Sanglærke. En prik på himlen over et smukt bondeland på Sydsjælland. (Foto: Michael Stoltze).
Lærkens sang i foråret og glæden over den er lige selvfølgelig for mig som at trække vejret, spise eller drikke.
Jeg kunne godt lide, da den var Danmarks nationalfugl. Det lærte jeg i skolen, og jeg er sikker på, at H. C. Andersen ville have foretrukket den jublende lærke frem for den store, stumme svane, som Poul Thomsen og danskerne valgte i 1984 og sendte sanglærken ud i glemslen.
Børn og unge kender ikke lærken, skønt de synger “Jeg ved en lærkerede”. Det har jeg det svært med, men jeg kan i og for sig godt forstå det.
Lærken synger ikke længere på grund af mennesket, men på trods. Bondelandet har mistet en stor del af den poesi, digterne skrev om engang. Effektivitet, gylletåger, industribygninger og stalde med dyr, hvor kun deres stinkende blanding af ekskrementer og urin ser dagens lys, hersker. Under sådanne forhold har ingen Aakjær lyst til at skrive “Rugens Sange”. Og de få lærker, der er tilbage, overhører de fleste eller kører forbi.
De magiske markfugle – lærker, viber og agerhøns – har det hårdt. Bevares – de er her endnu, men kun som kuede rester af bondelandets sjæl.
I april 1963 gik jeg ad skolevejen til Sct. Ols Kirkeskole i Olsker på en stille og solrig dag. Vi mødte i første klasse klokken 11.00, så det var op ad formiddagen. Der var følfod i grøftekanten og lærkerne lettede overalt og fyldte himlen med sang. Den var så talrig og selvfølgelig, at vi bare glædede os, men egentlig ikke tænkte nærmere over, hvilken usædvanlig fugl, lærken er.
“Skylark”, siger de på engelsk. Og sangen er den mest inciterende, påfaldende og vedvarende i den danske fugleverden: Een lang jubelsang, mens den stiger så højt op i himlen, at den forsvinder i flimmeret, og kun lyden bliver tilbage. Inden den tager fat på sangen og forsvinder op i det blå, flagrer den lydløst og lavt over landskabet på bløde flagermusvinger.
Her den så. Påskesøndag i sol – lærken, som ethvert barn bør kende, og som burde være Danmarks nationalfugl.
Jeg ved godt, vi ikke skal vende tilbage til fortiden. Men lad os kæmpe for en fremtid med mere plads til poesien på landet. Det er der musik i.
Glædelig påske.
Hør og se lærken synge her
Dansk Natur 
Vi har ellers fået at vide af Bæredygtigt Landbrug, at vi bare var blevet lidt smådøve på vore gamle dage.
Har de sagt det????
Ja
🤗💖
Sendt fra min iPhone hilsen Anni
> Den 22. apr. 2019 kl. 10.47 skrev Dansk Natur : > > >
Netop i går gik jeg på en græseng ovenfor Listed og kom i tanke om, at der var noget, der manglede! Der var INGEN lærkesang!!!!!!!!!!!!!
Tak for dit indlæg!
God påske.
Fra: Dansk Natur [mailto:comment-reply@wordpress.com] Sendt: 22. april 2019 10:48 Til: lars@heerfordt.net Emne: [Nyt indlæg] Giv mig lærkelyd tilbage
Michael Stoltze posted: ” Lærkens sang i foråret og glæden over den er lige selvfølgelig for mig som at trække vejret, spise eller drikke. Jeg kunne godt lide, da den var Danmarks nationalfugl. Det lærte jeg i skolen, og jeg er sikker på, at H. C. Andersen ville h”
Hørte en Lærke ved Vesterhavet ved Lyngvig fyr d. 2. marts.
“En lærke lettede og tusind fulgte, med et var landet et væld af sang….”
Vi er blevet umådeligt meget fattigere, hvis vi kun vil kunne høre lærkesangen, som en båndoptagelse i fremtiden.
Ja men lad os så samle 50000 underskrifter så Sanglærken igen kan blive Vores Nationalfugl
Spørgsmålet er bare om vi fortjener det? Og spørger vi lærken vil den nok frasige sig æren
Og samtlige fugle i Danmark de skal sandelig også stå tidlig op hvis de vil overgå Lærken — ja i hele verden findes ikke dens lige
Nej vi i Danmark er bedst når vi kan stå og kaste franskbrød ud til nogle Svaner og Blishøns—det overskrider ikke vores evner.
Vi burde også samle underskrifter der kræver at Bysvalereden bliver fredet på alle offentlige bygninger,for svalen kommer jo trofast tilbage året efter og bygger reden op igen —så hvorfor denne ondskabsfuldhed?den har klaret en lang tur frem og tilbageog burde få lov at slappe af før den igen skal knokle efter mad til ungerne—
Da jeg trådte ud en morgen blev jeg råbt an,kikkede op og så en Landsvale og dermed har en af mine Svaler overlevet alle trængsler desværre er den stadig alene og det kan nemt gå galt?for kommer et par brødre forbi med damer på slæb—ja så kan det da godt være at min enlige Svale bliver sat på porten
Men der ertyndet godt ud i Svalernes rækker! Sidste sommer en katastrofe og andet kuld af alle Svaler gik tabt ,den varme sommer havde opformeret millioner af alskens slags Mider og det amtet kuld af unger blev født i en suppe af dette småkryb og havde kun to valg enten at lade sig spise levende eller kaste sig ud af reden og ned i døden og de valgte det sidste—så alle jer der har Svaler —når det første kuld vælter ud af staldøren så går i ind med Hårtørren på fuld speed og giver reden en ordentlig tur fra alle vinkler—det kan godt være at Svalemor protesterer hun har meget med at gå op i en spids men falder hurtig ned igen
Min enlige hun Svale er nu blevet til 8,og de har i en måned gjort sig bekendt med omgivelserne ,mine opsatte redeunderlag er blevet godkendt og de har redemateriale lige ved hånden?jeg har nemlig stillet regntønde op med omvendt låg og lagt en god portion ler ovenpå foruden en stor tot vissent græs og det hele er pløret godt til med vand således at det har en god konsistent til opmuring af reden og de flyver nu frem og tilbage i fast rutefart 10meter den ene vej og 10 meter tilbage og på to dage er rederne bygget op og ligner små Fæstninger som de vil forsvare til sidste blodsdråbe——men regntønder kan også bruges til grøntaffald og således opbygge en koloni af Bananfluer og her har Svalen en fødevare reserve hvis vi får en sommer med meget regn.
I går forlod det første kuld Svaler deres trygge rede ,jeg fandt køkkenstigen frem og fik taget lidt redemateriale det var fyldt med utøj og hente jeg min hårtøren og gav rede med omgivelser en ordentlig tur på fuld blus
Men reden er tæt på loftet så kunne ikke komme til inde i selve reden, jeg fik så noget husholdningssprit hældt over i en sprayflaske og gav redematerialet om ordentlig skylle og nu kan Svalemor rolig gå igang med næste generation
Så alle jer der har Svaler gør det samme og giv fuglene en god sommer —har i Hønsog Duer så giv også deres reder en omgang med jævne mellemrim