Benved har intenst røde blade midt i oktober. (Foto: Michael Stoltze).
Skoven gløder i orange, rødt og gult og gyldent i oktober.
Og især på kalkrig morænejord i skovbryn og hegn eller på græssede marker, ser man tit et lille træ med røde blade. Det er virkelig rødt – blodrødt.
Det er benved med det umulige latinske navn Euonymus europaeus. Træet har navn efter det benhårde, hvide ved, der undertiden bruges af trædrejere. De unge grenskud er grønne og specielle ved at være firkantede i tværsnit. Og så er frugterne yderst mærkelige og smukke.
De er rosa med skær af blåt, og de ligner firkantede hatte. Hver frugt indeholder som regel fire hvide frø, der hver er omgivet af en appelsinorange kappe. Når frugterne er modne i oktober, smutter de
fedtede frø ud og åbenbarer deres strålende orange dragt mellem alt det røde, idet de ofte bliver hængende i frugtskallen i deres navlestrenge.
Frø, frugter, blade og hele træet er giftigt for mennesker, men tilsyneladende ikke for rådyr og fugle.
Det er et virkelig smukt lille træ, som er let at dyrke i haver, hvor det tåler at blive beskåret. Det hører til benvedfamilien, som rummer over 1300 overvejende tropiske og subtropiske arter. En af dem er den euforiserende kath, som tygges i stor stil i Afrika og arabiske lande.
Benved bruges i Danmark mest som prydtræ. Og den er virkelig en pryd – både i den vilde natur og i haven, når den står blodrød og behængt med sine lysende røde frugter i efteråret.
Benved-frugt. (Foto: Michael Stoltze).
Benved med frugter. De orange frø er på vej ud. (Foto: Michael Stoltze).
Dansk Natur 