Derfor er hegn nødvendige i de fleste danske nationalparker

Hegn klinger ondt, men de er uundværlige i kampen for både kultur, natur og biodiversitet i et land som Danmark. Og hegn er nødvendige i de fleste danske nationalparker. Læs her hvorfor:

Vi har af gode grunde haft masser af gærder og hegn i Danmark i over 200 år uden, at nogen har løftet et bryn. Men i det seneste år er det blevet problematiseret, at der nok skal være hegn om de 15 nye nationalparker, som regeringen er ved at etablere på statens jord.

Umiddelbart klinger det da også forkert, at der skal være hegn om nationalparker, hvor naturen skal være så vild som muligt. De store dyr skal jo kunne vandre for at være rigtig frie og vilde. De skal også leve i miljøer med ulve, løver, leoparder og andre store rovdyr, der kan rydde dem af vejen, når de bliver for mange eller for svage. Det er relevante indvendinger, og kritikken er berettiget. Skulle vi etablere en virkelig velfungerende nationalpark uden hegn og med plads til naturens vilde processer og dynamik, skulle vi udlægge hele Sjælland eller halvdelen af Jylland til nationalpark og udsætte alle de store dyrearter, vi har udryddet, herunder løven. Det kunne givetvis fungere ganske fint som økosystem, idet vi dog utvivlsomt ville nedskyde eller indfange de dyr, der formastede sig til at bevæge sig uden for nationalparken. Det er jo ikke morsomt med hverken en ko i køkkenhaven eller en løve på legepladsen.

Men Danmark er et tæt befolket og intensivt opdyrket land, og det er totalt urealistisk at etablere en så stor nationalpark med vild natur, så vi må levere noget andet som bidrag til klodens kamp for af bevare biodiversiteten og den vilde natur for eftertiden: Vi kan etablere en masse små nationalparker, og det er vi i fuld gang med nu. Regeringen har besluttet, at der skal etableres 15 af disse nationalparker. De vil tilsammen formentlig komme til at dække et sted mellem 0,5 og 1,0 % af Danmark landareal, hvilket er meget lidt i forhold til andre lande.

I de nye nationalparker skal naturen være så vild, som muligt, men da områderne er så små (typisk mellem 10 og 30 kvadratkilometer), vil de ikke fungere uden hegn. De store planteædere ville simpelthen stikke af og søge føde ude på markerne og dermed ikke påvirke den vilde natur på den naturlige måde, der er afgørende for, at områderne bliver varierede og artsrige. De ville også skabe problemer på marker og veje og i haver og byer. Alt dette er grund til, at man stadig har hegn omkring for eksempel de europæiske bisoner på Bornholm, på trods af et oprindeligt ønske om, at den sjældne dyreart skulle leve frit som vild art på hele øens 588 kvadratkilometer.

Hegn om de danske nationalparker tjener to formål: De skal dels sikre, at de store dyr ikke render rundt overalt og skaber problemer i vores kulturlandskaber, og dels sikre, at de påvirker naturen tilpas meget i nationalparkerne. Strengt taget er det kulturlandskaberne, man beskytter med hegn, men da kulturlandskaberne fylder det meste af Danmark, oplever vi det som om, det er naturen, der bliver sat hegn om. Når dyr er begrænset af hegn, gælder dyrevelfærdsloven. Det er vores ansvar, at de har adgang til vand og tilstrækkeligt egnet føde, og de må under ingen omstændigheder sultes. Og da der næppe kommer store rovdyr i danske nationalparker, som er for små til, at en god balance mellem store planteædere og store rovdyr vil kunne fungere, må vi mennesker påtage os at regulere bestandene, inden de bliver for store i forhold til fødegrundlaget.

Helt vildt bliver det aldrig i Danmark – og for den sags skyld heller ikke andre steder Jorden. For det er overalt mennesket, der hersker og bestemmer, hvor den beskyttede natur – nationalparkerne – skal være. Men at etablere nationalparker er det bedste, vi kan gøre – med eller uden hegn.

 

Det var meningen, at den europæiske bison skulle leve frit på hele Bornholm, men det kommer næppe til at ske. Til gengæld får arten nok mere plads end de nuværende 200 hektar, når der bliver etableret en nationalpark midt på øen. (Foto: Michael Stoltze).   

Om Michael Stoltze

Biolog fra Københavns Universitet med ph.d. i sommerfugle, født i Allinge på Bornholm, 1955. I dag selvstændig forfatter, fotograf og foredragsholder samt skribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, naturbeskyttelse, kultur, politik, samfundsudvikling og filosofi. Særlige interesser: Sommerfugle og insekter.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet, Dansk natur, Nationalparker og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

11 svar til Derfor er hegn nødvendige i de fleste danske nationalparker

  1. Kåre Lindberg siger:

    Mine skuldre falder næsten helt ned, når jeg læser Michael Stoltzes indlæg. Gid rigtig mange læser indlægget.

  2. Isabel Blasco siger:

    Fint indlæg. Jeg forstår bare ikke hvorfor, at nyhedsbrevet skal viderebringe reklamer fra firmaer som konkurrerer med hinanden om at opnå de billigste priser, uden at skænke en tanke til miljøet. Kunne man ikke i stedet for have nogle reklamer for firmaer med en mere robust CSR profil? Mbh Isabel

  3. Jens Christian Schou siger:

    Men hegn kan vel også laves, så de kun begrænser eksempelvis bison og elg, mens mindre pattedyr og ulv kan passere.

  4. Søren Rasmussen siger:

    Kruger Nationalpark i Sydafrika er en af Afrikas største nationalparker, hvor elefanter, bøfler og løver går frit omkring, men der bor mennesker hele vejen langs parkens grænser, hvor der af samme årsag er opsat hegn, der forhindrer at landsbyerne får uønsket besøg. I det hele taget er der – som Michel nævner – ikke mange tilbageværende naturområder i verden, der ikke er afgrænset af enten hegn eller naturlige forhindringer som floder, bjerge eller hav.

  5. Dorthe Lerfeldt siger:

    Nej og atter nej… Vi behøver ikke hegn, for vi behøver ikke store græssere i NNP, hvor de i øvrigt slet ikke hører til. Heste, bison og kvæg er slettedyr, det vil sige de hører til på åbne vider. Vi har hjortedyr, og de lever allerede naturligt i skovene, og gør man som i Dyrehaven og i Polen, så behøves hegn ikke. De styrer hvor dyrene skal græsse og browse via tilskudsfoder… Dyrene er hvor foderet er, man behøver hverken hegn, sult eller fejlernæring for at holde dyrene hvor de skal være…Vi behøver derfor heller ikke L229, som er en lempelse i dyrevelfærdsloven for stat/kommuneejede dyr, som gør vanrøgten lovlig for stat/kommune, og at de ikke kan drages til ansvar for vanrøgten. Det er vanrøgt, at overlade dyrene til sin egen skæbne, og kun tilse dem bestandsmæssigt hver 7. dag, som planerne for NNP er. I privateje tilser man dyrene flere gange dagligt, og kan hurtigt tilkalde dyrlægehjælp, hvis et dyr kommer til skade. I foling/kælvnings sæsonen kan et hundyr få problemer og ikke selv få sit afkom ud, og hvis der lige har været tilsyn, kan hundyret gå med et dødt afkom ud af skeden eller i livmoderen i flere dage, før hun enten får hjælp, eller dør af de forrådnelsesbakterier, som er i gang i fosteret. Et dyr kan også brække et ben, og gå i flere dage uden at få den fornødne hjælp. Det gør hjortedyr i det fri sjældent, da vi har et godt dyresyn i Danmark, hvor sådan et dyr vil blive opdaget af skovgæster, jægere eller skovarbejdere, og få den fornødne hjælp, enten vildtplejestation eller aflivning. Vi kan sagtens beskytte naturen, hæve biodiversiteten (som er i fremgang flere steder) øge naturen og gøre den mere vild, uden brug af hegn og store græssere. Det er blot et spørgsmål om vilje… Har du den Michael?

    • Kære Dorthe

      Tak for dit indlæg, og tak for at skrive her.
      Jeg har arbejdet professionelt med natur og naturbeskyttelse i 30 år og er meget optaget at den igangværende debat. Både viden og vilje er helt afgørende for, at vi får sikret og genoprettet en rig natur og høj dyrevelfærd.

      Jeg har fulgt debatten nøje og læst dit indlæg grundigt og må sige, at du og dine ligesindede, som uden tvivl er eksperter i at holde kæledyr eller husdyr, kommer med så mange forkerte og irrelevante påstande, at I i virkeligheden skader både natur og dyrevelfærd. Jeg ved også, at du er medlem af grupper, hvor man på baggrund af fabrikerede løgne, forkerte påstande og uvidenhed hidser hinanden op til at føre til organiseret hetz mod politikere, fonde, forening, biologer – ja alle, der arbejder med naturbeskyttelse I Danmark. En hetz, den skader både natur, dyrevelfærd og mennesker, idet I ikke holder jer tilbage med at sprede falske rygter, bedrive selvtægt og drive personforfølgelse. I er ret rammende blevet kaldt et “ulvekobbel” af miljøministeren, og det er på tide, at I stopper. Kritik er velkommen, hvis den er baseret på viden og har substans.

      Du må lære at lytte og tilegne dig bare et minimum af viden, hvis du vil deltage i debatten og blive taget alvorlig.

      Du lukker blandt andet helt øjnene for, at vi i over 50 år har brugt hegning og store dyr overalt i Danmark for at sikre biodiversiteten på f.eks. enge og overdrev.

      Med venlig hilsen

      Michael Stoltze

  6. Kirsten Møller siger:

    Hvis man lader være med at sætte visenter, stude og heste ud, er der absolut ikke brug for hegn. Find nu en anden rille i pladen.

    • Kære Kirsten
      Tak for dine ord. Det er en påstand fra din side. Forklar venligst nærmere, hvad dit alternativ til hegning er, hvis du mener, at vi skal have nationalparker med så vild natur som muligt nogle steder i Danmark .
      Mange hilsener Michael
      PS: Jeg har aldrig talt for udsætning af stude.

Skriv en kommentar