Naturglæden blomstrer i coronakrisens kølvand

Børn, unge og gamle. Danskerne søger som sjældent før ud i forårets friske luft under den epidemi, der har ramt os. Vandreture i naturen hitter. De er gratis og giver velvære, glæde og ro til tanker og samtaler.

Danmark, verden og den måde, vi opfører os på, er blevet forandret. Den nye coronavirus har spredt sig. Pludselig skal vi holde os hjemme fra arbejdspladsen og skolen, vi må ikke gå i biografen, teatret, til koncerter eller fodboldkampe, ikke bruge cafeer og restauranter og i det hele taget ikke forsamles eller komme tæt på hinanden på grund af risiko for smitte. Vi isolerer os og er kun fysisk sammen med vore allernærmeste.

Alle er påvirkede af begivenhederne og tvunget til at ændre adfærd i et omfang, de færreste nok havde forestillet sig, inden sygdommen kom til landet. Ingen rejser, ingen arrangementer med mere end 10 deltagere og helst ingen gæster og besøg ud over det absolut nødvendige.

Hvad gør man så? Man tager ud i naturen! Der er heldigvis ikke udgangsforbud, og naturen er der og byder sig til i hele landet – oven i købet iklædt sin forårsdragt tidligere end nogensinde på grund af den vinter, der slet ikke har været her i år. Mirabellerne har blomstret snehvidt i en måned, og den blå anemone rimede undtagelsesvist ikke på marts og kvarts, men viste sit første stænk af himlens tone allerede først i februar.

Små parkeringspladser ude på landet ved skove, søer, åer, strande og fortidsminder er pludselig fulde af biler, og stierne er befolket af mennesker på tur alene eller i små grupper, som vandrer i hensynsfuld afstand fra hinanden. Man går, tænker og taler, og man ser og indtager naturen og foråret med alle sanser. Vi mødes ude i landskaberne under vårens mirakel og opdager, at vi sagtens kan hilse og tale med fremmede på afstand, og at det gør godt, fordi vi er fælles om krisen og fælles om naturen.

Gåturen uden mål og med er en lise for krop og sjæl. I 1847 skrev Søren Kierkegaard disse kendte ord i et brev til sin svagelige svigerinde, Henriette Kierkegaard: “Tab for Alt i Livet ikke Lysten til at gaae. Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa Tung, at man jo ikke kan gaae fra den.”

Børn, unge, voksne, ældre og gamle – alle bruger naturen nu, hvor sportshaller, træningscentre og alle andre steder, hvor mange mennesker mødes, er lukket. Nu er den rummelige natur den store og sikre mødeplads, og stierne bliver trådt flade som aldrig set før.

Der er så meget at mærke, se og sanse, der er så meget at lære, og i år er der ingen, som forsømmer foråret. Anemonetæppet er allerede rullet ud, lærkerne hænger jublende på himlen over markerne, stæren pifter og sprutter af energi i morgensolen, og droslen gentager sine storslåede strofer fra skovens højeste træer.

Viber, lærker, stære og de store, trompeterende traner har for længst indtaget landet, og nu følger andre arter af trækfugle efter i en lind strøm. Den hvide vipstjært er lige på trapperne og piler snart omkring og vinker med sin hale på gårdspladser og veje. Først i april kommer gransangeren med sin karakteristiske tjif-tjaf-sang. Den er én af de første sangfugle, der flyver til os fra Sydeuropa og Nordafrika. Siden følger berømte sangere efter, blandt andet løvsangere og nattergale, som har tilbragt vinterhalvåret blandt giraffer og akacietræer nær Ækvator på savannen i Afrika. Intet i trækfuglenes verden slår dog havternen, som ankommer til Danmark midt i april. Den elegante, langhalede fugl med de slanke vinger og skingre skrig yngler ved de fleste stenede kyster og er Danmarks almindeligste terne. Men om efteråret stikker den af mod syd og slår hvert år fuglenes rekord i træk ved at flyve til Antarktis, hvor den tilbringer vinteren. Når man først har lært den at kende, er den som en kær hilsen fra den store verden. Den bringer så stor lykke, at jeg måtte sætte den på vers:

Havternen

Jeg kløver luften med mit bryst
langs Danmarks forårslune kyst
ved hav og fjord og stene.
I rejselyst en stille dag
med lutter raske vingeslag
henover strandens scene.

Jeg finder vej fra pol til pol
fra Jordens bund til Nordens sol
og Danmarks lyse sale.
Jeg flyver ganske tæt forbi
med sænket næb og skingre skrig
og hvid parabelhale.

Jeg jager på den blanke fjord
som sendt fra selve Moder Jord
på englehvide vinger.
Jeg tror, jeg står din skæbne bi
og gør dig frank og fuglefri
som lykkeoverbringer.

I insekternes verden er mødet med de første dagsommerfugle i foråret blandt de mest glædelige begivenheder i naturen. Den lysende gule citronsommerfugl vækker altid begejstring, når man ser den, og oplevelsen bliver endnu større, når man ved, at den har siddet bomstille i skjul i tæt løv hele vinteren i det fri og tålt streng frost. Siden, når mælkebøtterne blomstrer for alvor, kryber de orangevingede hanner af aurora frem af pupperne. Pludselig flakser de omkring alle vegne i jagt på de hvide hunner, som klækker nogle dage senere. De sarte sjæle er ren poesi.

Sådan er det med den vilde natur: Jo mere vi ved, ser og sanser, des mere rører den os. Det gælder også alt det, man kan samle og spise eller smage på i naturen. Flere og flere har genopdaget lykken ved at samle spiselige urter, hvoraf mange heldigvis er så almindelige, at der er nok til alle.
Naturen er kulturens fundament og bringer glæde. God tur!


Bragt første gang i Kristeligt Dagblad 26. marts 2020.

 

Forårshøst af spiselige urter i april: Rabarber, blege mælkebøtter, humleskud, nælder, skvalderkål og skovløg. (Foto: Michael Stoltze).8

Vandrere i Nationalpark Mols Bjerge i Jylland. Folk i alle aldre søger ud i naturen under krisen. (Foto: Michael Stoltze)

 

 

 

De oprette kobjælder er et flot skue, når de blomstrer i april. De er ved at vende tilbage i Nationalpark Mols Bjerge og bliver måske snart lige så talrige som her i Brösarp bakker i Skåne. (Foto: Michael Stoltze).

 

 

Anemonetæppet har rullet sig ud, og der er hvide anemoner nok til alle. (Foto: Michael Stoltze).

 

 

 

 

Havterner over Holsteinborg Nor ved Skælskør. (Foto: Michael Stoltze).

 

Citronsommerfuglen er en forårsbebuder, man altid bliver glad for at møde. Her luner den sig i skovbunden. (Foto: Michael Stoltze).

 

 

 

 

Om Michael Stoltze

Biolog og naturformidler for blandt andre Naturstyrelsen på Bornholm siden 10. november 2014. Biolog og ph.d. fra Københavns Universitet. Forfatter, fotograf og foredragsholder. Interesser: Forholdet mellem natur og mennesker, natur, kultur, politik, samfundsudvikling, filosofi.
Dette indlæg blev udgivet i Dansk natur og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 svar til Naturglæden blomstrer i coronakrisens kølvand

  1. susiekierkegaard64@gmail.com siger:

    Tusind tak for det skønne digt og opmuntrende nyhedsbrev.

    De bedste hilsner

    Susie Kierkegaard

    Sommerfuglebevægelsen

    Løjpen 6

    7100 Vejle

    Mobil 20 21 77 86

    Mail susiekierkegaard64@gmail.com

    Støt Sommerfuglebevægelsen, så vi rækker fra Vejle ud til Verden

    Medlemskab 150 kr. pr. år

    Konto 5398 0249109

    Arbejdernes Landsbank

    CVR. nr. 0038967169

    MobilePay 99284 – husk at oplyse din mail adresse, sÃ¥ du kan fÃ¥ vores nyhedsmail 🙂

    Fra: Dansk Natur Sendt: 27. marts 2020 07:44 Til: susiekierkegaard64@gmail.com Emne: [Nyt indlæg] Naturglæden blomstrer i coronakrisens kølvand

    Michael Stoltze posted: “Børn, unge og gamle. Danskerne søger som sjældent før ud i forÃ¥rets friske luft under den epidemi, der har ramt os. Vandreture i naturen hitter. De er gratis og giver velvære, glæde og ro til tanker og samtaler. Danmark, verden og den mÃ¥de, vi opfører “

  2. Marianne Pereira siger:

    Hej Michael
    Tak for et godt indlæg som altid. Jeg håber det bliver læst af mange. Det er en skøn beskrivelse af den smukke forårsklædte natur, som møder os som altid på dette tidspunkt; men som i år nydes og mærkes af væsentlig flere og som forhåbentlig giver stof til eftertanke vedr. den skrøbelige verden vi lever i. Jeg håber, at der midt i denne ændrede verdensorden skabes en bevidsthed om også at beskytte den natur, der giver os så mange beroligende oplevelser ikke kun når verdenen er gået i stå men også fremover når den kommer igang igen og vi genoptager vores liv.
    Hilsen Marianne

    • Tak, Marianne

      Jeg mærker en stærkt stigende interesse for natur – også før den nuværende undtagelsestilstand ramte verden.

      Håber du har det godt

      Bedste hilsener

      Michael

      • Marianne Pereira siger:

        Tak Michael. Jeg har det ok selvom jeg jo tilhører risikogruppen for Covid-19!!
        Måske løber vi ind i hinanden, når jeg igen kan besøge mine nærmeste venner i Rønne. Vi traver den bornholmske natur igennem på kryds og tværs.
        Pas godt på dig selv og dine!
        Marianne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s