Fremtidens “urskov” skal ligge på Bornholm

For at sikre biodiversitet og vild natur for kommende generationer, er regeringen ved at etablere 15 små nationalparker på statens jord. En af dem skal ligge lige hvor jeg bor, midt på Bornholm

Miljøministeriet har en institution, der hedder Naturstyrelsen.
     Det har den ikke altid heddet. Faktisk er navnet kun 10 år gammelt. Før da hed det Skov- og Naturstyrelsen, som blev oprettet i 1987 ved sammenlægning af Skovstyrelsen og Fredningsstyrelsen. Naturstyrelsen har altså rødder i både statsskovbrug og fredning, og trods navnet er skovbrug stadig en del af Naturstyrelsens arbejdsfelt.
     Men navnet sender nye signaler, og selv om natur i princippet er det, vi ikke styrer, er hensynet til den vilde natur og de vilde arter – biodiversiteten – blevet en mere og mere central opgave for Naturstyrelsen. Og i de seneste år har den stadig mere tydelige biodiversitetskrise fået så stor opmærksomhed, at der har rejst sig en folkebevægelse for at passe på og genoprette natur.
     I hele verden beskytter man vild og storslået natur ved at udlægge nationalparker, der er store områder, hvor naturen får lov til at udfolde sig så frit som muligt. Danmark har siden 2008 etableret fem nationalparker, men i hvert fald tre af dem er ikke nationalparker i international forstand, men snarere landskabsparker. Derfor er regeringen ved at etablere 15 nye såkaldte naturnationalparker, som er små nationalparker med så vild natur, at de lever op til den internationale definition. De kommer alle til at ligge på statsejet jord under Naturstyrelsen.
     De fem første naturnationalparker er udvalgt, og én af dem kommer til at ligge i Almindingen lige midt på Bornholm. Jeg bliver nabo til nationalparken, som får sin grænse blot 100 meter fra, hvor jeg bor, og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er begejstret og glad på den vilde naturs vegne!
     Beslutningen betyder, at skovbrug og dræning i løbet af de kommende år bliver stopper helt i et område på godt 1200 hektar (12 kvadratkilometer), som derefter stort set bliver overladt til naturens frie spil. De naturligt hjemmehørende arter af træer får lov til at gro og ældes som de vil, og de mange drængrøfter i området bliver fyldt op, så moser, sumpe, søer og naturlige vandløb vender tilbage. Hele området bliver kort sagt vildt og mere vådt, og træerne får lov til at blive så store og gamle, de kan, og til at dø og henfalde naturligt. Beslutningen vil betyde, at hele området vil få langt større biodiversitet og variation og optage en masse CO2 de næste 200-300 år.
     Det bliver fremtidens ”urskov”, om man vil. Ud over stop for dræning og skovdrift bliver der efter de foreløbige planer, som blev offentliggjort 30. november, udsat europæisk bison og krondyr i området. Dyrene er vigtige, fordi de med deres græsning, bid og forstyrrelse skaber variation og små lysninger, så lyskrævende arter af for eksempel blomsterplanter og sommerfugle får gode livsbetingelser. Bison er i forvejen indført til et lille område på Bornholm, og de får nu seks gange så megen plads og selskab af nye dyr. Krondyret blev udryddet på Bornholm for omkring 250 år siden, men efterkommerne findes endnu i Jægersborg Dyrehaven, og nu er det så planen, at de skal vende hjem til øen og leve sammen med bisonerne i den nye nationalpark.
     Det bliver vildt, og med denne og de 14 andre nye, statslige naturnationalparker kommer Danmark på verdenskortet med egentlige nationalparker i international forstand. Helt så vildt som Serengeti eller Yellowstone bliver det dog aldrig i et kultur-og landbrugsland som Danmark. De store bison og krondyr på Bornholm kommer til at være bag hegn, da de ellers ville strejfe omkring og forvolde markskader og være til fare for trafikken. Og der kommer ikke til at være store rovdyr. Bestandene af bison og krondyr vil derfor med tiden blive reguleret ved indfangning og eksport eller ved jagt, så der ikke bliver for mange dyr i forhold til fødegrundlaget.
     Men ellers bliver det helt vildt, og det er sådan set meningen.

Udsigt over den populære Bastemose, der bliver en del af den nye nationalpark på Bornholm. (Foto: Michael Stoltze).

Krondyret skal efter planen tilbage til Bornholm efter 250 års eksil. (Foto: Michael Stoltze).

Den sjældne europæiske bison har allerede en lille delbestand på Bornholm, men nu får den efter planen seks gange mere plads, og der kommer nye dyr til øen. (Foto: Michael Stoltze).


—-

Bragt første gang i Kristeligt Dagblad 2. december 2021, læs her