Landbruget skal ud af skurkerollen

Vækst og miljøhensyn – hånd i hånd

Rolleskift i landbruget: Fra nutidens skurke til fremtidens helte.

Landbrug & Fødevarer har bedt mig præsentere et bud på, hvordan landbrug, vækst og miljøhensyn kan gå hånd i hånd i fremtiden.

En god fremtid kræver nytænkning, erkendelser af egne fejl, opgør med fordomme og parathed til rolleskift i erhvervet. Lovovertrædelser og gentagne sager om f.eks. mishandling af svin skader erhvervets omdømme. Dansk landbrug har – berettiget eller uberettiget – en skurkerolle i nutiden. Sådan er det, men sådan skal det naturligvis ikke være fremover. Landbruget skal have nye roller og ny identitet. Erhvervet skal flytte sig fra skurkerollen til helterollen.

Det er bydende nødvendigt for erhvervet at gå nye veje, så Danmark bliver bredt anerkendt som foregangsland inden for landbrug og fødevarer. Kan det lade sig gøre?

Ja! De følgende 20 minutten præsenterer jeg mit bedste bud på hvordan.

Vejen til bred anerkendelse og succes for dansk landbrug kræver et langt, sejt træk – herunder at gøre den udskældte danske svineproduktion stueren. Men det er ikke kun et surt træk. Det er også opdyrkning af nye, spændende forretningsområder. Og det ved jeg, I er parate til. Det er erhvervets fremtid og anseelse, der står på spil.

1. Baggrund

Fra naturens hånd er Danmark velegnet til landbrug. Jorden og klimaet er til det, og de fleste danskere holder af det åbne landskab, som landbruget har frembragt. Vores første nationale identitet, der blev født i Guldalderen (1800-1850), er dybt forbundet med det åbne landbrugsland, som digtere og kunstnere beskrev, besang og malede.

I dag er over 4/5 af os byboer. Og selv om vores kultur har dybe rødder i landbruget, identificerer vi os ikke rigtig som en nation, der står på skuldrene af landbruget. Befolkningen opfatter i dag landbruget som et beskidt, ildelugtende og industrialiseret erhverv, der har mistet fordums charme, og hvor dyrene lider i staldene. Befolkningen er usikker overfor moderne produktionsmetoder.

Skyttegravskrig

På denne baggrund, og ekstra næret af den aktuelle økonomiske krise, har der udviklet sig en fastlåst skyttegravskrig mellem landbrug og miljøforkæmpere. Og beskyldningerne fyger mellem fronterne. Miljøforkæmperne beskylder landbruget for at ødelægge miljøet, naturen, landskaberne og dyrevelfærden, og de mest rabiate mener, at vi skal holde helt op med at drive landbrug i Danmark. Modsat beskylder landbruget miljøforkæmperne og alle grønne initiativer for at ødelægge landbrugserhvervet.

Skyttegravskrigen er fin nok til at markere fronterne. Men når det gælder landbrugets og Danmarks fremtid, skal vi op af skyttegravene, bekæmpe fordommene, lytte til hinanden og se fremad frem for at skændes om, hvordan virkeligheden er. Hvor vil vi hen med landbruget? Hvordan skal landbrug, miljø, natur og landskab spille sammen i fremtiden? Hvordan skal Danmark se ud?

Danmark er et landbrugsland

Landbruget ejer i dag omkring 75 % af den danske landjord, idet erhvervet foruden dyrket mark ejer en stor del af Danmarks skove og åbne naturområder. Så – uanset hvor mange eller få, der er beskæftiget i landbrugs- og fødevarebranchen, er Danmark et landbrugsland.

Danmarks udseende er gennem årtusinder blevet formet af landbruget. Landbrugets indtog for ca. 6000 år siden var et kvantespring for vores kultur. Befolkningstallet er siden blevet 100-doblet på grund af landbruget. Danmark driver i dag et af verdens mest moderne og højproduktive landbrug, der leverer mad nok til 16 millioner mennesker.

På vej mod bæredygtighed

Prisen for det højproduktive landbrug er forurening, fortrængning af natur, landskabsødelæggelser og problemer med gyllelugt og dyrevelfærd. Problemerne blev først for alvor erkendt af politikerne for omkring 25 år siden.

Udfordringen har siden været at gøre det danske landbrug bæredygtigt. Den proces er i gang. Forureningen er blevet mindre, men der er stadig store problemer med lugt og dyrevelfærd, naturområder bliver stadig fortrængt, og naturen og landskabet mister stadig kvalitet.

2. Landbrug, vækst og miljøhensyn – hånd i hånd. Hvordan?

Politik handler om at kæmpe for de værdier, der er afgørende for en rig og tryg fremtid. Et rent miljø og en rig natur er en af de basale fælles værdier, der er afgørende for en rig fremtid. Landbruget sørger for det mest basale af alt, fødevareproduktionen, men i for høj grad på miljøets bekostning. Derfor er visionen om landbrug, vækst og miljøhensyn i balance central.

Hvordan kan landbrug, vækst og miljøhensyn udvikle sig hånd i hånd?

For det første: Det er vigtigt at forstå vækst som økonomiske vækst – dvs. værdiforøgelse af produkter og ikke nødvendigvis forøgelse af kvantitet.

For det andet: Hvordan ønsker vi, Danmark skal se ud? Efter marginaljordsredegørelsen traf folketinget i 1989 en beslutning om at fordoble det danske skovareal over en trægeneration, dvs. 80-100 år. Beslutningen står stadig ved magt. Dvs., at skove skal dække ca. 25 % af Danmarks areal senest i 2089. Men ellers er der ingen klare visioner.

Historisk enighed: Vi skal investere i naturen

I 2008 deltog miljøministeren, fødevareministeren, Dansk Landbrug og Københavns Universitet i en konference under overskriften ”Mod en ny fremtid for Danmarks natur”, hvor parterne nåede til historisk enighed om, at vi skal investere i naturen.  Siden er der dog stort set ikke sket noget.

En plan for Danmark

Der er brug for visioner og planer for Danmarks udvikling. Ikke blot for skov, men for hele landet. Min vision er en Danmarksplan med langsigtede mål om, at:

5 % af Danmark inden 2040 skal være vild natur (nationalparker og andre mindre områder, hvor naturen får lov til at råde uden, eller næsten uden menneskers indblanding). Målet med disse områder er oplevelser og turisme.

35 % af Danmark inden 2040 skal være ekstensivt udnyttede kulturlandskaber med skov, enge, strandenge, overdrev, heder, klitter, moser osv. Målet med disse områder er oplevelser og turisme, rekreation, vedproduktion og anden biomasseproduktion (uden brug af gødning og pesticider), drikkevandproduktion, ekstensivt landbrug (græsning, høslæt m.v. uden brug af gødning og pesticider), jagt, fiskeri osv.

60 % af Danmark inden 2040 skal være intensivt udnyttede kulturlandskaber med byer, infrastruktur og landbrug, således at ca. 10 % af Danmarks areal bliver byer og infrastruktur, mens ca. 50 % bliver landbrug. Disse arealer drives intensivt og gerne på en måde, så produktionen bliver endnu mere værdiskabende end i dag. Forudsætningen er høj dyrevelfærd og anvendelse af ren teknologi (Clean Tech), så omgivelserne ikke tager skade. Målet med disse områder er effektiv, konkurrencedygtig og bæredygtig produktion. En produktion, der skal sikre vækst og velfærd.

Samlet kan denne Danmarksplan være med til at udvikle Danmark som et vækst- og udviklingslaboratorium og som foregangsland for, hvordan landbrug, vækst og miljøhensyn kan gå hånd i hånd.

Forudsætninger og finansiering

Realisering af Danmarksplanen forudsætter, et landbruget påtager sig nye roller i samfundet. Erhvervet skal lære at opfatte miljøkrav, høj dyrevelfærd og ren teknologi som motor for udvikling og vækst, og tage naturbeskyttelse og landskabspleje til sig som nye, spændende forretningsområder. Rig natur og smukke landskaber er ikke mere noget, der bare opstår. Det er noget vi planlægger og investerer i. Den udvikling kan og bør dansk landbrug få del i.

Realiseringen af planen forudsætter endvidere, at landbrugs- og fødevaresektoren sammen med politikerne radikalt retænker landbrugsstøttens funktion. Midlerne skal fremover ikke gives som støtte, men som kontant betaling til landbruget for at levere ydelser, som samfundet efterspørger.

De omkring 8 milliarder kroner, som danske skatteydere pt. poster i landbruget i form af landbrugsstøtte, bør i løbet af en kort årrække ommøbleres til to ligeværdige finansielle mekanismer:

1. Én pulje til forskning og udvikling i bæredygtig produktion.

2. Én pulje til natur- og landskabsforvaltning.

Jeg forestiller mig dels, at midlerne fortsat går til landbruget, dels at det nuværende omfang af midler fastholdes eller endog forøges.

3. Fra nutidens skurke til fremtidens helte. Seks anbefalinger.

Det danske landbrug er vant til omvæltninger. Det er i stand til hurtige forandringer, når det gælder den traditionelle fødevareproduktion, hvor små marginaler ofte er udslagsgivende for landmandens valg.

Imidlertid har landbruget ikke været i stand til at forbedre sit image. Generelt ser danskerne stadig nutidens landbrug i skurkerollen. Sådan skal det ikke være. Landbruget image skal forbedres drastisk. Erhvervet skål gå fra at være nutidens skurke til at blive fremtidens helte.

Vejen til vækst og respekt

Når jeg ser erhvervet udefra, er der masser af handlemuligheder, som landbruget ikke udnytter. Vejen til vækst og respekt om landbruget kræver, at erhvervet bidrager til en god samfundsudvikling i Danmark. Det gælder økonomi, miljø, klima, natur, landskab og dyrevelfærd.

Mange miljøforkæmpere ser landbruget som fjende nummer ét, og anser landbrugsstøtten som en komplet urimelig støtte for at overholde landets miljølove. Ud fra princippet forureneren betaler mener de, at landbruget skal reguleres hårdt og ikke have en krone i støtte. Og de ser ingen muligheder i, at landbruget påtager sig rollen som natur- og landskabsforvalter. Men både miljøforkæmpere og landbrug bør demontere fordommene og se fremad.

Forudsætningen for at komme videre er at I er med til at overbevise miljøforkæmperne om, at landbruget vil og kan skabe bæredygtig udvikling.

I den daglige drift

I den daglige landbrugsdrift er det f.eks. afgørende, at I overholder de lovbestemmelser, der er om f.eks. dyrevelfærd, to-meter dyrkningsfri bræmmer omkring vandløb og fortidsminder eller om overdækning af gyllebeholdere. Landbruget skal også afstå fra opdyrkning, dræning samt gødskning eller pesticidanvendelse på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Der er desværre tusindvis af lovovertrædelser på disse punkter, og det fremmer ikke tilliden til landbruget som natur- og landskabsforvalter. Den nye dille med at så brede bræmmer af majs til udsatte skydefugle (og vilde rotter…) omkring naturområder er også et kedeligt signal. Det ville være meget bedre at udlægge sådanne arealer til natur.

Som landmænd og organisationer skal I i det hele taget rydde brådne kar af vejen og være meget opmærksomme på erhvervets image og adfærd.

Dernæst er det afgørende, at landbrugets organisationer fra medlemsniveau til erhvervets toppolitikere begynder at køre landbruget synligt i stilling som en aktiv og positiv medspiller i miljø-, natur- og landskabspolitikken.

Konkret bør I lave natur- og landskabsplaner for jeres ejendomme – også selv om de i første omgang må lægges i skrivebordsskuffen, fordi der ikke er økonomi i at realisere dem lige nu. Tro mig – det kommer der i fremtiden!

Grøn Vækst

Grøn Vækst, som Anders Fogh Rasmussen kørte i stilling kort før, han forlod Danmark, er en ny og mere vækstorienteret betegnelse for de principper for bæredygtig udvikling, som verden har søgt at følge efter det globale topmøde om miljø og udvikling i Rio i 1992.

Det var rigtig spændende at deltage i landbrugets offentlige debatmøder i 2008 og 2009, Dansk Landbrug 2022. Møderne handlede især om, hvordan erhvervet overlever den benhårde internationale konkurrence, men miljø-, natur- og landskabsbeskyttelse fyldte også en del i debatterne.

Der går en lige linje fra Dansk Landbrug 2022 til regeringens udspil Grøn Vækst. Grøn Vækst rummede mange rigtige visioner, men indeholdt allerede i sin oprindelige form langt fra tilstrækkelige virkemidler til at sikre det mål, den danske regering sammen med de øvrige EU-lande fastsatte i 2001: At standse naturens tilbagegang senest i 2010.

I februar 2010 erkendte miljøministeren, at regeringens mål ikke kunne nås. Nu er det udsat til 2020. I april indgik regeringen og Dansk Folkeparti aftale om Grøn Vækst 2.0, der – grundet den økonomiske krise – slækkede det oprindelige udspils miljøambitioner og styrkede de økonomiske rammevilkår for erhvervet.

Mit budskab til jer i dag er helt klart: Aftalen Grøn Vækst 2.0 er utilstrækkelig. Den er dårlig for både miljøet, erhvervet og Danmarks fremtid. Og den nødvendige omlægning af landbrugsstøtten til finansiering af Grøn Vækst er ikke sket. Grøn Vækst 2.0 fastholder erhvervet i en prügelknabelrolle som dem, der får milliarder i offentlig støtte for at producere på betydelig mere lempelige miljøvilkår end den øvrige industri. Så Grøn Vækst 2.0 har – desværre – ført til en oprustning af skyttegravskrigen mellem landbruget og miljøforkæmperne.

Langsigtet bæredygtighed: Seks centrale anbefalinger

Dansk Landbrug har kun en god fremtid for sig, hvis erhvervet tænker i virkelig langsigtet, bæredygtig udvikling og ikke i de kortsigtede panikløsninger, som Grøn Vækst 2.0 er udtryk for.

Jeg har derfor seks centrale anbefalinger til jer. De er ment som en håndsrækning til erhvervet og som initiativer, der kan skabe vækst og – ikke mindst – det spændende, bæredygtige og multifunktionelle landbrug, vi alle kan være stolte af.

1. Demonter fordommene

Fordommene om landbrug og miljøforkæmpere står i kø på begge sider af fronten.  Fremdrift og forandringer starter med tillidsopbygning. Som ejer af 75 % af landet har landbruget en nøglerolle, når det gælder Danmarks fremtid. Miljøforkæmperne skyder sig selv i fødderne ved ikke tro på landbrugserhvervets grønne udvikling som en del af løsningen. Landbruget skyder sig selv i fødderne ved at betragte miljø- og naturhensyn som begrænsninger frem for muligheder og nye forretningsområder. Både landbruget og miljøforkæmperne bør demontere deres fordomme og se fremad. Virkemidlerne er: Flere offentlige dialog- og debatmøder mellem landbrug, turistorganisationer, andre erhverv, grønne organisationer og myndigheder. Flere debatter om landbrug og Danmarks fremtid i centrale medier.

2. Gør naturbeskyttelse og landskabspleje til et forretningsområde

Samfundet efterspørger varieret natur og smukke landskaber. Samtidig er naturen (navnlig de danske kyster) nummer ét, når man spørger turister, hvorfor de kommer til Danmark. Landbruget har formet Danmark gennem årtusinder, men ikke bevidst. Det har ændret sig med øget grad af planlægning. Der er ingen tvivl om, at planlægning vil komme til at spille en endnu større rolle i fremtiden. Hermed er der åbnet for en ny rolle for landbruget som målrettet natur- og landskabsforvalter. Den rolle bør dansk landbrug for alvor tage til sig og gøre til et forretningsområde. Samfundet vil snart begynde at investere mere i natur. Beløb i størrelsesordenen på 3-5000 kr. årligt pr. ha som betaling for naturpleje og naturgenopretning, der kan sikre biodiversitet, rekreative muligheder og rent drikkevand, kan snart blive standard. Det er ikke ”støtte”, men betaling for en ydelse. Virkemidlerne er: Omlægning af landbrugsstøtten til natur- og landskabspleje.

3. Tag højtliggende jorder ud af intensiv dyrkning

Grøn Vækst har hovedfokus på vandmiljø og fjernelse kvælstof. Det betyder udlæg af bræmmer og våde enge langs vandløb og søer. Det er godt for vandet og naturen i vandløb, søer og havet omkring Danmark. Men Grøn Vækst gavner ikke miljø og natur på land. Her vil vi blot få mere af det, vi allerede har meget af: Nitratplanter (tidsler, brændenælder osv.) og nitratdyr (rådyr, gæs osv.). Samtidig vil bræmmer og våde enge med deres morads af nitratplanter, myg og klæger, ikke blive spor attraktive for befolkning og turister. Derfor er det vigtigt, at landbruget – mod betaling, naturligvis – begynder at tage højtliggende arealer ud af intensiv drift. Her er det nemlig muligt at skabe attraktive naturarealer af stor værdi for biodiversitet, rekreation, turisme og drikkevandsforsyning. Virkemidlerne er: Omlægning af landbrugsstøtten til natur- og landskabspleje.

4. Kombiner biomasseproduktion med natur- og landskabspleje

Landbrug vil og kan levere biomasse til energiformål. Biomasseoptimering, dvs. målrettet dyrkning og gødskning med henblik på høj produktion af biomasse, er imidlertid skadeligt for miljøet og naturens mangfoldighed. Derfor bør biomasseproduktionen begrænses til affald fra det intensive landbrug og biomasse, som fjernes som led natur- og landskabspleje. Det er f.eks. biomasse fra grøftekanter, brakarealer, enge, overdrev, heder, krat og skov, hvor biomassefjernelsen er en fordel, fordi den bidrager til at fjerne nogle af de næringsstoffer, som næsten overalt i Danmark truer disse områders naturværdier. På den måde kan klimavenlig biomasseproduktion kombineres med natur- og landskabspleje. Virkemidlerne er: Omlægning af landbrugsstøtten til natur- og landskabspleje.

5. Styrk miljøteknologi og dyrevelfærd som forretningsområde.

For al industri er anvendelse af ren teknologi (Clean Tech) en nødvendighed for at overholde miljøkrav og samtidig en konkurrenceparameter, der kan anvendes i markedsføring. Miljøkravene har på den måde faktisk været med til at fremme danske industriers konkurrenceevne og styrke dansk eksport af avanceret miljøteknologi. Landbrugserhvervet er pga. det kolossale arealforbrug og dyrehold anderledes stillet end andre erhverv. Men miljølovgivning og -regulering er kommet for at blive. Det er ikke fjenden, men tværtimod en nødvendighed for en bæredygtig udvikling i et verdenssamfund, hvor vi bliver stadig flere og forbruger stadig mere. Derfor skal dansk landbrug styrke forskning, udvikling og markedsføring af miljøteknologi og dyrevelfærd og styrke udnyttelsen af ren teknologi som baggrund for markedsføring af produkter. Virkemidlerne er: Omlægning af landbrugsstøtten til forskning og udvikling indenfor ren teknologi og bæredygtig udvikling.

6. Støt bedre og enklere regler

Love og bekendtgørelser indenfor landbrug og miljø har udviklet er blevet ekstremt omfattende og komplicerede. Det gavner hverken erhverv, miljø, natur eller skatteydernes pengepung. Vi mangler f.eks. enkle og klare regler om beskyttet natur. I dag kan arealer vokse ind og ud af beskyttelsen. Det er naturligvis noget rod. Reglerne bør ændres således, at de beskyttede naturområder ligger fast, og således at der er klokkeklare regler for udlægning af nye beskyttede naturområder eller skov. Tilsvarende er der behov for langt mere klare og enkle regler for, hvad landbruget må og ikke må på såvel dyrkede arealer som beskyttede naturområder. Virkemidlerne er: Samlet indspil fra landbrug og grønne organisationer til politikerne med anbefalinger til regelforenklinger (især landbrugslovene, naturbeskyttelsesloven, skovloven og tilhørende bekendtgørelser).

——

Ovenstående tale af Michael Stoltze, konsulentfirmaet Natur og Idé, blev holdt som oplæg til debat ved Landbrug & Fødevarers delegeretmøde med ca. 1000 deltagere i Herning, 11. november 2010.

Advertisements

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet, Dansk natur, Grøn Vækst, Landbrug, Naturbeskyttelse, Naturpolitik og tagget , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

14 svar til Landbruget skal ud af skurkerollen

  1. Martin Søholm siger:

    Hej Michael
    Jeg har lidt svært ved at følge din ide omkring de højtliggende arealer. Det vil da give langt mere natur, at holde op med at dyrke de lavtliggende arealer. Det er også her landbruget har de laveste udbytter. Det vil derfor være en langt billigere løsning at tage disse arealer ud. Hvor forestiller du dig ellers, at landbruget skal dyrke intensivt, hvis ikke på de højtliggende arealer?

    • dansknatur siger:

      Det er en alvorlig misforståelse, at genopretning af lavtliggende arealer er den helt store win-win-løsning for miljø og biodiversitet. Det er det ikke!

      Det er naturligvis godt at lægge de våde arealer ud til permanent græs og krat uden brug af gødning og sprøjtemidler. Det mindsker udvaskningen af fosfor og kvælstofforbindelser til vandløb, søer og havet. Men arealerne bliver typisk meget næringsrige, så vi blot får mere af den nitrattolerante og nitratelskende biodiversitet, som vi allerede har masser af i forvejen: Brændenælder, tidsler, lodden dueurt, burresnerre, gæs, rådyr osv. De næringsfattige enge med den rige og sjældne biodiversitet (orkideer, endblomme, ensian, bekkasiner, brushøns osv.) får vi ikke.

      Jeg siger ikke, at vi ikke skal udlægge bræmmer og våde enge langs vandløb og søer. Det er en god ide. Men det er bare ikke det, der skal til at sikre og genoprette rigdommen af Danmarks vilde plante- og dyreliv! Her skal vi også op på de højtliggende arealer, der IKKE modtager masser af fosfor og kvælstofforbindelser fra de dyrkede marker. Og vi skal op omkring vandløbenes øverste kilder, hvor de gode rester af den oprindelige rige engvegetation som regel stadig findes som små, trængte og truede pletter. De skal lokaliseres, plejes og gives plads til at vokse sig livskraftige igen!

      Det samme gælder Danmarks overdrev. Næst efter skovene er overdrev (“tørre enge”) den naturtype, der har flest truede plante- og dyrearter. De blomsterrige overdrev har mere end alle andre naturtyper brug for hjælp. Det er den mest truede natur i Danmark. De beste overdrev findes på toppen af de bakker, der ikke er opdyrket eller plantet til med skov. Og det er meget få steder i Danmark. På sådanne steder har en stor del af Danmarks sjældneste biodiversitet – blomsterplanter, sommerfugle, markfirben, fugle og meget andet – deres sidste bastioner. Og de venter på hjælp.

      På Østmøn (Høje Møn) har statsskovvæsenet gennem snart 20 år gjort en masse for at sikre og genoprette højtliggende overdrev. Prøv at tage derned i juni! Det er ligesom at besøge et sted i Provence. Det er et fantastisk blomsterflor – man tror det er løgn. Den succeshistorie kan og bør vi lære en masse af i resten af Danmark. Men dér forsømmer vi pleje og genopretning af de højtliggede areler i uhyggelig grad, fordi al fokus er på vandmiljø og fjernelse af kvælstofnæring.

      Intensivt landbrug vil, uanset om det er økologisk eller ikke økologisk, altid have en meget negativ indflydelse på biodiversiteteten. Det kan ikke være anderledes, fordi landbrugets mål er at producere bestemte fødevarer og ikke at producere biodiversitet. Derfor kræver beskyttelse af biodiversiteten, at vi reserverer arealer til vild natur og de naturige kulturlandskaber, som den naturnære, ekstensive landskabsudnyttelse har givet os gennem årtusinder i form af enge, overdrev, heder og kratskov.

      Der er og skal være masser af plads til et sundt, alsidigt og effektiv landbrug i Danmark, for vores land er velegnet til landbrug, og vi skal have mad. Men vi skal også have en varieret og spændende natur. Det kræver, at vi arbejder alsidigt og ikke KUN har øje for de lavtliggende arealer. Det er en skandale, at politikerne stort set ikke har blik for andet, og at f.eks. Danmarks Naturfredningsforening stiltiende har løbet med på genopretning af vådområder som den centrale win-win-løsning.

  2. Henrik Hestbech siger:

    Martin, rensningsanlæg til landbruget er fint og nødvendigt. Det er de våde enge, de våde bræmmer osv.

    Men værdifuld eller nødvendig natur er det næppe. Det er i hvert fald ikke våd, næringsrig natur der er det mest truede i nordeuropa pt.

    Det vi mangler er næringsfattig natur. Og tør natur.

  3. Jan S. Kristensen siger:

    Hej Michael

    Flot og spændende oplæg!
    Når gylle ikke skal på markerne i samme omfang som nu, er det vel oplagt med produktion af biogas, men det findes der vel ikke biomasse nok til i landbruget? Hvordan løses det problem? eller ser du anden anvendelse for gyllen?

  4. Martin Søholm siger:

    Jeg er fuldstændig enig i, at vi skal sikre de få raster af tør natur vi har tilbage og udvide områderne om muligt. Problemet er, at de intensivt dyrkede højliggende agre igennem mange år har været kraftigt næringsberiget. Det vil været meget vanskeligt at fjerne næringsstofferne igen. Jeg tvivler på, at der kommer nogen særlig god natur på sådanne arealer. Et tidligere opdyrket overdrev skal f.eks. ligge i rigtig mange år, før kommer noget der bare ligner natur.
    Jeg er ikke helt enig i, at der ikke er kan være et potentiale i de lavtliggende områder, jeg har set flere eksempler på, at der er kommet ok natur på sådanne arealer efter man har ophørt med dyrkning. Det som det handler om er, at det skal sikres at arealerne bliver plejet.

    • dansknatur siger:

      Kære Martin.

      Tak for dit indlæg. Min centrale pointe er, at de tørre og højtliggende arealer (inkl. kildeomgivelser) er meget stærkt forsømte i dansk naturpolitik. Jeg mener bestemt ikke, at vi skal lade være med at pleje og genoprette lavbundsarealer. Det skal vi, og det kan mange steder give fine resultater for naturen, hvis arealerne ikke får tilført masser af næring.

      Genopretning af overdrevs- og hedenatur på tørre arealer, der længe har været dyrket og gødsket, kan være en langsommelig proces. Men på sandet jord kan man opnå fine resultater på få år. På leret jord tager det mange årtier (måske 100 år) at få en artsrig natur af høj kvalitet, men der kommer da en slags natur efter få år. Jeg har selv 3 ha brakmark, der nu har ligget i 10 år, og den bliver mere og mere interessant – især de steder, hvor jeg slår og fjerne vegetation.

      • Carlo Nørtoft Thomsen siger:

        Hej Michael
        Det er et rigtigt flot oplæg du har lavet til landbruget. Oplæget er positiv og det er vejen frem, hvis vi skal komme nogen steder.
        Det der bekymrer mig er, at man glemmer den lille natur der trods alt stadig eksisterer i det dyrkede landskab, nemlig småvildtet, agerhønsene, harerne, viberne og andre jordrugende fugle der følger ploven og harven. Disse arter har det mange steder meget skidt.
        Vi Jægere og hundesportsfolk der arbejder med stående hunde er stærkt afhængige af at der er småvildt som agerhøns på terrænet, og som pensioneret landmand ved jeg at mange landmænd sætter stor pris på at se småvildtet på deres marker. Men stadig større krav om effektivitet, har betydet at store dele af kulturlandskabet er blevet sterilt og tomt for vildt.
        Vi hundesportsfolk der kommer på markprøver mange steder i Danmark,ved at der godt kan drives effektivt landbrug samtidig med at landskabet kan huse en pæn bestand af vilde agerhøns og andet vildt, men i de områder hvor der er decideret hvedeørkner på flere km2 der er der ingen vildt tilbage. Her er det nødvendigt at etablere vildtstriber langs kanter og skel og også lave midtmarksstriber. Vildtstriberne skal bestå af af en lille sammenpløjet insektvold med hundegræs og thimothe isået meget tyndt, dertil en stribe af etårige urter til dækning og føde og sidst men ikke mindst en smal barjordsstribe, hvor vildtet kan solbade og blive tørre i våde perioder.
        Hvis vi i Danmark skal have en chance for at standse nedgangen i biodiversiteten er vi efter min mening pisket til at gøre noget drastisk også i kulturlandskabet, da det trods alt er vores største areal .
        Der er to ting der virkeligt slår meget ihjæl, det er græsbjergning og så kunstvanding.
        Håber ikke man glemmer det åbne land.
        Hilsen Carlo

  5. Peder Størup siger:

    Jeg kan kun tilslutte mig – det er de tørre arealer vi bør rette fokus mod nu. Min erfaring er at det er den naturtyper som kvittere hurtigst efter ophør af dyrkning – er boniteten sandet og tør ser vi ofte natur af rigtig god kvalitet allerede efter 5 – 10 år. Vi har etableret et forsøg på tidligere dyrket agerjord – arealet er af rimelig bonitet og har været intensivt dyrket og sprøjtet. Det vil blive udarbejdet floralister årligt. http://www.naturbeskyttelse.dk/2010/05/15/forskel-pa-en-brakmark-og-kornmark/

  6. Rasmus Ejrnæs siger:

    Kære Michael

    Spændende åbning til dialog med landbruget. Langt nyttigere end fjenderetorikken og man behøver jo ikke bruge fløjshandsker bare fordi man holder fast i at vi er i samme båd. Sjovt i øvrigt at det ikke kun er landbruget som har ædt af de beskyttede naturområder siden loven trådte i kraft. Mange er røget til sommerhuse.

    Nu I diskuterer potentialer for ny natur vil jeg gerne henlede opmærksomheden på nåletræsplantagerne. Særligt i Midt- og Vestjylland findes der enorme plantager plantet på gammel hede og overdrevsjord som ikke er blevet ødelagt af gødning og hvor alle planterne og dyrene findes endnu langs skovveje, i skovbryn og små lysninger. Her finder man et enormt potentiale for mangfoldig næringsfattig natur. Særligt hvis man samtidig med rydningen af nåletræerne retablerer den naturlige hydrologi ved at kaste drængrøfterne til.

    På nogle østdanske markjorder kunne man med fordel udpine jorden ved biomasseproduktion i en årrække. Hvor jeg bor har vi en lille beplantning med energipil. Der er på blot 15 år indvandret megen sjov natur. Masser af skovhullæbe og skælrod som masse-parasiterer på pilen. Kratskov (gerne hjemmehørende arter) med efterfølgende knusning til biomasse vil på samme tid give udpining, bortskygning af høje urter, og biodiversitet (insekter, svampe, fugle mv.).

  7. Bo K.Stephensen siger:

    Biodiversiteten er altså endnu ikke blevet en del af den enkelte landmands tankeunivers, jeg tvivler også stærkt på, at det nogensinde bliver det. Hvis der ikke er økonomi i biodiversiteten så udebliver denne på den enkeltes parcel. Nu vil man lancere en imagekampagne, gav vide hvor meget naturen vil fylde. Biodiversiteten er noget som byboer dyrker i de store byer, landbobefolkningen dyrker jorden ikke andet. De tager kraftigt afstand fra biodiversitetens væsen og klassificering, det er alt for akademisk. Det er bybefolkningerne der skal redde den danske natur ikke den traditionelt tænkende landbobefolkning. Landmanden er håndens arbejder, men dem som skal redde naturen er åndens arbejdere. Ånden og intellektet er vejen frem, den praktiske landmand skal udføre arbejdet efter anvisning for den akademiske elite og den specielt interesserede.

    • henrik bonde siger:

      verden er ikke helt så sort-hvid som du tror, man kan godt være håndens arbejder og besidde intellekt, der er landmænd der passer på din beskrivelse, imens andre som mig selv er interesseret i at vide hvilke planter og dyr jeg støder på i marken, samtidig med at jeg også ønsker at beskytte de forskellige arter der er, specielt de planter der er begyndt at dukke op på min jord det seneste årti – planter min far på 60 kun har set som lille dreng, bl.a. blå klokkeblomster

      det mest ironiske ved det er at min mælkeproduktion sandsynligvis går under betegnelsen “industri” da der er 150 køer i stalden som der malkes med robotter på mit konventionelle landbrug, samtidig med at jeg udnytter min jord mindre intensivt end min bedstefar gjorde, da det ikke kan svare sig at opdyrke bl.a. kiler, stejle skråninger og små striber i forhold til tids og ressourceforbruget med de store maskiner vi bruger i dagens landbrug, der er ganske enkelt ikke penge i det

      når man etablerer sig på et landbrug er man jo nødt til at drive det lige så effektivt som de landmænd der tjener mest, hvilket for det meste kræver en intensiv drift, da der er en høj gæld der skal forrentes og det er den dygtigste der så at sige bestemmer hvor billigt andre landmænd skal producere deres varer – de færreste etablerer sig på et landbrug for at tjene en masse penge, men gør det derimod af interesse og fordi de har de nødvendige evner

      den nyetablerede bondemand

  8. dansknatur siger:

    Det var noget af en svada! Jeg har nu altid haft stor respekt for håndens arbejde. Kald mig bare naiv: Jeg tror bestemt, at landbruget kan skifte rolle. Og jeg kender mange landmænd, der udmærket forstår sig på beskyttelse af natur og biodiversitet. Men der er ikke penge i skidtet. Det handler om penge, og det er der ikke noget ondt eller mærkeligt i.

  9. Bo K.Stephensen siger:

    ja, det er en svada, det er der såmænd også behov for. Jeg har faktisk også respekt for folk, der ved noget om biodiversiteten. Det handler jo ikke kun om beskyttelse, men i høj grad også om kendskab til de enkelte arter på ens matrikel. Hvis man ikke ved, hvad man har, så ved man heller ikke hvad man skal bevare. Først kendskab til arter derefter beskyttelse det kan man gøre ved hjælp af en naturplan. Man skal jo også vise en ærefrygt for disse arter hengive sig til naturens undere. Man skal kæmpe med blod, sved og tåre for enhver art. Idealismen er vejen frem.

  10. Bo K.Stephensen siger:

    Man kan åbenbart læse på landbrugsavisen debatside, at nogle indlæg fra denne side kan skabe endnu mere debat. Det er jo herligt. Det er virkelig en kulturkamp og værdikamp imellem provinsen og bybefolkningen, som higer efter det oprindelige imod samler og jægersamfundet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s