Tåge er mange ting

Tåge har mange fremtoninger og hver årstid har sine slags  

Da jeg var lille, kunne jeg høre tågen fra min seng.
Det var dybe, bløde, melankolske og monotone lyd af ubestemmelig herkomst og i lidt forskellige tonelejer. Tågen advarede om sin tilstedeværelse med sin  bugtalerstemme. Lyden forplantede sig over landet og bidrog til stemningen. Tågens toner forbandt det nære og det fjerne. Jeg ved naturligvis godt, at det bare var tågehornene ved de nordbornholmske kyster, der dengang gjorde skibe på havet opmærksom på faren ved det skjulte land.
Tæt tåge skaber intimitet omkring den synlige nærhed, mens resten af verden ligger hen i hvid hemmelighedsfuldhed. Tåge er mange ting. På himlen er det skyer i en uendelighed af varianter, der kan tale til fantasien. Og på jorden er det udover den tåge, der indhyller alt, også havgus, vårem, mosekonebryg, dampende søer, sensommertåge og rimtåge.

Tågesnak og lidt fysik
Tåge er rent fysisk et ret simpelt fænomen, der opstår, når luftens vandmolekyler sætter sig sammen og bliver til mikroskopiske dråber i luften. Det sker kun, når luften er mættet med vanddamp, og jo varmere luften er, desto mere vanddamp kan den indeholde, før den er mættet. Ved 100 grader kan en kubikmeter luft ved jordoverfladen, hvor trykket er én atmosfære, indeholde op til 762 gram vanddamp (ren vanddamp). Det er 1000 gange mere end ved -20 grader.

I temperaturområdet fra -50 til 0 grader siger man som tommelfingerregel, at luftens maksimale indhold af vanddamp fordobles, hver gang temperaturen stiger cirka 8 grader. I temperaturområdet fra 0 til +50 grader siger man som tommelfingerregel, at luftens maksimale indhold af vanddamp fordobles, hver gang temperaturen stiger cirka 11 grader. 30 grader varm luft kan indeholde godt 31 gram vanddamp pr kubikmeter. Det er omkring syv gang mere, end luft omkring frysepunktet kan indeholde, og omkring 100 gange mere end luft på -40 grader kan indeholde. Selv i relativ tør luft, skal temperaturen altså ikke falde ret meget, før luften bliver mættet af vanddamp, så der kan opstå tåge og dug.

Når man bevæger sig op i højere terræn, falder temperaturen typisk omkring én grad pr 100 meter i tør luft og omkring ½ grad pr 100 meter i fugtig luft. På Bornholm kører jeg tit fra lavlandet ved Rønne ind til Almindingen lige nord om Rytterknægten (162 meter). Og påfaldende tit kører jeg op i tågen – især i vinterhalvåret. Det vil sige: Jeg kører op i skyerne, der har deres basis nede i omkring 100 meters højde. Det lyder måske som noget nørderi, men det betyder faktisk noget. De lave skyer tvinges til vejrs, så det regner mere på Midtbornholm end andre steder på klippeøen. Og tågen fortætter på træernes blade og grene, så der falder skjult regn (også kaldet okkult regn) under træerne, selv om det ikke regner rigtigt. Dette i kombination med flere varmebyger midt på øen om sommeren bidrager også til, at der falder rigtig store mængder nedbør på Midtbornholm. Selv om Danmark er lavland, har vi “bjerge”, der når skyerne.

På vej op i Almindingens tåge, som egentlig er lave skyer. (Foto: Michael Stoltze).

Havgus
Havgus er en kold tåge, som kommer rullende ind over land fra havet. Den opstår, når relativ lun luft lægger sig over et koldt hav. Den lune luft bliver nedkølet af havet, til den bliver mættet med vanddamp. Og så opstår der tåge, som forstærker nedkølingen yderligere, fordi den hvide tåge reflekterer de solstråler, der ellers skulle varme. Havgusen kan komme ind over land på alle årstider, men er særlig hyppig og frygtet i det tidlige forår, hvor den kan ændre en lun og solrig forårsdag til en våd og kold dag med temperaturer nær frysepunktet.

Heste i havgus. (Foto: Michael Stoltze).

Vårem
Vårem er et af de smukkeste og sjældneste fænomener i tågernes verden. Det er noget ganske andet end mosekonebryg. Våremmen er altid i bevægelse som stimer af tågetunger, der i stille vals danser over nøgne marker som en røg. Den opstår typisk hen på foråret, når solen står så højt, at den rigtigt gennembager den våde, mørke jord. Hvis der på samme tid strømmer kølig luft ind over markerne, fortætter dampen fra jorden og bliver til vårem. Fænomenet er hyppigst ved kysten, men man ser det ikke hvert år. Jeg har aldrig set det smukkere end fra skolebussen mellem Olsker og Tejn på Bornholm for 50 år siden og igen den 8. april 2013, hvor det så ud som om, hele Glænø ved Sydvestsjællands kyst var ved at gå op i røg.

Vårem over Glænø den 8. april 2013. (Foto: Michael Stoltze).

Mosekonebryg
I stille, klare sommernætter stråler varme fra jordoverflader lige lukt ud i verdensrummet. Det bliver køligt, og den kolde luft er tung og samler sig i lavninger, hvor varmeudstrålingen fortsætter. Det ender med, at luften bliver mættet med vanddamp, og så dannes der tåge. Man siger, at Mosekonen brygger. Mosekonebryg er mest et nat-fænomen, men det kan starte før solnedgang, og undertiden opstår det først efter solopgang, fordi temperaturen fortsætter med at falde, indtil solen står så højt, at den virkelig varmer.

Mosekonebryg i lavninger ved Holsteinborg Nor. (Foto: Michael Stoltze).

Dampende søer
Dampende søer, åer og fjorde er et smukt tågefænomen, der især ses i stille vejr om morgenen i sommerhalvåret. Fænomenet minder noget om vårem, men forklaringen er en anden. Tågetungerne opstår, fordi vandet er varmet godt op af solen dagen forinden. Vandet holder på varmen, og når den kolde morgenluft møder den lune, vandmættede luft, dannes tågen. I troperne, hvor solen banker næsten lodret ned fra oven i dagtimere og nætterne er lange, damper småsøer hver eneste morgen i klart vejr.

Dampende sø en sommermorgen omkring Sankthans. (Foto: Michael Stoltze).

Sensommertåge
Sensommertåge er en slags udvidet mosekonebryg. Når det er varmt i luften, når havet er varmt og dampende, og når nætterne bliver længere hen i august, stiger hyppigheden af morgentåge og kraftig dug. Sensommertågen lægger sig over landskabet og giver magiske og bløde sommerdage. Tågen bliver liggende længere op ad dagen og breder sig mere i landskaberne end mosekonebryggen.

Sensommertåge i august. (Foto: Michael Stoltze).

Rimtåge
Rimtåge er vinterens pendant til sommerens mosekonebryg. Den dannes på samme måde i stille og klart vejr, men tågen er underafkølet og kan blive ekstremt kold – ofte tocifrede minusgrader – uden, at tåbedråberne bliver til is. Det gør de først, når de støder ind i vegetationen, hvor de med trylleslag krystalliserer til den fineste rim. Rimen kan vokse så hurtigt og være så løs, at det begynder at “sne” ganske heftigt under træerne i rimtåge.

Rimtåge på året korteste dag 21. december 2010. (Foto: Michael Stoltze).

Rimtågen har tryllet i vegetationen. (Foto: Michael Stoltze).

Sådan er tågen. Den gode, den onde og den fortryllende. Ja – først og fremmest fortryllende. Når bare man ved, at den ikke bliver liggende altid, har jeg det således med tågen i Danmark:

Klædt i verdens hvide ånde
ligger Danmark kyst til kyst.
Tågehænder går til hånde
tryllebinder landet tyst.

———–

Oprindelig bragt som essay i Kristeligt Dagblad 9. januar 2017:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/verdens-hvide-aande