarplanter, for eksempel blåhat, merian og almindelig knopurt. Se listen nedenfor!

Værtsplanter er derimod næsten udelukkende vilde danske plantearter. Så hvis man også vil have sommerfuglene til at yngle i sin have, skal man sikre, at der vokser værtsplanter i tilstrækkelige mængder under de forhold, som hver enkelt sommerfugleart kræver. De fleste sommerfuglearter kræver masser af sol og varme i larvestadiet, og derfor skal værtsplanterne helst stå solrigt og lunt. Det er en stor fordel for de fleste sommerfuglelarver, at der er bar jord eller sten, hvor Solen rigtig kan bage i nærheden af værtsplanterne. Se listen nedenfor!

ALLE HAVEEJERE KAN FÅ FLERE SOMMERFUGLE
Med enkle midler er det muligt at øge antallet af sommerfugle betragteligt i enhver have. Alle haveejere kan få gode resultater. I små haver får man mest ud af at tænke i nektarplanter, lys og læ. I større haver og parker med god plads får man mest ud af at tænke i nektarplanter, lys, læ og delområder med næringsfattige forhold og en kombination af egnede nektarplanter og værtsplanter, så sommerfuglene kan yngle.

En grundforudsætning for succes er naturligvis, at man ikke bruger pesticider. I delområder af haven, som er udlagt til yngleområder, må man heller ikke bruge nogen former for gødning – hverken kunstgødning, staldgødning eller kompost.

Brug plantelisterne nedenfor!

Du kan desuden melde dig ind i den åbne Facebookgruppe SOMMERFUGLEHAVER, hvor du kan stille spørgsmål og dele erfaringer.

Og til foråret 2020 udkommer en bog om sommerfuglehaver på Gyldendal (Michael Stoltze, Mona Klippenberg og Susan Trolle ca. 260 sider).

Rigtig god fornøjelse!

Michael Stoltze

 

DE BEDSTE NEKTARPLANTER

Alle er fremragende, men de allerbedste er mærket med *

*Almindelig knopurt

*Anis-isop

Bakkenellike

Bjergmynte

*Blåhat

Blåmunke

*Brombær

Engkarse

Farvegåseurt

* Frøkenhat

Hedelyng

*Hjortetrøst

Hvid fredløs

Hvid okseøje

*Høstborst

*Isop

Kattehale

* Katteurt

*Lavendel

Liguster

Lucerne

*Lægeoksetunge

*Lægealant

Løgkarse

Mandstro (flere arter)

*Merian

Musevikke

Mynte (flere arter)

Nøkketunge (flere arter)

Purpursolhat

Rosenmærke

Sankthansurt (flere arter)

* Skabiose (flere arter)

*Sommerfuglebusk

Tidselkugle (flere arter)

Tidsler (flere arter)

Timian (flere arter)

Tjærenellike

*Tusindstråle

 

DE VIGTIGSTE VÆRTSPLANTER

Almindelig røn: sortåret hvidvinge

Almindelig syre: ildfugle (flere arter)

Brændenælde: nældens takvinge, dagpåfugleøje, admiral, tidselsommerfugl, det hvide C, nældesommerfugl

Eg: blåhale

Elm: det hvide W, det hvide C

Engkarse: aurora, grønåret kålsommerfugl

Gedeblad: hvid admiral

Græs (mange arter): randøjer (flere arter), bredpander (flere arter)

Hejrenæb: rødplettet blåfugl

Humle: det hvide C

Humle-sneglebælg: almindelig blåfugl

Kristtjørn: skovblåfugl

Kællingetand: almindelig blåfugl, engblåfugl, gråbåndet bredpande

Kål: stor og lille kålsommerfugl

Lancetvejbred: okkergul pletvinge

Lucerne: almindelig blåfugl og høsommerfugle

Løgkarse: aurora og grønåret kålsommerfugl

Mirabel: guldhale

Musevikke: isblåfugl

Rucola: aurora (kun på planter, der blomstrer efter overvintring) og grønåret kålsommerfugl

Rødknæ: ildfugle (flere arter)

Seljepil: iris, sørgekåbe

Slåen: guldhale

Storkenæb (flere arter): rødplettet blåfugl

Tjørn: sortåret hvidvinge

Tørstetræ: citronsommerfugl, skovblåfugl

Vedbend: skovblåfugl

Violer og stedmoderblomster (mange arter): perlemorsommerfugle

Vrietorn: citronsommerfugl

© Michael Stoltze

 

 

Nyforvandlede citronsommerfugle. Larven æder kun blade af tørstetræ, som sommerfuglen lægger æg på i april-maj.

 

 

Skovblåfuglen, der lægger æg på vedbend. (Foto: Michael Stoltze).

Admiraler (og hvide C’er) soler sig på stenhøj. (Foto: Michael Stoltze).

 

 

 

 

 

 

 

 

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler for blandt andre Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur, haver, sommerfugle og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Sådan får du flere sommerfugle i haven

  1. lilleip siger:

    Hej Michael

    Hvorfor er det så afgørende, at der er tale om næringsfattige forhold?

    Vh Ivan Dømmestrup

    ________________________________ Fra: Dansk Natur [comment-reply@wordpress.com] Sendt: 3. juni 2018 18:52 Til: ip@agroscan.dk Emne: [New post] Få flere sommerfugle i haven

    Michael Stoltze posted: ” Vil du vil have flere sommerfugle i haven? Det er faktisk slet ikke så svært. Her er en kort indføring i, hvordan man kan få mange sommerfugle i haven. En have med et mylder af sommerfugle er tættere på det Paradis, de fleste “

    • Kære Ivan

      Fordi vegetationen blive for tæt og kold for de fleste larver af dagsommerfugle. Og de fleste vilde værtsplanter (se listen) trives kun under næringsfattige forhold.

      Mange hilsener

      Michael Stoltze

  2. Michala siger:

    Jeg har en rimelig stor villahave med godt med både nektarplanter og værtsplanter. Jeg sprøjter ikke og gøder meget sparsomt – stort set kun i højbedene. Men der er færre og færre sommerfugle i min have. Det er meget trist. Men de skal vel komme et sted fra. Hvor langt kan sommerfugle typisk flyve? Man kan vel have den mest perfekte have som de bare når til. Og så hjælper det jo ikke stort.

  3. Philip Kofoed siger:

    Hej Michael,

    Forleden så jeg en sommerfugl jeg ikke havde set nogensinde i mine 50 år. Den var her (lidt uden for Østermarie på Bornholm) et par gange i flere dage i træk. Desværre fik jeg ikke taget noget billede, men ved at søge på nettet er jeg 100% sikker på at det var den der på engelsk hedder Purple emperor. Jeg kan se at den også kaldes apatura iris, har den ikke noget ‘rigtigt’ dansk navn?
    Hvor sjælden/udbredt er den her på Bornholm?

    Med venlig hilsen
    Philip Kofoed

    • Kære Philip

      Den hedde iris på dansk. Den er vidt udbredt og ikke sjælden på Bornholm. Den holder mest til i trækronerne og tiltrækkes af ekskrementer, urin, ådsler og andre ildelugtende ting. Den søger aldrig til blomster.

      Med venlig hilsen

      Michael Stoltze

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s