Absolut vild natur er en illusion


Der er mange drømme om vild natur i Danmark, men absolut vild natur får vi indtil videre ikke i kulturlandet Danmark.


Vi står i en biodiversitetskrise, som vi skal løse ved at give naturen plads, så alt det levende, vi deler Jorden med, overlever sammen med os selv.

Det skal vi også i Danmark, og det er en udfordring i et land, der er så kulturpræget. Vild natur findes ikke, for vi har endevendt næsten hver eneste kvadratmeter, opdyrket, drænet, ryddet skov, udryddet besværlige dyrearter, plantet, bygget, anlagt og forurenet. Men vi har da noget, der ligner vild natur, og vi har i over 100 år forsøgt at beskytte resterne af det mest vilde og varierede, så godt, vi kunne med lovgivning, fredning og naturpleje.

Naturpleje? Ja – du læste rigtigt, men smag lige på ordet ’naturpleje’. Naturen er blevet en syg patient, som skal plejes, og den logik har vi levet med i mindst de sidste 50 år i Danmark: Vi plejer naturen.

I den senere tid er der kommet en modreaktionen til dette syn på den danske natur: Vi skal sætte naturen fri og lade være med at blande os, for naturen kan selv. Naturen skal have plads til at udfolde sig frit på egne præmisser, den skal være vild og selvforvaltende – så skal biodiversiteten med alle økosystemer, arter og hele den genetiske variation nok indfinde sig. Det er en smuk tanke, der er indlysende rigtig i den ideelle verden. Med til virkelig vild natur i Danmark hører for eksempel store planteædere, store rovdyr, oversvømmelser og brande, men vi har for længst udryddet de store dyr og bekæmper oversvømmelser og brande. Skal vi have en fornuftig balance mellem store planteædere og rovdyr som ulve og løver (ja – de hører formentlig naturligt til i Danmark), skal vi udlægge hele Sjælland eller halvdelen af Jylland til urørt nationalpark for at komme op på en størrelse, der nogenlunde fungerer. Det siger sig selv, at det nok vil møde en anelse modstand…

Derfor er absolut vild natur en illusion i Danmark. Imidlertid går vi andre veje, så vi får noget, der ligner, så godt det kan lade sig gøre i vores kulturland, og nu skal der blandt andet etableres 15 nationalparker og udlægges mere urørt skov, så vi kommer op 75.000 ha skov, der passer sig selv. De 15 nye områder, der teknisk kaldes for ’naturnationalparker’, bliver ret små og kommer næppe til at udgøre mere end højst 1 % af Danmarks landareal.

Naturen i de nye nationalparker skal være vild og så fri, så de naturlige processer kan finde sted så vidt, det er muligt. Det er en smuk og rigtig tanke, og man kan helt sikkert komme et pænt stykke ad vejen. Træerne får lov til af vokse sig gamle, dø og henfalde, den naturlige vandstand bliver genoprettet ved at lukke dræn og fylde grøfter op, og store, planteædende dyr blive sat ud. Der eksperimenteres for øjeblikket med europæisk bison, elg, krondyr, okser og heste på mange lokaliteter i hele landet, hvor dyrene går ude hele året uden at blive fodret, og erfaringerne fra Danmark og udlandet, hvor man overalt er begyndt at gøre det samme, skal bruges til indretning af de nye nationalparker.

Det er alt sammen godt, og det vil sikkert give os en vildere og rigere natur og bidrage til at bremse biodiversitetskrisen, fordi blomster og sommerfugle og meget af alt det andet, der er truet, vender tilbage. Men hegn er nødvendige for at sikre, at de store planteædere udøver deres nøglefunktioner i områderne og ikke vader ud og gør skade i kulturlandskabet. Og vi kommer ikke til at indføre ulve og løver i nationalparkerne, fordi de er alt, alt for små til det. I stedet må mennesket agere rovdyr og fjerne de store planteædere, når de bliver for mange, og naturpleje vil der også være brug for en del steder i nationalparkerne for blandt andet at sikre adgang, udsigter og fortidsminder.

Det bliver uden tvivl godt – rigtig godt. Men absolut vildt bliver det indtil videre ikke.

Om Michael Stoltze

Biolog fra Københavns Universitet med ph.d. i sommerfugle, født i Allinge på Bornholm, 1955. I dag selvstændig forfatter, fotograf og foredragsholder samt skribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, naturbeskyttelse, kultur, politik, samfundsudvikling og filosofi. Særlige interesser: Sommerfugle og insekter.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Absolut vild natur er en illusion

  1. Jørgen Lundsgaard siger:

    I min optik har vi i DK kun klitter, miler, enkelte hedearealer og vadehavet som ægte naturarealer.
    National -Parkerne er et plus for danskerne , men med det minimale areal, ingen betydning for den danske biodiversitet.
    Det er ærgerligt, at såkaldte natur-experter ikke vil indse, at DK er så meget et kulturlandskab, at det aldrig bliver til noget andet, uanset hvor mange fikse ideer og ønsker man får på AU eller KU.
    At man er parat til at bøje natur-begrebet og ønsket om styrket biodiversitet med rewilding ideer, må ikke ske i et civiliseret samfund, – dårlig biodivesitet eller ej.

  2. Anni Pauck siger:

    Kære Michael Tak for artikel. Forstår hvsd du mener med, at virkelig vild natur, er en mangelvare. Men kan vi ikke glæde os over, her på Bornholm, at være tæt på at ha det ?? Vel er der brudt granit på Hammeren, hvor Jan yder naturpleje, men i Paradisbakkernes sprækkedale, og hos Thor i Ølene Mose, er det så ikke tæt på vild natur ? Simpelthen fordi områderne ikke har været dyrkbare ?Jeg kan ikke huske, om der har været gravet tørv i mosen. Vi var heldige, at være m Thor nede i selve mosen, for nogle år siden. Og Thor husker, hvordan der så ud, da han var barn. Bla mjødurt, havde næsten kvalt al anden vegetation. Men det har hans køer ordnet, idet de er vilde m mjødurt, så det er sjældent planten når at blomstre ! Men godt, at man på Bornholm, har været tidligt ude, med at udligge naturområder. ! 😊Anni

    Sendt fra min iPhone hilsen Anni

    > Den 15. mar. 2021 kl. 09.26 skrev Dansk Natur : > >  >

  3. Leif Andersen siger:

    Kære Michael
    Tak for et godt indspark.
    Som beboer i Tisvildeleje vil jeg godt fremføre, at jeg synes at der findes områder (primært skov) som dyrkes på en måde, som efterlader noget, der ligner natur ret godt – med ganske stor biodiversitet og gode vilkår for bestemte arter. Sådanne områder, synes jeg vi skal passe på ikke at behandle på samme måde, som andre mere naturfattige fattige områder. Altså jeg går ind for en nuanceret naturpleje, som ikke for alle områder indebærer hegn og store dyr – hvad betyder de planlagte hegninger for de naturlige bestande af vildt, som i dag kan vandre frit (sågar også på landbrugsarealer)?
    Jeg har en følelse af, at vi skal gå efter at få natur tilbage i landbruget – og, at vi skal anfægte retten til at dyrke “effektivt” fordi effektivitet måles så ensidigt, som det gøres i dag. Det handler om markstørrelser, afgrøder og dyrkningsmetoder. Jeg er ret sikker på, at jeg ikke tager fejl, når jeg husker at harer, viber, lærker og agerhøns tidligere kunne trives i landskabet.
    Måske støtte ordningerne kunne bruges til det?

  4. Marianne Bank siger:

    Kære Michael Stoltze

    Jeg håber, det er okay med en lidt forsinket reaktion på din “vild natur” snak.

    Du giver ikke meget for naturpleje, kan jeg se. Her i Rødovre har vi ikke meget natur, men vi har Vestvolden, som får græsser af. De kommer ud om foråret og på stald om vinteren. Sidst i marts blev der sat et skilt op om, at fårene kom på græs først i april. En begivenhed lidt a la økokøerne.
    Ugen efter sad der et skilt om, at fårene først kom ud sidst i april, for der var intet græs til dem nu.

    Molslab er et rewilding projekt. Det er kun på 120 hektarer og 2 km fra det ene hegn til det på modsatte side. Et par af exmoor ponyerne bærer eller har båret halsrem med GPS, og når søen fryser til får de deres vandforsyning fra en menneskeskabt vandpost. Biologer har regnet ud, hvor mange kilo “stor græsserne” arealet kan bære og antal af dyr er sat derefter. Støttefodring er fuldstændig forbudt og resultatet er meget tynde heste efter et usædvanligt koldt forår.
    Formentlig som følge af afmagring gled halsrem med GPS ud over øret på en af hopperne i slutning af april og den bliver fjernet 3 maj og hoppen har efterfølgende nogle dybe kødsår i hovedet. En fotograf er tilstede og tager også billeder af nogle andre heste, der er meget tynde bl,a en plag, der står helt oppe ved hegnet og hænger med tomt blik i øjnene. Den 12 maj bliver der taget flere billeder af afmagrede hopper med føl.

    Direktør for Molslaboratoriet Bo Skaarup bliver spurgt om en kommentar til disse billeder og vil ikke vurdere hestenes tilstand fordi han jo ikke er dyrlæge. Hoppens afmagring skyldes måske, at hun ofrer for meget af sig til føllet ( som er ca 14 dage) og der er mange parametre og det skyldes næppe fødemangel, siger han bl.a i interviewet på TV. Det er virkelig goddag mand økseskaft.

    Samme billeder bliver sendt til Exmoor Pony Projekt i UK. Det er en organisation der arbejder for bevarelse af exmoor ponyer bl.a i semi feral projekter. Deres vurdering af ponyernes helbredstilstand er helt, helt anderledes end Bo Skaarups og de sender en kraftig respons til bl.a Molslaboratoriet, hvor de pointerer at rewilding ikke betyder, at man bare kan lade ponyerne sulte så voldsomt, men at man har et ansvar for deres velbefindende.

    Og her står vi så nu.På den ene side en gruppe borgere i en Facebook-gruppe, der kæmper mod store græssere i de kommende naturparker, fordi de har set så mange grimme sager,
    På den anden side står I biologer. Her er de store græssere et middel til at opnå bedre biodiversitet og ikke dyr, der har deres egen ret.
    I midten står jeg og mange som mig, der synes hele biodiversitet spørgsmålet er super vigtigt, som gerne ser heste og kvæg græsse de store naturarealer året rundt i frihed til at følge deres instinkter, men som ikke kan acceptere at de bliver udsultet. Jeg vil ønske at det var folk som “min” fåreavler, der havde ansvaret for ponyerne og kvæget. Som gik ud og så på dyrene, deres huld, deres pels, deres energi og som så på deres fødegrundlag og derfra besluttede om de havde behov for støttefodring indtil der kom gang i græsset. Og som så lukkede ørene for alt det brok, der måtte komme fra jer biologer.

    Det må da for pokker være muligt at drive disse kommende nationalparker således at de fleste borgere bakker op om dem. Eller hvad mener du.?

    Med venlig hilsen
    Marianne Bank

    • Kære Marianne

      Tak for dit indlæg. Ja, man kan sagtens finde en fornuftig løsning, og det skal vi.

      Ingen dyr bliver udsultet i danske naturgenopretningsprojekter. Dyrevelfærdsloven skal overholdes i naturnationalparkerne og alle steder, hvor dyr er begrænset af hegn. Det gælder alle naturgenopretningsprojekter (rewilding) i Danmark. Sagen med halsbåndet var grim, og vi har set et par vanrøgtssager i naturplejeprojekter (Naturstyrelsen i Mols Bjerge og på overvejende private arealer i Silkeborg Kommune), men heldigvis ingen i naturgenopretningsprojekter ud over halsbåndssagen.
      Exmoor Pony Projekt i UK er et raceavlsprojekt, så det har ikke noget med naturgenopretning at gøre – tværtimod. Forædling af racer gør ofte dyrene mindre egnet til at leve frit og indgå i rewilding.

      Nej, jeg er ikke mod naturpleje, som stadig er langt den mest almindelig form for naturforvaltning i Danmark og vil være det en rum tid fremover. Naturgenopretningen bør have et mål om at blive så selvforvaltende, som muligt, uden at gå på kompromis men dyrevelfærden. Det håber jeg, du er med på.

      Som biolog er det en dyd at være faglig. Jeg oplever en ret lille gruppe “anti-biologer”, som brokker sig meget kraftigt – og som regel helt uden grund – over det, biologer og andre eksperter står på mål for i kampen for af sikre natur og biodiversitet. Borgerne i bred forstand bakker til gengæld op om naturbeskyttelse og naturgenopretning.

      Uanset hvad, lytter jeg til kritikken, så tak for dit indlæg. Det er vigtigt, at dyrevelfærden er i top i den nye nationalparker, og at der er bred opbakning fra borgerne.

      Med venlig hilsen
      Michael Stoltze

  5. Jacob Hatting siger:

    Hej Michael
    Tak for artiklen – jeg er ret enig med mange af dine betragtninger men…
    Jeg bliver aldrig tilhænger af at hegne naturen ind og sætte dyr ud som ikke er under tilsyn.
    Jeg bliver heller ikke tilhænger af at anvende eksisterende skov eller naturområder til nationalparker. Som du selv skriver kommer de til at udgøre mindre en 1 %, så hvorfor ikke anvende områder der ikke optræder som natur i dag. Inddrag nogle marker, men lad være med at inddæmme skovområder der pt anvendes af mountainbikere, ryttere, hestevogne, løbere, hundeluftere mv. Hvis det sker får I en så kraftig modstand at projekter risikere at mislykkes og hvis biodiversiteten skal styrkes er det vel også bedst ikke at ødelægge andre biotoper.

    • Kære Jacob
      Tak for din kommentar. Med hensyn til hegn har vi brugt hegn i stor stil i 50 år i naturbeskyttelsen, og man skal huske, at hegn er en kulturting, der skal løse konflikte og beskytte marker, haver, veje og byer mod store dyr. De er nogle får arter man bevidst holder inde/ude – ikke naturren som sådan. Læs nærmere her: https://dansknatur.wordpress.com/2021/09/30/derfor-er-hegn-nodvendige-i-de-fleste-danske-nationalparker/ Nationalparker oprettes overalt i verden, hvor der er storslået natur og et godt potentiale for af det kan blive endnu bedre. Naturen skal være så vild, som muligt, og det gælder også i Danmark. Områderne bliver helt åbne for almindelig færdsel. Man vil kunne gå overalt døgnet rundt året rundt, cykle på stier, der er egnet til cykling og køre roligt i bil eller med hestevogne på veje, hvor kørsel er tilladt. Hundeluftning og ridning vil også være tilladt, men i nationalparker med vildlevende heste vil det så vidt jeg ved være det forbundet med en vis risiko at ride eller køre med hestevogn.
      Jeg er enig med dig i, at det også er vigtigt at tage områder, der f.eks. er dårlig landbrugsjord, ud af landbrugsdrift og genoprette dem til natur. Det forestiller jeg mig, at man kan gøre mange steder i landet for med tiden blandt andet at udvide nationalparkerne.
      Mange hilsener
      Michael

      • Jacob Hatting siger:

        Hej Michael
        Tak for svar.
        Men jeg tror nu ikke helt det beroliger de mange der anvender naturen lige nu. Det er fx blevet bragt i forslag at anvende en del af skoven i Tisvilde hegn og her er en skøn natur. Skoven blev i sin tid anlagt for at modvirke sandflugt. Der er mange sjældne / truede arter i det område og det virker grotesk at fælde en del af skoven med udryddelse af en del arter til følge af hensyn til biodiversiteten. Samtidig vil området ændre sig hvis der kommer store dyr, så det reelt bliver vanskeligt at ride der. Endelig vi ikke kunne gå med løse hunde der hvor vi kan i dag så det skaber enorm modstand.
        Det må være muligt at anlægge de nationalparker hvor der pt. ikke er skov så man ikke genere skovens brugere – vi skal lave en wind- Wind situation ikke en modstand mod udvidelsen af biodiversiteten som vi har behov for.
        Indhegning er et problem – vi er mange der ikke køber rewilding tanken, da vi jo skulle nedlægge alt på fx sjælland og gøre hele øen vild hvis det skulle kunne fungerer – så skulle vi vel også have løver og andre store dyr som i sin tid levede her.
        Vi har som art brugt dyr og underlagt os dyr til landbrug, fødevarer osv og det er ikke rimeligt at udsætte tamme dyr til rewilding ligesom det strider mod de flestes etiske regler at undtage disse dyr fra den almindelige dyreværnslovgivning. Så her får du mig ikke overbevist, før du og de andre tilhængere flytter i jordhuler.
        Endelig er det helt ude i skoven ( for nu at blive i den terminologi) at man ikke er gået i dialog med skovens brugere inden man tager så drastiske skridt i brug.

Skriv en kommentar