Randzonesagen – en lærestreg inden Naturplan Danmark

Miljøminister Kirsetn Brosbøl, regeringen og Folketinget må lære af randzonesagen og lytte grundigt til sagkundskabens råd inden   Naturplan Danmark bliver søsat.

Miljøminister Kirsten Brosbøl, regeringen og Folketinget må lære af randzonesagen og lytte grundigt til sagkundskabens råd inden Naturplan Danmark bliver søsat.

Regeringens vækstplan har med et snuptag slagtet halvdelen af de 50.000 ha landbrugsjord, der efter randzoneloven er udlagt som 10 meter brede dyrkningsfri bræmmer langs vandløb og søer.

Det har fået grønne organisationer til at fare i flint og anklage regering og landbrug for at dyrke en ensidig vækstdagsorden og svigte miljø og natur.

Forståeligt. Men sagen er ikke så enkel. Randzonerne har fokus på begrænsning af udledning af kvælstof og fosfor. De blev temmelig firkantet implementeret som 10 meter brede bræmmer langs alle vandløb og søer – uanset landskabsforhold. Så mange steder var virkningen tvivlsom. Biodiversitet og rekreation (adgang) kom med som tilfældige halehæng sent i processen. Af disse grunde blev argumentationen for zonerne pillet fra hinanden af både sagkundskab og landbruget.

Randzoner er en god idé. Men de skal udlægges klogt. Det blev de ikke. Nu er det vigtigt at bemærke, at randzoner ikke er taget af bordet. Arealet til randzoner er “blot” halveret. Det er brandærgerligt, for der var ikke brug for en halvering, men en mere intelligent udlægning af zonerne. Man kunne f.eks. have udvidet de tidligere to-meter-bræmmer langs vandløb og søer til fire-meter-bræmmr som et generelt, erstatningsfrit miljøkrav (efter EU’s gældende “forureneren-betaler-princip”) og så udlagt bredere randzoner mod fuld kompensatione på steder, hvor hensyn til landskab, natur, biodiversitet og rekreation vægter højt. Det havde givet fuld valuta for pengene og kunne let have summet op til et sted mellem 50.000 og 100.000 ha lavbundsarealer.

På trods af eksperternes kritik har randzonerne været umådeligt klodset håndteret politisk. Derfor vandt vækst- og landbrugsdagsordenen slaget. Det må ikke ske igen, når regering og Folketing skal vedtage Naturplan Danmark.

Naturplan Danmark, der er skrevet ind i regeringsgrundlaget, skal være en bred plan for Danmarks arealanvendelse. Den skal sikre et smukt land, en rig natur og at Danmark når sine internationale biodiversitetsmål. Det gør vi kun med en ambitiøs og bæredygtig plan, som er fagligt og økonomisk velfunderet. Den skal også sætte kloge og klare rammer for landbruget.

Planen skal være så solid og fornuftig, at den ikke bliver slagtet af landbruget. Naturpolitikken skal fastsættes af regering og Folketing – ikke af landbruget.

Vi håber, at Brosbøl, regering og Folketing tager ved lære af randzonesagen og barsler med en god og ambitiøs Naturplan Danmark.

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler i Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Randzonesagen – en lærestreg inden Naturplan Danmark

  1. Hans Petersen siger:

    Der er slet ikke så meget nyt i denne sag, som mange gerne vil gøre det til.
    Landbruget har ingen grund til at klappe i deres små hænder, og de grønne har ingen grund til at hidse sig helt op over skyerne.
    Den eneste ændring, som jeg kan se er, at man har korrigeret på et areal som i forvejen var forkert. Der bliver de randzoner, som der hele tiden har skulle være der efter den nugældende lov. Se link:
    http://naturerhverv.dk/servicemenu/nyheder-og-presse/nyheder/nyhed/nyhed/mere-enkle-regler-om-randzoner/
    Man vil så lave et nyt kort til måske 50-75 mio over noget som endnu ikke er fuldt afklaret, da det er kommunerne der har den endelige afgørelse.

    Tag de randzoner helt af bordet og find på noget nyt fra grunden.
    Smid ikke flere gode penge efter dårlige.

    • Kjeld Smed siger:

      “Tag de randzoner helt af bordet og find på noget nyt fra grunden.
      Smid ikke flere gode penge efter dårlige.”
      Hans, det ville helt sikkert være det bedste, men jeg kan dog være noget usikker på hvad det NYE bliver.
      Politikere og embedsvældet er er jo altid focuseret på lappeløsninger. Det er en kolos, der er mindst 50 år efter det omgivende samfund. Jeg tror faktisk “de” stadig stopper strømper og lapper bukserne🙂
      Meget virker desværre mere som en parodi end et seriøst arbejde.
      Under alle omstændigheder har “Vældet” endnu ikke observeret at ydelserne fra malkekvæget ( Læs det nudanske “borgerne” ) faldet.
      Tænk, hvad der tidligere har været anvendt og stadig bliver brugt på fejlslagne projekter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s