Milliarder på landbrugets tag-selv-bord

Nu skal vi til det igen:  EU skal se på sin største enkelte budgetpost, landbrugsstøtten, der sluger næsten 40 % af EU’s samlede budget.

De overordnede rammer for EU’s forslag til reform af landbrugsstøtten 2014-2018 blev fremsat i november 2010, og landbruget er allerede i fuld gang med at lægge deres egne planer for, hvordan pengene skal bruges. Sidste gang endte de mange penge nemlig på landbrugets tag-selv-bord.  Og meget tyder på, at det vil ske igen!

Danske skatteydere betaler 8-9 milliarder kroner årligt til det danske landbrug. Hver eneste danske borger, fra spædbarn til olding, betaler hvert år over skatten således omkring 1.500 kr. i støtte til landbruget. En familie med to børn betaler ca. 6000 kr. i landbrugsstøtte. Hvad får vi ud af det? Er landbrugsstøtten sund for samfundet?

Det satte EU’s medlemslande sig sidste gang sammen for at vurdere i 2008 ved det såkaldte sundhedstjek. Den 20. november 2008 faldt “lægernes” dom, der kort kan sammenfattes: “Landbrugsstøtten er usund, men vi laver ikke noget videre om de næste fem år.”

Den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen og grønne organisationer i Danmark havde knyttet grønne forhåbninger til sundhedstjekket, der skulle have frigjort nogle af de mange milliarder til bl.a. naturbeskyttelse. Men efter sundhedstjekket var patienten lige så syg som før. Nu i 2011 er landbrugsstøtten derfor stadig lige protektionistisk og skadelig for natur og miljø.

Hvorfor? Landbruget siger officielt, at det gerne vil være fri for at være ”på støtten”. EU har centralt meldt ud, at landbrugsstøtten skal nedtrappes og/eller lægges om fra erhvervsstøtte til investeringer i projekter, der gavner almenvellet og udviklingen i landdistrikterne – f.eks. naturbeskyttelse. Således sagde EU’s tidligere landbrugskommissær, danske Mariann Fischer Boel, i efteråret 2007: ”Jeg er overbevist om, at landbrugspolitikken vil ændre sig mere, og ser man på støtten, så går den kun en vej. Der bliver i fremtiden mindre egentlig landbrugsstøtte og i stedet flere penge til landdistriktsudvikling og til særlige formål. Eksempelvis miljø.”

(Jeg er i tvivl om, hvad hun mener med “miljø” – det bør betyde “natur og landskab”, for miljøregulering (forureningsbekæmpelse), er for alle andre erhver end landbruget noget, erhvervene selv betaler for, for at leve op til internationale miljøkrav. Sådan bør det også være for landbruget fremover).

Resultatet af sundhedstjekket i 2008 burde på denne baggrund være en slem skuffelse for regeringen, landbruget og ikke mindst de grønne organisationer og miljøeksperter, der længe havde fremhævet landbrugsstøttens skadelige indflydelse på miljøet og naturen.

Resultatet af sundhedstjekket i 2008 var nemlig:

1. At den obligatoriske stigning i landdistriktsmidlerne fra at udgøre 10 % af landbrugsstøtten (5 % + 100 % national medfinansiering) frem til om med år 2013 år kommer til at stige med 62,5 % (= 5 % ekstra af den samlede landbrugsstøtte + 25 % national medfinansiering) mod de 160 % (= 8 % ekstra af den samlede landbrugsstøtte + 100 % national medfinansiering), som regeringen havde lagt op til.

2. At muligheden for frivillig hjemtagning af ekstra midler blev reduceret fra før 20 % til nu kun 10 % af landbrugsstøtten.

Konklusion: Det maksimale beløb, som regeringen ad denne vej efter EU’s regler kan skaffe til “Grøn vækst” mm. svarede før sundhedstjekket til 30 % af den samlede landbrugsstøtte. Efter sundhedstjekket er det faldet til 26,25 %.

Dertil kommer, at Dansk Landbrug efter sudhedstjekket promte meldte ud, at regeringen ikke skulle bryde sig om at hjemtage de ekstra 10 % af landbrugsstøtten til andre formål. Et råd, som regeringen vanen tro valgte at følge blindt!

Resultatet af sundhedstjekket i 2008 strittede i en helt forkert retning og kan kun forklares som en følge af en stærk, europæisk landbrugslobby. Og den danske reaktion på resultatet kan kun forklares med en stærk, dansk landbrugslobby, der sammen med regeringen spillede et dobbeltspil overfor den danske offentlighed. Landbruget ville alligevel gerne have borgernes mange dejlige skattekoner for sig selv. Og det skete så med den danske regerings billigelse.

Alt i alt blev det pauvre resultat af sundhedstjekket ringere muligheder for ommøblering af landbrugsstøtten på trods af en gradvis stigning på 62,5 % i landdistriktsmidlerne, så beløbet i 2013 kommer op på omkring én milliard. kr. årligt. Disse midler skal gå til alt mellem himmel og jord, bl.a. støtte til økologisk jordbrug. Men hvorfor skal landbrugserhvervet overhovedet have betaling for at tage miljøhensyn? Det er der ikke andre erhverv, der får. Økologisk landbrug skal fremmes gennem miljølovgivning, der gør det fordelagtigt at drive økologisk jordbrug. Vel ikke gennem støtte? Støtte er usund og gammeldags planøkonomi.

Derimod er der god ræson i at betale for natur. Udtagning af områder til vild natur koster naturligvis penge. Og på grund af jordpriserne og den almene ret til at udnytte ubeskyttet landbrugsjord til intensivt landbrug, koster det penge at udtage og drive jord med ekstensiv, naturvenlig græsning eller høslæt, hvor man ikke må gøde, sprøjte eller dræne arealerne. En sådan drift er desuden nødvendig for at opretholde hovedparten af Danmarks heder, enge, overdrev og lignende åbne landskaber, der er opstået i mødet mellem mennesket og den vilde natur. Det koster også penge.

Indretningen af landbrugsstøtten og det økonomiske resultat af sundhedstjekket i 2008 er uigennemskuelig matematik for de fleste. Alligevel undrer det mig, at ingen politikere eller f.eks. Danmarks Naturfredningsforening så kritisk på sundhedstjekket, især da den daværende fødevareminister, Eva Kjer Hansen, udlagde resultatet i jubeloptimistiske meldinger om, at der nu var masser af penge til regeringens store projekt “Grøn vækst”.

For vel var der ej. Danmark kunne ikke leve op til EU’s direktiver om naturbeskyttelse samt de nationale mål om dels at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldigheden senest i 2010 og dels fordoble skovarealet i løbet af perioden 1989-2089. Midlerne fra sundhedstjekket forslog overhovedet ikke.

Derfor måtte regeringen i 2010 udsætte sine mål og sænke ambitionerne.

Naturindsatsen alene vil de næste mange årtier formentlig kræve investeringer på omkring tre milliarder kr. årligt. Og da den enlige milliard fra sundhedstjekket skal gå at et hav af andre ting, er der slet ikke penge nok fra den kasse.

Nu er processen så i gang igen: Landbrugsstøtten er til debat. Fra og med 2014 skal støtten lægges om. Trods krise har regeringen dækket op til landbruget med over 8 milliarder af skatteydernes penge. På tag-selv-bordet ligger over 500.000 kr. pr. fuldtidslandmand!

Landbruget er i fuld gang med at forberede sig til ædegildet. Sidste gang snorksov den danske befolkning, politikerne og de grønne organisationer, så landbruget kom af sted med at tage alle pengene uden betingelser.

Det må ikke ske igen. Landbruget rolle i Danmark skal debatteres og afklares. Det er vigtigt for Danmarks økonomi og fremtid.