Værd at kende i dansk natur: Lysmos – nisseguld

 

Lysmos opdaget ved Vang, 2017. (Foto: Michael Stoltze).

Lysmos, bregner mos og vokshat ved Vang. (Foto: Michael Stoltze).

Lysmos med forstadier og veludviklede blade. (Foto: Michael Stoltze).

Lysmos med forstadier og veludviklede blade. (Foto: Michael Stoltze).

I England kaldes planten “Goblin Gold”. På dansk kaldes den for lysmos.

Lysmos (Schistostega pennata) kunne udmærket kaldes for nisseguld på dansk. Det er en yderst sjælden mos, som i Danmark kun er kendt fra Bornholm.

Det mærkelige ved lysmos er, at den vokser på jord dybt inde i mørke huler, hvor der er så mørkt, at ingen andre planter kan vokse. Den overlever ved at dens forstadier – protonemaet – danner små krystalklare celler, der som prismer opkoncentrerer lyset omkring grønkorn bagest i cellerne. Konstruktionen bevirker, at en del af lyset bliver reflekteret og sendt lige ud af hulen som et kraftigt gulgrønt skær. Der ser utroligt ud, og man tror, det er selvlysende.

Selve mosplanten består af sart løv i form af knap én centimeter lange, savtakkede blade, der ikke reflektere lyset.

Lysmos er registreret i Almindingen ved Lilleborg for mange år siden, og den må kunne findes flere steder på Bornholm. Pt. kendes den kun fra to meget små bevoksninger: Et sted nær Olsker og et sted på Hammerknuden.

Hvem finder den nye steder? Led og tag fotos med blitz, hvis du tror, du har fundet den! Blitz får virkelig reflekserne frem. Nyd synet – det er en oplevelse – men lad endelig være med at røre den sarte og sjældne mosart – det tåler den ikke.

God jagt!

PS: Opdatering I: I marts 2016 har Tino Hjorth Bjerregaard fundet en hule med lysmos et nyt sted på Nordbornholm.

PS: Opdatering II: 11. september 2017 fandt Michael Stoltze en nyt sted med lysmos ved kysten syd for Vang. Se her

Opdatering III: Nyt fund af Michael Stoltze 16. april 2018 et svært tilgængeligt sted nær findestedet ved Vang.

Lysmos ved Vang 3. august 2019. Bregnen er små individer af sort radeløv, som i Danmark ligesom lysmos kun findes på Bornholm. Så det er to bornholmerspecialiteter sammen. (Foto: Michael Stoltze).

 

Lysmos i klippesprække syd for Tejn. (Foto: Michael Stoltze).

 

Lysmos-blade. Gammeldam. (Foto: Michael Stoltze).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyt fund ved Vang 16. april 2018. (Foto: Michael Stoltze).

Nærbillede af en tæt bevoksning af lysmossets forstadier (Foto: Michael Stoltze).

Nærbillede af en tæt bevoksning af lysmossets forstadier ved Tejn. (Foto: Michael Stoltze.

Om Michael Stoltze

Biolog fra Københavns Universitet med ph.d. i sommerfugle, født i Allinge på Bornholm, 1955. I dag selvstændig forfatter, fotograf og foredragsholder samt skribent ved Kristeligt Dagblad siden 2009. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, naturbeskyttelse, kultur, politik, samfundsudvikling og filosofi. Særlige interesser: Sommerfugle og insekter.
Dette indlæg blev udgivet i Biodiversitet, mos og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar